Hvor mange af os andre drog på vinterferie, satte en af Rockzeits fotografer sig for at fange nogle indtryk af MAD NIGHT VOL 3 på BETA.
Mad Night blev i år afholdt for tredje gang, og vanen tro kiggede vi forbi. Det var, som altid, et super godt arrangement. I år fik vi lov til at høre Silent Fracture, Wrath of Belial og sidst, men ikke mindst, PSY:Code
Silent Fracture
Første band på scenen var Silent Fracture.
De gik på scenen kl. ca. 20:40.
Publikum, som til at starte med grupperede sig bagerst og midt i rummet trak frem mod dem, da de lagde hårdt ud med gode riffs og forsangerens rå stemme, der growler, som den lige linje igennem deres heavy metal musikalske korridorer.
Niveauet er højt fra start, og vi kommer godt afsted.
Forsangeren Julian Gilbro er på fra start, og han charmerer publikum godt og grundigt med hans energi og samspil mellem publikum og band.
Efter en lille pause træder næste band på scenen. Andet band er det hårdtslående band Wrath of Belial.
Wrath of Belial er et anerkendt heavymetal band fra Århus som blev grundlagt tilbage i 2007.
De har fået fine ord med på vejen af bl.a. Gaffa, og jeg var spændt på hvordan de har udviklet sig frem til 2018.
De fyrede et godt sammenhængende show af, hvor man kunne se spilleglæden og sammenholdet iblandt dem.
Forsangeren, Kasper Hornstrup, var ude over scenekantet og inddrog publikum med sin vilde energi og stemme. Der var både energi og hårdtslående trommehvirvler og vilde guitarriffs.
Deres lyd slog godt igennem på Beta denne aften og underbyggede den gode stemning.
Koncerten var efter min mening måske lidt for kort, da stemningen var rigtig god mellem publikum og band. De havde mere at give af, da den sluttede.
Psy:code
Psy:code er fra København, Amager, og de har bl.a. været support for Slayer og andre udenlandske bands.
Psy:code har senest udgivet det anmelderroste album “Mørke 4” i august 2017, hvor de bevidste deres kaliber og gav heavymetal rytmerne et melodisk screamo twist.
Selv om de kom lidt roligt fra start synes jeg, at det fungerede som helhed.
Det som fungerede, synes jeg netop var den gode blanding mellem det mere melodiske og growl.
Der var nogle ret fine melodiske passager, hvor det hele gik op i en højere metallisk enhed sammenspundet af et godt energisk show, hvor forsanger Schou trængte godt igennem ud til publikum og skabte en god oplevelse og kemi. Det var også tydeligt at se, at bandets spilleglæde rakte ud over scenen, og gav det glade publikum en rigtig god oplevelse.
Samlet set var det en god aften som Metal A Day havde fået etableret på Beta med masser af glade mennesker og virkelig gode bands.
Silent Fracture:
Jakob Schleiss – Trommer,
Martin Kiersgaard – Bas.
Julian Gilbro – Vokal.
Nicolaj Pedersen – Guitar.
Jacob Eilenberger – Guitar.
Wrath of Belial:
Anders Stegmann – Bas, Vokal (backing).
Jacob Jørgensen – Trommer.
Henrik Isaksen – Guitar.
Jonas Thomsen – Guitar.
Kasper Hornstrup – Vokal.
Psycode:
Schou – Vokal.
SteiN – Guitar.
JezpR – Guitar.
Dag – Bas.
Gøtsche – Trommer.