I starten af året udkom det første nye nummer fra Dizzy Mizz Lizzy i 19 år med navnet “I Would If I Could But I Can’t”, og nu er der så endnu et nummer på gaden med titlen “Made To Believe”.
Du kan finde nummeret her: http://lnk.to/MadeToBelieve.
Made to believe følger, ligesom nummeret I Would If I Could But I Can’t, den klassiske Dizzy skabelon, og det er jo lige som det skal være. Det er ikke nyskabende, men det er hammereffektivt og det lyder som et Dizzy nummer skal lyde.
Billetsalget til den nye DML tour har slået alle rekorder på trods af at bandet også var på reunion-tour for 5 år siden, men interessen for de 3 herrer er tydeligvis stadig stor. Efter min mening er det også godt for sommerens festivaler med noget dansk rock som modvægt til Medina-Seebach lyden.
Det er endnu uvist om der kommer et nyt album fra trioen, da den oprindelige plan bare var at lave et par nye numre til deres turne. I følge Tim ligger der 5-6 nye numre parat, og mon ikke der kunne komme lidt flere ned på papir hen over sommeren. Her på redaktionen mener vi i hvert fald at der er ret gode odds for et helt nyt album.
Skriv et svar