Magiske Nightwish i forrygende show: Falkoner Salen 16.11.2015

Som fan af sine yndlingsbands, og som menneske, udgør nysgerrigheden for, hvordan andre folk lever deres liv altid en stor interesse.

Selv efter 10 år i branchen som musikskribent, går jeg nogle gang lidt naivt rundt og tænker at livet som rockstjerne er en dans på roser med lutter fede oplevelser og sjov og ballade. Virkeligheden ramte mig før aftenens koncert med Nightwish, da jeg kl. 19.30 blev hentet ind backstage for at interviewe Marco Hietala.

Her var samtlige bandmedlemmer, og den ene så mere træt ud end den anden, og Floor og Tuomas var helt uden make-up, og man finder hurtigt ud af, hvor almindelige de i virkeligheden ser ud. Marco og Tuomas lå på hver deres sofa og sov, hvor de andre fire sad på hver deres stol og kiggede tomt ud i luften på deres smartphones og kedede sig bravt i et desperat forsøg på at slå ventetiden ihjel, inden de skulle på scenen kl. 22.

Da jeg skulle interviewe Marco, lod Tuomas sig pænt afsætte sin sofa for derefter at ligge sig på gulvet og sove videre.

2.5 time senere stod de på scenen med fuld make-up og en 100 % levering af varen. Dette er hvad jeg kalder for realitetstjek.

NIGHTWISH TILBAGE PÅ DANSK JORD

Det var 3½ år siden, at Nightwish sidst havde gæstet Danmark i forbindelse med deres Imaginaerum turné. Dengang spillede de også i Falkoner Salen, hvilket var en stor succes. Nightwish er et af de få bands i verden som konstant leverer varen ved hver ny albumudgivelse, hvilket også gør sig gældende ved deres liveoptrædender som bærer præg af et stadig større og større show, herunder flere flotte lyseffekter og andre gimmicks som fyrværkeri, ild og storskærme m.m.

På ét punkt skiller Nightwish sig dog ud fra alle andre bands, da de igennem de sidste 10 år har været relativt udfordret på sangerindefronten med utidige udskiftninger. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ofte tænker, at Nightwish uden Tarja Turunen på papiret er det samme som Iron Maiden uden Bruce Dickinson.

Ikke desto mindre har de nu gennem de seneste tre album fremstået musikalsk stærkere end nogensinde, og de har på forunderligvis fundet nye sangerinder, som i den grad har passet ind i bandets musikalske univers.

Først var det Anette Olzon som gjorde et fantastisk stykke arbejde på deres to album ”Dark Passion Play” og ”Imaginaerum” og efterfølgende skulle performe live. Desværre tog det hårde turnéliv og eksistentielle problemer akut afsked med Anette, hvor Floor Jansen blev hasteindkaldt som erstatning og siden blev fast medlem af bandet.

Dette beviser Floor Jansen med rette at kunne klare på deres seneste album ”Endless Forms Most Beautilful”, selvom albummet i sig selv måske ikke er deres bedste til dato. Spørgsmålet var så, hvordan Floor Jansen ville klare sig live.

SHOWTIME

Nightwish lagde i sagens natur ud med et par numre ”Shudder Before the Beautiful” og ”Yours Is an Empty Hope” fra deres nye album ”Endless Forms Most Beautiful” som udgjorde syv af aftenens 17 sange.

Det var fra starten tydeligt, at samtlige fans var ovenud begejstret for deres tilbagekomst på dansk jord og ikke mindst for deres nye album som blandt publikum allerede fremstod som meget velkendt materiale.

Herfra gennemførte Nightwish et meget flot show med en udsøgt stemningsvariation af de musikalske indslag, hvor balancen mellem det episke, melankolske og hårde blev blandet sammen til den fuldendte rocksymfoni som kun Nightwish kan præstere det.

Floor Jansen imponerede i den grad og fremstod selvsikkert med en vokalpower som bredte sig udover hele scenekanten, og hun viste også sine store evner som sopran, hvilket man i virkeligheden godt kunne ønske sig noget mere af på deres næste album.

Der har været en del debat om, hvorvidt Troy Donockley bør være en del af bandets officielle line-up, og hans tilstedeværelse under aftenens show med dertilhørende keltiske instrumenter var kærkomment og en flot tilføjelse til et imponerende show, bestående af et gennemført lysshow tilsat ualmindelige flotte baggrundsbilleder/videoer på storskærmen, samt fyrværkeri, ild og røg.

Lyden var denne aften også helt igennem fremragende, og der var i virkeligheden ikke meget at beklage sig over. Med et bagkatalog som det, Nightwish bisidder, vil det altid kunne blive diskuteret, om hvorvidt den ene sang frem for den anden skulle have været med på sætlisten.

Syv af deres i alt otte album blev repræsenteret denne aften på nær deres debutalbum ”Angels Fall First”, hvilket må have tilfredsstillet de fleste fans.

De nye sange udgjorde knap 40 % af aftenens sange, og man må konstatere, at de fungerer glimrende live, og at den afsluttende 17 minutters udgave ”The Greatest Show on Earth” udgør symbolet på bandets eksistensgrundlag. Derudover fremstod de obligatoriske klassikere som ”Nemo”, Ever Dream” og ”Ghost Love Score” samt nyklassikeren ”Storytime” gennemgående fantastisk.

Showet gik efter min vurdering lidt i stå ved sangene ”The Islander”, ”7 Days to the Wolves”, ”Stargazers” og “Sleeping Sun”, hvor jeg personligt godt kunne have tænkt mig flere sange fra mesterværkerne ”Once” og ”Century Child”.

Grundlæggende var aftenens show endnu engang et bevis på, hvorfor Nightwish er et af verdens absolut fedeste rockbands, og jeg er mildest talt fortsat forbløffet over, hvordan de gang på gang formår at vise, at de kan levere topklasse i studiet og på scenen efter afskedigelsen af en så markant frontfigur som Tarja Turunen.

Det er der ikke mange bands af i verden som vil kunne prale af at kunne præstere.