Mastodontkoncert i Store Vega

Der var total festivitas i Store Vega onsdag aften, da de tre amerikanske bands Russian Circles, Red Fang og hovednavnet Mastodon, væltede musik ud over scenen. Det virkede ikke som om at der var nogen der var blevet hjemme foran fjerneren, for kun at dukke op til hovednavnet, for man kunne næsten ikke komme ind i salen under første band, og der var allerede hér en fantastisk stemning.

Varme opvarmningsbands

Trion Russian Circles gav en ordentlig omgang instrumental metalrock til publikum, og det sad lige skabet. Selv kalder de musikken post rock, og det er forfriskende at høre instrumentalmusik i beatgenren. Trods den fraværende vokal, manglede der bestemt ikke noget i det musikalske udtryk, for de fik gulvet til at gynge under det yderst tilfredse publikum.

Red Fang fra Portland stillede op med noget lidt andet, men ikke lige så fedt som det forrige gig. Lyden hos Red Fang var irriterende poleret og den skar lidt i ørene som en dårlig CD. Der var en del genrespænd i musikken som punk, rock og heavy metal, men personligt synes jeg ikke at numrene var særlig godt komponeret, og vokalen var ikke det bedste man havde hørt. De var dog OK tighte og energiske i deres spillestil, og som opvarmning var det da noget.

Mastodon lagde hårdt ud

De fleste bands i dag, også progressive, lægger for det meste ud med et relativt kort nummer, for lige at få publikum til at skråle og klappe kort efter koncertens start. Det var anderledes onsdag aften da Mastodon gik på med mastodontnummeret “The Last Baron” som er pææænt komplekst, og har en varighed på 13 minutter. Her var jeg rigtig glad, og så yderligere frem til en aften spækket med iørefaldende vokalmelodier spundet ind i overdådig verdensklassevirtousitet. Trommeslageren Brann Dailor er lead vokal på studieindspilningen, men live var det bassisten Troy Sanders og guitaristen Brent Hinds som skiftevis havde lead i det lange nummer.

Nummeret er finalen på albummet “Crack the Skye” fra 2009, deres bedst sælgende album ever. Det var simpelthen genialt at starte ud med dette monster af et nummer, og folk var helt oppe at ringe i det lille Store Vega.

I den progressive musik, er der altid overraskelser, og Mastodon kan også overraske ved ikke at lave så meget lir, hvilket virker lige så godt. Nummeret “Show Yourself” havde meget Nirvana i sig, og det stak lidt ud i settet. Nummeret bliver lidt mere progressivt i mellemspillet, og det var et løft, publikum kunne bruge til noget. Folk der sad ned var alligevel i stor bevægele, for det var godt nok svært for dem at sidde stille til et nummer som dette.

Sidste nummer før ekstranumrene var ”Steambreather”, som blev leveret med den tørreste og spændstigste guitar og generelt top-intensitet fra resten af bandet. Man kunne virkelig høre at det var sidst på aftenen, for kvartetten svingede for vildt sammen.

…en hel ekstrakoncert…

Mastodon gør sig meget i at levere forskellige vokaludtryk fra de hele tre leadsangere i kvartetten. Dette var åbenbart ikke nok, for de havde slæbt Scott Kelly med til at synge sammen med dem i ekstranummer-afdelingen. Kelly kender man fra bandet Neurosis, og han kørte videre her med sin intense hæse stemme. Mastodon havde hele 6 ekstranumre til os, men dog ikke nogle af deres lange numre. Der var ikke mange af de fremmødte som gik før tid, for det var bestemt også fede numre som de havde i gaveposen, og endda med endnu en vokalist på scenen…..det er jo også snart jul.

Metalfest

Mange bands stiller op i dag med upåklagelig lyd, og godt musikalitetshåndværk, for det skal man bare gøre i dag. Mastodon er blandt dem der også har noget at byde på i sangskrivningen, og de kan blive ved med at trylle gode numre frem.

Selvom der var tre leadvokaler i aftenens løb, synes jeg ikke at der var nogen der var specielt karakteristiske i klangen, og jeg så hellere Mastodon bruge én vokal som har mere karakter. Det er dog i småtingsafdelingen, for det er bare et fedt band, og de har forstået at levere vokalmaterialet på en måde, så folk kan synge med, selvom vi er i den progressive ende af metallen, og det har jeg stor respekt for.

Det er en fornøjelse at opleve, at progressiv metal tages imod af et større og større publikum. Der har været mange subgenre-bands som inde i deres komplekse instrumentationslir har elementer af iørefaldende vokalafsnit. Man må sige, at amerikanerne er gode til at sælge deres produkter, og Mastodon, Dream Theater, Symphony X er nogle af de bands som bl.a. kan byde på lange komplekse numre, og stadig have en rød tråd ved hjælp af formled med catchy tunes, som holder sammen på storformen. Dertil har de også sans for at levere alle disse godter med en lyd der falder i god jord hos mainstreampublikummet som er vant til radio/net hits med god lydproduktion.

Hvis man ikke har fået hørt Mastodon live endnu, kan jeg virkeligt anbefale at man får det gjort. Koncerten i Store Vega var et rent overflødighedshorn af alskens metaltricks, og det er da 4.5 stjerner lige på stedet.