Metalfest i Forum: Lamb of God

Det amerikanske metal band Lamb of God regnes af mange for at være eet af de helt store metalbands i dag. Det er der grund til, for både sangskrivningen og udføreslen af numrene live, er i top. I Forum Black Box i onsdags havde de da heller ikke spillet mange minutter før man kunne fornemme, at ambitionsniveauet var pænt højere end hos Kreator.

Husk, du skal dø!

Den ekstatiske fulde sal ventede med spænding, som blev udløst da LOG åbnede op for “Memento Mori” fra det seneste selvbetitlet album fra 2020. Efter et ondt ulme-intro i starten af nummeret, eksploderede det hele på scenen med fantastiske riffs og rytmer som bare blev slynget ud i salen med en præcision og slagkraftighed. Ikke kun musikken var værd at opleve. Bandet var badass at se på, og frontmanden Randy Blythe gjorde meget for, at opildne massen med råb og vilde kropsbevægelser. Lys og lyd var godt synkroniseret og gav detaljerigdom, som var med til at skabe et stort sanseindtryk hos publikum.

Sturm und Drang

Det brutale og tunge nummer “512” fra albummet VII: Sturm und Drang fra 2015, var i min verden ét af koncertens bedste numre. Nummeret er inspireret af den tid Blythe sad i fængsel efter han blev anklaget for, at have smidt en ung mand ned fra scenen med dødelig udgang under en koncert i 2010. Man kunne virkelig mærke at nummeret var personligt og havde nerve til fingerspidserne.

THIS IS A MOTHER FUCKING INVITATION…

…blev der sunget i “Redneck” fra 2006 som de fleste i salen nok kendte. Ovenpå det ene intense nummer efter det andet i løbet af denne LOG koncert, var folk helt oppe at ringe med dette brag af et afslutningsnummer. 

Ekstremt overbevisende

LOG havde publikum i et jerngreb fra start til slut og fik os til at glemme, at det var en helt almindelig hverdag. Det der kom fra scenen var genialt komponeret, perfekt udført og med den bedste metal live lyd man kunne forstille sig. 

LOG har masser af passager i deres numre hvor det ikke handler om fingerspil på strengeinstrumenter, men derimod tunge riffs med simple down strokes som bare ligger massivt sammen med dobbelt stortrommerne. Det kræver stor præcision at spille sådanne rytmer, men det er også en kunst ikke at spille dem for præcist, og LOG lyttede virkelig til hvad de spillede for at få deres grooves udført så musikalsk som muligt.

Der var et kæmpe spektrum af forskellige rytmer i løbet af koncerten, og numrene var placeret godt i sætlisten så det aldrig blev ensformet og kedeligt. Ens krop og sind blev simpelt bombarderet med æstetiske metal grooves som kunne mærkes i gulvet og direkte i kroppen på grund af volumen og kraften i lyden.

I mange metal bands savner jeg dissonerende akkorder, men hos Lamb of God bliver mine ører glade når jeg hører to guitarfigurer, der kører parallelt og får tætliggende toner til at støde sammen så der opstår skarpe dissonanser.

Når niveauet var så højt som det var, havde jeg forventet lidt flere nuancer i Randy Blythe’s stemme, for jeg synes, at man hører lidt flere nuancer i lead vokalen på studieindspilningerne. Han sang godt, men det havde været prikken over I’et hvis vokalen var på samme højde som resten af bandets helt eminente musikalitet. Men det er da også det eneste jeg lige lagde mærke til, ellers var det da bare en helt insane fed koncert. 

Det bliver til 4,5 skarpe stjerner til Lamb og God.