Metallica kom, så og sejrede, hvor de endnu engang fik demonstreret, hvorfor de er et af verdens bedste heavy metal bands.
Efter en lidt halvflad opvarmning fra danske I’ll Be Damned, steg temperaturen blandt de godt 15.000 Metallica fans, hvor forventningens glæde var stor til at Metallica skulle på scenen kl. 21.15.
Af en eller anden årsag blev koncerten forsinket, således at Metallica i stedet for gik på scenen kl. 21.50, men dette gjorde egentlig bare, at publikum var endnu mere klar.
Forventningens glæde var også stor for undertegnede, for ikke nok med at Metallica for tre måneder siden udgav deres bedste album i 16 år Hardwired… To Self-Destruct, så drejede det sig også om at få afprøvet rammerne og lydniveauet i den nye københavnske superarena Royal Arena.
Fænomenal start
Metallica lagde fra land med en ren magtdemonstration og en spilleglæde som helt sikkert nåede helt ud til vores lille lyserøde presserum, hvor pressen og fotograferne fik præcise instrukser for, hvordan Metallica ville have at der skulle tages billeder m.m.
Åbningsnummeret var superthrasheren Hardwired fra det nye album, som var meget velvalgt, men som desværre blev mudret til, af at lyden ikke var justeret ordentligt, da der var skruet lidt for højt op for volumen. Dette gjorde sig også gældende for den fantastiske Creeping Death, som er et af Metallicas mange fantastiske live-numre i deres bagkatalog.
Publikum og undertegnede var sådan set egentligt skide ligeglade med lydproblemerne for sangene blev leveret perfekt, og stemningen blev kun højnet endnu mere, da Metallica fortsatte med klassikerne For Whom the Bell Tolls, Wherever I May Roam efterfulgt af en guitarsolo fra Kirk Hammett og Welcome Home (Sanitarium).
Det ny fungerer
Herefter var tiden naturligvis inde til, at Metallica ville spille nogle sange fra det nye album, og undertegnede sad lidt med frygten for, at de nu ville spille 4-5 nye numre i træk.
Ikke fordi dette er dårlige numre på nogen måde, men ofte gælder det for alle de store bands med et bagkatalog som Metallicas, at uagtet, hvor gode nye sange de laver, så er det altså bare de gamle klassikere som altid giver flest orgasmer blandt publikum, og at for mange nye sange kan trække hele tempoet ud af en koncert.
Metallica valgte ”heldigvis” kun at spille to nye numre i form af Now That We’re Dead og Moth Into Flame efterfulgt af Robert Trujillos “Anesthesia (Pulling Teeth)” solo.
De fungerede rigtig godt live, men ikke desto mindre var det også med til at sætte den forrygende intense stemning blandt publikum en anelse ned.
JÆVNET MED JORDEN
Efterfølgende blev det demonstreret, hvor godt Metallica befinder sig anno 2017, da jeg sjældent har oplevet en så smuk og gennemført sammenspillet udgave af instrumentalnummeret Orion, der var på grænsen til at gøre mig grådlabil (hvis det ikke havde været fordi at jeg sad blandt journalisterne fra BT, Berlingske og Ekstrabladet etc.)
Denne blev fulgt op af kongeklassikerne One, Master of Puppets efterfulgt af en ny guitarsolo fra Kirk Hammett, Fade to Black og Seek & Destroy, og alle sange blev mesterligt udført af Metallica.
Det virkede i det hele taget som om, at Metallica havde lyst til at fortsætte hele natten, men de havde allerede brugt 105 minutter på de 12 første numre, hvorefter at tiden var kommet til at slutte bragende flot af med de tre ekstranumre, som bestod af overraskelsen Whiplash og de selvskrevne Nothing Else Matters og Enter Sandman.
Det var med oprejst pande, at jeg den 7.2.2017 kl. 23.59 kunne forlade Royal Arena med to fantastiske oplevelser i bagagen. For det første, at Metallica anno 2017 fortsat kan levere varen til UG.
For det andet, at vi i København nu endelig har fået en Royal Arena, hvis indretning og lydakustik er i særklasse, og som de næste mange år fremover vil være et sted, som jeg jævnligt vil besøge både i arbejds- og privatregi. Som min gode og trofaste støttekontaktperson hr. Slater udtrykte det kl. 2 i nat på Facebook: ”Det var næsten en skam at Metallica spillede i det helt nye Royal Arena, for de rev hele lortet fra hinanden! FED koncert!”
Med andre ord, Royal Arena blev jævnet med jorden af Metallica.
Artist: Metallica Royal Arena den 7. februar 2017
Line-Up:
Jason Hetfield: Guitar/vokal
Kirk Hammett: Guitar
Lars Ulrich: Trommer
Robert Trujillo: Bas
Sætliste:
Intro: The Ecstasy of Gold (Ennio Morricone)
Intro: Hardwired
Hardwired
Creeping Death
For Whom the Bell Tolls
Wherever I May Roam (efterfulgt af guitarsolo fra Kirk Hammett)
Welcome Home (Sanitarium)
Now That We’re Dead
Moth Into Flame (efterfulgt af Robert Trujillos “Anesthesia (Pulling Teeth)” solo)
Orion
One
Master of Puppets (efterfulgt af guitarsolo fra Kirk Hammett)
Fade to Black
Seek & Destroy
Ekstranumre:
Whiplash
Nothing Else Matters
Enter Sandman