Metalvanvid fra Carrion

Carrion betyder ådsel/kadaver/lig, og er tilsyneladende et “oversejt” navn til et metalband, for der er usandsynlig mange bands der har heddet, eller hedder Carrion. Det band RockZeit har fat i her, er det belgiske dødsmetalband, og de er snart ude med deres andet fuldlængde album, og med en titel der, uundgåelig nok ville komme på et eller andet tidspunkt i denne genre; ”Time to Suffer”. Skiven udkommer den 22. juni via Migthy Music.

Tørt som ind i helvede…..So it Begins

Selv reklamerer Carrion for, at fans af Bloodbath, Misery Index, At The Gates & Obituary nok vil tage kærligt imod deres onde og brutale univers, og der er også ondt knas og djævelsk tempofyldte numre på Carrions nye udspil.

Gode slagkraftige korte tørre guitarmotiver med skarpe trommemarkeringer starter første nummer, som simpelthen hedder ”So it Begins”. Et nummer der langsomt bygger flere og flere sten på, og bliver til et fyldigt instrumentalnummer med alle ingredienserne der skal være i et godt intro i den hårde musik. Med de få ting der bygger op til meget, kalder man tit et komponeret crescendo, og det her er et ret godt eksempel, og det er ikke helt let at få til at fungere, men det gør det her. De helt hurtige rytmer vælter først ned over os efter at det 1 minutter og 20 sekunders intro er færdigt, og til gengæld går det heller ikke stille for sig i andet nummer ”Mutilation”. Der er masser af tam-rulninger og maskingeværssalver bestående af rytmer med sekstendedelslilletromme, leveret af grydeslaskeren Gert Stals. Med ret god lyd og god stereoeffekt, er man allerede ret tilfreds med at have sat skiven på, og man kan fornemme at det er et band der vil underholde med intens metal fra start til slut, og at der nok ikke kommer mange stille numre, og den mørke, hæse og aggressive growlvokal fra Sven Van Severen, signalerer ikke just ro og orden.

Screamgrowl

Allerede i tredje nummer ”Supreme” har Carrion tænkt, at de skal give lytteren andet end tør ond growl hele vejen. Severen går gnidningsfrit op på høje skingre toner, og lige let tilbage til growl igen. Det giver lidt variation, og man fornemmer at de vil lidt mere end at have den traditionelle growl, hvilket kan være utroligt uinspirerede hvis dette kører et helt album igennem.

Syvende nummer ”Death From Deep Within” er igen instrumental, ligesom intronummeret. Det kører over 2 minutter uden trommer, og man får gode klangfulde akkordbrydninger, med tilhørende æstetisk brug af dissonanser. Ikke dårligt. Der kommer distorted guitar og trommer til sidst, og det viser sig at nummeret er en opvarmning til ottende nummer ”Torment”, som er ondt, bizart hurtigt og sindssygt voldsomt. Selvom man tror verden er ved at implodere og eksplodere på samme tid, finder Carrion sgu stadig plads til melodiske passager, som virkelig er fede… de er så ikke så lange, for det er et nummer hvor du skal sidde på kanten af afgrunden og hele tiden tro du er ved at falde i.

Sidste nummer er i titel ikke uden humor; ”In The End, There Is Only Death”. Ja, vi er jo i den hårdeste ende af metallen, så det hører jo med. Det er også et fedt nummer til lige at statuere at ondskaben er her, inden der bliver faded ud for denne gang.

Langt over middel

Med et katastrofalt cover og en helt latterlig albumtitel, havde jeg ikke forventet særlig meget, men jeg er godt nok overrasket. Man kan ikke forvente budskaber som giver eksistentielle aha-oplevelser, og man finder heller ikke tonesammensætninger som aldrig er hørt før, men der er alligvel lidt mere leg med dissonanser end så mange andre dødsmetalbands i dag, og det er edderhylme bare slagkraftig metal dette her, og alle numrene er sgu fede.

Lyden er over middel, og der lidt one-take fornemmelse over nogle passager, og det lyder ikke kedeligt og ”fremstillet” i et lydstudie. Alle numrene er super overbevisende spillet, og jeg kan let forestille mig at det ville være helt insane live. Med tanken om at moshpitten ville bevæge sig, bare tilnærmelsesvis i tempo med disse numre, kan fortælle jer, at jeg ikke skal stå forrest når dette helvede bryder løs. Jeg ville nok holde mig i baggrunden og suge det yderst moderne dødsmetaludtryk i mig, med en øl i hånden.

Jeg ser gerne at bandet fortsætter i denne stil, for de har virkelig noget at byde på. Så carry on Carrion, I har sgu metal i blodet. Dette vanvid af en metalplade får 4,5 stjerner her fra RockZeit.