Michael Catton, den talentfulde og sympatiske rocksanger, tidligere forsanger i Tainted Lady, udgav d. 17. marts i år sin første solo single. En yderst lovende forsmag på et album der ligger klar til at udkomme en smule længere ude i fremtiden. RockZeit har fået lov at stille Michael nogle spørgsmål om inspiration, musikalsk karriere og meget andet.
RZ: Michael, du er halvt engelsk, halvt dansk, ikke sandt?
MC: Jeg har en engelsk far og en dansk mor. Men jeg plejer at identificere mig med den nationalitet hvis fodboldlandshold der klarer sig bedst på det givne tidspunkt. Så jeg har været englænder ret længe nu.
RZ: Hvor i U.K. voksede du op?
MC: Jeg kommer fra Castle Hedingham, en hyggelig lille landsby i det sydøstlige England. Den består ikke af meget mere end en håndfuld huse og et slot.
Jeg boede i et af husene.
To kassettebånd i bilen
RZ: Hvorfra stammer din musikalske interesse og baggrund, og hvilke kunstnere har inspireret dig?
MC: Da jeg var barn, bestod hele mit musikalske univers af to kassettebånd, som vi havde i bilen. Det ene var et Michael Jackson opsamlingsalbum, og det andet var et album med det engelske reggaeband UB40. Så jeg hørte rigtig meget Michael Jackson. Det var først da MJ båndet blev helt slidt op og min far gav mig et The Who album (på CD!), at jeg virkelig fik øjnene og ørerne åbnet op for rockmusik. Der var jeg 12 år og var lige flyttet med mine forældre og lillebror til Danmark. Da jeg var teenager, opdagede jeg en masse fede bands igennem spillet Guitar Hero, og da jeg blev for god til det spil, fik jeg min egen helt ægte el-guitar. Det var jeg mindre god til, men det var altså lidt sejere.
Igennem mit liv har musikken altid været det, der har fanget mig mest. Spil- og filmmusik har formet en stor del af min musikalske identitet i mine unge år, med de rock-prægede soundtracks der var i de helt gamle Sonic og Spyro spil, samt soundtracket til min yndlingsfilm Back to the Future, der er propfyldt med guitar- og saxofonsoli fra Van Halen og Huey Lewis. Bands som Iron Maiden, Journey og Aerosmith kom ind i mit liv én efter én, og 70’er og 80’er rock er blevet den musikgenre, der har domineret mit liv. Jeg sang også mange år i kirkekor da jeg var yngre, så jeg har også en lille kærlighed til klassisk musik. Alt det har jeg delt med min bror Chris, og musikken har bragt os rigtig tæt sammen. Vi er på helt samme bølgelængde, og det er også derfor jeg har valgt at skrive en stor del af mit soloalbum sammen med ham.
Tainted Lady
RZ: Allerede som teenager startede du sammen med nogle skolekammerater rockbandet Tainted Lady, og det synes jo egentlig at gå rigtig godt. I udgav allerede i 2017 jeres første album How the Mighty Have Fallen.
I 2018 spillede I på Copenhell. I havde jo egentlig a pretty good thing going. Hvad skete der, hvorfor stoppede I?
MC: Vi havde a very good thing going. Jeg er specielt stolt af vores andet album Sounds Like Freedom // Feels Like War, som vi udgav mod slutningen af 2019. Anders og Jonatan, de to guitarister, skrev størstedelen af det album, og jeg betragter dem som nogle af de bedste sangskrivere fra den nye generation af rockmusikere. Det er et stort tab for rock hvis de ikke kommer på banen igen. Jeg er meget stolt over at have været en del af det band og alt det vi kæmpede for at opnå.
Hvorfor vi stoppede med at spille vil jeg aldrig helt forstå. Vi havde netop lige været stukket af til en ø i Vesterhavet, hvor vi sammen brugte en uge på, at skrive en masse sange til hvad der skulle være blevet vores tredje album. Men næste gang vi mødtes på fastlandet, fik jeg at vide, at der ikke længere var et band, fordi flere af dem ikke ville mere. Mega ærgerligt, ikke mindst fordi vi lige havde skrevet noget af vores bedste materiale. Skal man til bunds i det, må man tale med andre medlemmer af Tainted Lady. Det er synd, fordi vi havde et enormt tæt sammenhold og en hel klar vision, af hvad vi ville med vores musik. Bandet var vores hjertebarn, og drengene som jeg kender dem, ville kæmpe med alt hvad de havde for at nå til toppen. Det giver ingen mening at de bare gav op.
RZ: Kunne man forestille sig, at I en dag igen fandt sammen?
MC: Who knows. Det er op til dem nu.
Kontakten til Søren Andersen
RZ: Hvordan opstod kontakten til Søren Andersen?
MC: I slutning af 2014 blev jeg ringet op af drengene i Tainted Lady der søgte ny forsanger, og allerede et par måneder efter var vi i Medley Studios med Søren Andersen for at indspille de første sange til vores debutalbum. Jeg har været ind og ud af Medley mange gange siden da, og Søren og jeg har begge været ivrige efter en mulighed for at arbejde sammen. Da Tainted Lady gik i opløsning og pladeselskabet Mighty Music gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at jeg udgav et album med dem under mit eget navn, greb jeg chancen.
RZ……og den chance var vist ganske fornuftig at tage!
Første soloudspil
RZ: Din første single Ready for the Takin’ udkom for kort tid siden. Hvad var din process med at skrive den sang?
MC: Ready for the Takin’ er en hel speciel sang for mig, ikke mindst fordi det er det første jeg har udgivet under mit eget navn, og reaktionen har været så positiv. Jeg skrev en stor del af sangen på vej hjem fra byen en nat for godt et årti siden, og jeg skyndte mig hjem for at få optaget guitaren og skrevet lyrics ned. Jeg sang den hele vejen hjem af frygt af, at jeg ellers ville nå at glemme den. Så lå den på hylden i lang tid, da den hverken passede til Tainted Ladys stil eller mit daværende Iron Maiden tribute band. Den samlede støv indtil for et par år siden da jeg luftede den for Søren, og vi skrev resten af sangen sammen på stedet. Netop fordi sangen opstod for så længe siden, henter den meget inspiration fra de bands jeg var ved at opdage i mine teenageår; Whitesnake, Def Leppard, Kiss, Van Halen, osv. Ligesom meget af deres musik, så har Ready for the Takin’ en vis ”feel-good factor”, som jeg godt kan savne lidt i den moderne rockverden. Efter de sidste par år som vi alle har været igennem, kunne vi godt trænge til noget feel-good musik.
Powerhouse besætning
RZ: Kan du fortælle lidt om bandet du har fået samlet?
MC: Jeg føler mig meget heldig at være omringet af så dygtige musikere. Søren er en hel central del af projektet, når han både skriver meget af musikken sammen med mig, spiller guitar og producerer albummet. Aldrig i mine vildeste drømme havde jeg forestillet mig, at jeg ville spille i band med trommeslageren fra Pretty Maids, men det er kraftedeme Allan Tschicaja der spiller trommer på min plade. Og Michael Gersdorff er en hel vanvittig dygtig og kreativ bassist, og når både han og Allan allerede spiller i Sørens Guilty Pleasures trio, så er det nogle talentfulde, erfarne og sammenspillede musikere jeg har fået mig. Og prikken over i’et er min bror Chris, som har skrevet rigtig meget af musikken med mig, og som også spiller keys på albummet. Vi har haft rigtig mange hyggelige stunder og lange aftener med at indspille demoer og vokaltracks i hans eget studie. Der har jeg haft fornøjelsen af at smuglytte nogle sange fra det kommende album fra hans eget band Boys From Heaven, som blev indspillet i samme studie. Det er ren 80’er fløde, og jeg elsker det. Alt i alt, et powerhouse af en besætning.
Koncerter næste sommer
RZ: Kommer vi til at kunne høre dig ved nogle af sommerens mange musikarrangementet rundt om i landet?
MC: Vi er nok desværre nødt til at vente til efter albumudgivelse, som først bliver engang efter sommer. Næste sommer skal I nok se en masse til mig!
RZ: Det’ Michael, vil vi glæde os meget til!