
Selvom det kun er annonceret at Lucer er “featuring” til Mike Tramp, stiller de op, kun Lucer, og træder på rock-pedalerne inden de skal akkompagnere det store navn Mike Tramp.
..så kommer Tramp på..
Efter et kvarters tid, dukker den danske stjerne Mike Tramp op på scenen. Tramp er typen som betager publikum med sin specielle afdæmpet rock-karisma. Han er jo også en herre som har haft rock-force nok til at blive én af Danmarks eneste internationale rock-stjerner. Mike Tramp kender de fleste både fra blandt andet Mabel og White Lion, samt en lang solokarriere, og man kan sagtens fornemme at han er vant til at stå på en scene. Det hele kører problemfrit derudaf, og man kunne næsten høre at han påvirkede Lucer til at spille meget bedre end de foregående minutter hvor de spillede for sig selv som Lucer.
Ørehængermusik med kant

Settet bestod af nummer efter nummer med ørehænger-karakter med lidt pop-tone, men der var alligevel en del ”noise” i det som gav en gedigen rock-sound. Det musikalske udtryk skuffede ikke på nogen måde, trods den venligtsindet melodiøse sangstil.
Tramp er ikke kendt for at levere den hårdeste rock, og det var heller ikke det han ville her til aften. Man følte sig tryg i soft rock-verdenen, og man vidste at der ikke lige pludselig blev skruet 130% op for intensiteten, bare fordi han var programsat med rå og ekstreme musikere i løbet af aftenen.
Tramp var god performer, og han var god til at tale til publikum mellem numrene. Det var ikke selvfede biografiske anekdoter vi fik, det var meget jordnært og ydmyg. Han reklamerede også for- og hyldede Kickin Valentine, bandet som kommer helt fra Atlanta, og er bandet som lukker og slukker 1. dag af Nordic Noise Festivalen.
Mange numre havde havde lidt country-feeling over sig, uden at ramme genren alt for tydeligt. Nogle guitar-riffs, var mere ovre i guitar-melodier, og de blev spillet laid back og med smoothness til den helt store guldmedalje.
..sent på aftenen skal vi også have musik der svinger ekstraordinært!
Mike Tramp var helt klart et navn der naturligt skulle falde som ét af højdepunkterne i aftenens overflødighedshorn af rock´ n´ roll-(plus-minus)-musikken. Der var ikke så meget noise som nogle af de foregående bands, men Tramp og Co. fik gulvet til at gynge godt med, og publikum var mere end tilfredse.
Der var ikke nyskabelse i musikalsk stil, men det var bare ærlige sange der sad lige i kassen, og Tramp og Co. kørte klatten fra start til slut.
Tramps musik bød ikke på moderne toner, men til gengæld sad alle toner lige i skabet.
Mike Tramp – Vokal, Guitar
Jonathan LUCER – Trommer
Anders LUCER – Guitar
Lasse LUCER – Bas
Skriv et svar