For herrens mange år siden var der en talemåde der påstod, at hvis man ville være noget ved musikken, så skulle man flytte til Hovedstaden og hooke op med branchekendte musikere og knokle for derved måske blive til noget. Fynske Mikkel Lyneborg er eksemplet på, at det både er korrekt, men også forkert! For med sin helt nye EP – Future Child, viser han os netop, at talent, vilje og engagement, i veludviklet kombination med kendskab og samarbejde med mere etablerede kunstnere, faktisk kan være en hurtigere og mere effektiv vej, ud over stepperne…
Og med et så åbenlyst stort talent, tør jeg allerede godt spå ham en strålende fremtid i rockens store haller, hvor man faktisk savner mere af den smukke og næsten virtuose melodiske tilgang, som jeg her oplever, Mikkel Lyneborg præsenterer for os.
Ep’en består at 5 forskellige stykker musik, der på en gang tydeligt viser os bredden i Mikkels talent og evner, men også stiller nogle musikalske oplevelser i udsigt, som tydeligt vil tilfredsstille de mange fans’ sult for mere melodiøs og instrumental rock, med en vokalklang, der former billedet af et helstøbt værk, fra en kunstner med en sjældent hørt ekvilibristisk tilgang, på det udtryksfulde sprog, som musik jo i virkeligheden også er.
Men spørger man Mikkel Lyneborg, som jeg gjorde, finder man også, at hans ret så jordiske inspirationskilder der blandt andre udgør: Andrew Timmons, Søren Andersen, Slash og Mammoth -og dét er sgu godt selskab at færdes i.
Men undervejs i afspilningen af Future Child, begyndte jeg også selv, at gendanne en del af den melodiske rock, som jeg voksede op med igennem 80’erne: Hvor navne som Van Halen, Steve Vai og Joe Satriani samt Yngwie Malmsteen eller bands som Aerosmith og selv glamdrengene Kiss, sneg sig frem fra minderne, kun lidt hengemt i historikken bag Mikkel Lyneborgs smukke klangfuld harmonier, hvor hans Wolfgang guitars strengeleg, virker næsten kærlig i sin nøgne råhed.Og det er jo dét som musikken blandt andet også skal gøre: Opbygge billeder af oplevelser og følelser, som skaber en helhedsfornemmelse, eller bare giver mere mening og glæde. Som et mentalt pusterum i vores moderne travlhed.
Dog var en smule grus i de ellers velspillede og tætte kompositioner, vi kan høre på Future Child og selvom de ikke ødelægger det fulde billede, drillede de mit øre nok til, at jeg lige måtte fokusere lidt mere, for ikke at lade mig forstyrre, mens jeg sad og nød den ellers varme og velbalancerede musik:
Mange musikere elsker kompressorer, der lægger en vis dæmper på klangene,inden de begynder at skrige skingert, men for mine ører får det lyden til at virke grødet og uklar, hvilket kan være forståeligt og nødvendigt, når man spiller på de store åbne scener, men som ikke helt fungerer på det mere intime, hjemme anlægget eller bedre i hovedtelefonerne Mikkel Lyneborg – Future Child – EP.
Den anden lille ting: Mere vil have mere…Når en sang var slut, skiftede vi måske genre eller variation, hvilket var både spændende og inspirerende, men som lytter, savnede jeg lidt mere af den ”indføling og nænsomhed” som et lidt længere nummer kunnet have give mig.
I stedet føltes det lidt som et måltid, hvor hovedretten var blevet opdelt i små forskelligt anrettede platter, for at levne plads til en lidt for let dessert. Og ja, selvfølgelig, er det jo en klart subjektiv følelse, og klassisk, når vi taler ep’er…så lad det være sagt med det samme:
Jeg glæder mig sgu til at der kommer mere fra Mikkel Lyneborgs velspillende hånd gerne snart og gerne på de store scener – For dét fortjener han faktisk! Samlet set får Mikkel Lyneborgs ep: Future Child, nu alligevel 4 stjerner. For netop at bringe rockens meget stærke musikalitet tilbage på de forreste rækker, til både inspiration og nydelse for langt de fleste.
EP’en udkommer fredag d. 9. oktober 2026.
