Morild på Gehenna

På Gehenna scenen stillede lidt flere musikere op end normalt. Det var danske Morild som, udover de 5 metalliske mænd fra helvede, havde et lille hold himmelske kvindelige korsangere ude i højre side af scenen. 

Atmosfærisk black metal

Det var ikke typiske aggressive urolige metalrytmer og riffs som kom fra scenen. Kompositionerne var mere baseret på vedvarende plekteranslag på guitarer og bas, henover simple high speed rytmer på trommerne som kørte næsten uden fills. Henover denne metalliske klangbund, lå Kristoffer Alm’s hæse, onde overtonegrowl. Så man kan godt regne ud, at grundpillen i musikstilen er lidt ovre i Solbrud/afsky.

Dagslys black

Stemning var fin nok til koncerten, men den kunne have været bedre og mere passende i mørke. Men det var nok heller ikke Morilds skyld at de skulle spille i næsten dagslys med ølhatte og piftende publikum. 

Jeg synes generelt det lød godt, men jeg må indrømme at jeg kedede mig lidt. Variationen i musikken var sparsom, og numrene var meget ensformede, både i opbygning og i klang. Der var stort brug af  vedvarende hurtige plekterstrokes i den minimalistiske metal, men måske var det lidt for minimalistisk i min bog. Hvis denne musik skal fungere, skal der være sublim live lyd fra scenen. Det var der ikke.

Stilen var lagt fra start, og det var svært at se frem til overraskelse i musikken, hvilket der heller ikke var mange af. Måske lige i selve sætlisten, da der blev lavet en overraskende god slutning med nummeret “1000 Kroppe” med mandolin og kvindekor, og ellers alle de musikalske black udtryk som man kunne drømme om. Det var værd at vente på. 

Jeg ser for mig at det bliver en større oplevelse at høre bandet i en ordentlig koncertsal, hvor der er mere styr på lyd, lys og scenografi, til at forstærke det musikalske udtryk. Mulighed for en totaloplevelse.

Lige her på Gehenna, blev det til 3 stjerner til Morild.