Mr. Bungle på Copenhell

Det var højsommer med solskin og øldrikkende mennesker ved Hades i dag, men det var trods alt ikke heeelt normale omstændigheder, for det største eksperimental rock band på kloden, Mr. Bungle, indtog nådesløst scenen kl. 14:45. 

Mr. Bungle har fornyligt genindspillet materiale fra en gammel demo med titlen The Raging Wrath of the Easter Bunny, et album som er ovre i thrash genren, men dog alternativ thrash. Albummet er forskelligt fra de tre første udspil, som i højere grad lå i stilpluralismens ånd. Det metalliske på den nyeste plade, gør at de heldigvis passer bedre ind i selskabet her på Refshaleøen, og er blevet booket til årets Copenhell.

Also sprach…

Den episke åbning på Richard Strauss tonedigt, Also Sprach Zarathustra, blev fucked totalt up i et fritonalt øreskærende tonehelvede i en båndet version, der blev afspillet før bandet kom på scenen.

Øjebæ

Så kom Mr. Bungle med den altid eksperimenterende Mike Patton i spidsen, en herre som ikke kan sidde stille, som man fornemmer på hans kæmpe bidrag til avantgarde rocken igennem mange årtier, hvor han blev verdensberømt som lead vokalist i Faith No More.

Torsdag stillede han igen op som frontfigur i Mr. Bungle, med den værste dread lock frisure, læbestift og en gul hippie skjorte. Den tog han af på et tidspunkt, hvor man kunne se T-shirten hvor der stod; I’m not gay, but $20 is $20. Hold kæft, det var sjovt. 

Crowded

At se så mange mennesker som ventede med spænding på eventet, varmede mit hjerte, for det er da nok et af de fedeste bands i verden. Det var synd at ikke ALLE Copenhell gæster var samlet foran Hades, for det er godt nok et unikt besøg, og jeg næsten ondt af dem som ikke oplevede det. Sidste gang de var i Danmark, var i Pumpehuset den 31. august 2000, som var en forrygende og unik koncertoplevelse. Det var det også torsdag på Hades scenen skal jeg hilse og sige…. Det var så heller ikke amateur hour, for udover de fede gængse Bungle-medlemmer Trevor Dunn (bas) og Trey Spruance (guitar), var for Scott Ian på guitar og Dave Lombardo på trommer.

Mest thrash

The Raging Wrath of the Easter Bunny blev stort set spillet i fuld længde, en ordentlig gang thrash,  men altså i Bungle-thrash, for der kom godt nok nogle opstød i andre genre ind i mellem, melodi citater og stil citater, som gik rent ind hos publikum, som grinte og dansede til disse små populær musik melodistumper.

Hell Awaits

Et af Pattons helt store yndlingsbands er Slayer, og når man nu har den originale Slayer trommeslager bag sættet, fik vi halvdelen af titelnummeret fra Hell Awaits fra 1985. Det var lige noget Copenhell menneskene kunne forholde sig til.

Don’t you fucking look at me…

…growlede Patton i starten af klassikeren “My Ass is on Fire” fra debuten Mr. Bungle fra 1991. Selvom der på studieindspilningen bliver genreblandet til den store guldmedalje, var der nye indfald i nummeret som var ekstra outrerede og mærkelige.  

I had a dream

Mike Patton delte en drøm med os, hvor han havde snakket med sin bror, som var blevet til Matthew Mcconaughey og sin mor som var blevet til Barbra Streissand… så fik vi Streissand hymnen “All by Myself” med ny lyrik på den kendte melodi, en en sætning som hun i drømmen havde sagt til ham; Go fuck yourself”. Den havde man så hjernen resten af dagen på Copenhell.

Der var stort set ikke noget de foretog sig på scenen som ikke var totalt genialt, og ja, jeg tror det er noget af det mest legendariske jeg har hørt og nogensinde kommer til at høre på Copenhell, og det bliver også stjerneklart 5 stjerner til Mr. Bungle.