Musik-skizofreni på Helvíti

Det amerikanske band, med de armensk-afstammende medlemmer, System of a Down, viste hvordan man kan vælte alternativ rock ud fra en stor scene, med stor overbevisning. Det var en rejse i mange genrer og man var godt fyldt op da man forlod den store scene på Copenhell torsdag aften. 

Die like a motherfucker….

..blev der råbt i første nummer ”Suite Pee”, og koncerten var sat i gang med mange stilarter i samme nummer. Der er rock, metal og punk i nummeret, og det lyder som Dead Kennedys, der har fået et forkert ben ud af sengen. Det var et oplagt nummer at starte ud med, for de mange publikummer der havde stillet sig op, fik hurtigt gang i kroppen til det aggressive nummer.

Den karismatiske frontfigur Serj Tankian, var i god form fra starten, og han sang de usædvanlige vokalfraser med stor sikkerhed. Bassist Shavo Odadjian og guitarist Daron Malakian  var også med på vokaljobbet, og havde en del at lave med backing-vokal/vræl/halslyde.

Det store hit

Et af bandets store hits er ”Chop Suey!”, og det er nok et nummer som de ikke kan tillade sig ikke at spille. Det havde også en stor virkning, for de fleste kendte nummeret, og der blev sunget trofast med på sætningen I don´t think you trust in my self-righteous suicide.

Trods den store genrespændevidde, blev S.O.A.D´s stil en normalitet. I løbet af koncerten, lød deres numrene lidt ens, trods den store variation i formled og rytmiske detaljer.

I forhold til performance, havde jeg forventet mere sprælskhed på scenen, men de er selvfølgelig blevet ældre, og det kræver da nok også koncentration at spille denne type meget unikke type rockmusik med så stor præcision som dette, og hellere kvalitet i musikken end i sceneshowet.

Rent sangskrivningsmæssigt er det ret utroligt at S.O.A.D kan give numrene de rigtige hooklines som publikum kan relatere til, og rent faktisk lave hitmusik ud af mærkelige rytmer og tonesammensætninger. Stilen favner rock, pop-rock, reggae, punk, metal m.m., og det er spillet med stor musikalitet, og der er generelt godt drive i deres numre.

Stilforvirring på den fede måde

S.O.A.D er et band som lægger meget vægt på sangen, og de har unægteligt opfundet nye måder at forme rocknumre på. Personligt synes jeg at deres påfund med vokalfraser der tit går væk fra tekst, til fordel for rytmelyde, er lidt i overkanten. Det bliver lidt irriterende i længden, at høre på indslag hvor der synges lilili, lalalala, bububu og andre stavelser i speed tempo…men smag og behag. Men man må sige at kvartetten virkelig er bevidste om hvad de vil spille og hvordan, og de er dertil rigtig gode til at performe. Alle musikerne kan utrolig mange ting, og de får deres evner til at smelte godt sammen til en enhed, og det er alfa-omega i et band. De leverede i helhed et sindssygt fedt og unikt stilforvirrings-musikorgie på Helvíti, og det skal de da have 4,5 stjerner for.