Nostalgisk metalfest i Amager Bio: W.A.S.P.

I Amager Bio kunne vi mandag aften opleve de kontroversielle amerikanske W.A.S.P. som havde givet deres debutplade en kærlig hånd i øvelokalet og nu var taget på turnéen Album One Live.

Det er hele 41 år siden, at debutalbummet udkom – dengang med tre forskellige titler, afhængigt af, hvor i verden det blev distribueret til: W.A.S.P., I Wanna Be Somebody og Winged Assassins. Det var de glade firsere, hvor man skulle give den fuld gas på pladecoveret for at få opmærksomhed, og det gjorde W.A.S.P. i dén grad. Musikken er dog langt fra så farlig, som deres visuelle univers dengang lod ane – og stadig gør i dag.

W.A.S.P. er et akronym, der officielt står for White Anglo-Saxon Protestants, men i nogle udgivelser af vinyludgaver af debuten, kunne man støde på ingravering i centeret pladen hvor der stod We Are Sexual Perverts. Et akronym som fik en del omtale. Det ikoniske sceneshow med kød, blod og andet godt er for længst lagt på hylden. Men bandet holder stadig fast i de SM-inspirerede kostumer og et scenedesign, der får smilet frem hos gamle fans. På denne tour var centrum et massivt mikrofonstativ formet som en rygrad med et kranium vendt ud mod publikum – klassisk W.A.S.P.

Da det blev tid til at spille hele debutalbummet live, kunne man tydeligt mærke forventningen i salen. Publikum i Amager Bio – inklusive undertegnede – havde glædet sig, og med god grund: det er stadig et stærkt album.

Efter en kort, dramatisk lydcollage eksploderede scenen i lys og larm, og bandet satte i gang i højeste gear. Publikum var solgt. I løbet af koncerten fortalte frontmand Blackie Lawless, at han havde været lidt betænkelig ved at åbne koncerten med “I Wanna Be Somebody”, men det viste sig hurtigt at de var  i stand til at udføre denne opgave, og at folket i salen var mere end tilfredse. 

Doug Blair leverede aftenens mest intense øjeblikke med sin karakteristiske rundsavs-guitar og skarpe soli – hvor han var teknisk skarp og fuld af energi, samtidigt med godt nærvær  til publikum..

Scenografien var gennemført, men uden det makabre excess, bandet var kendt for i 80’erne. W.A.S.P. er blevet voksne, og det klæder dem. Fokus lå på musikken, og det var et helt rigtigt valg.

Bassisten Mike Duda og trommeslager Aquiles Priester lagde en solid rytmisk bund, mens Lawless, som tidligere i bandets historie var bassist, tog sig af rytmeguitaren. Trommerne var en anelse buldrende i lyden og kunne godt have været mere definerede, men energien var der, og rytmerne var stramme. Måske var jeg bare forvænt efter at have hørt Alkymists perfekte trommelyd fra denne scenen under Copenhagen Metal Fest for nylig.

Efter hele albummet blev fyret af fra ende til anden, fortsatte koncerten med en række velvalgte ekstranumre fra bandets bagkatalog – blandt andet “Inside the Electric Circus” og “Wild Child”, der begge ramte lige som de skulle.

W.A.S.P.’s sange bygger stort set altid på den hæse leadvokal, som bliver svaret af et kraftigt backingkor i højt leje. Det er deres signaturlyd, en blanding af det rå og det polerede, det farlige og det ufarlige, som gør numrene både rough og iørefaldende. Dog var jeg glad for, at koncerten ikke trak ud alt for længe, for den formel kan blive en smule ensformig i længden.

Aftenen blev rundet af med “Blind in Texas” fra 1985, akkompagneret af den klassiske video i baggrunden. Publikum sang med fra start til slut – en perfekt afslutning på en nostalgisk metalfest.

Alt i alt var det en fed koncert, som blev skudt af fra hoften af professionelle musikere. Sangene er gode, men heller ikke mere. W.A.S.P. er aldrig blevet særligt store, og i min bog skyldes det sangstrukturerne og det musikalske udtryk, som simpelthen er for ens. Der bliver konstant helgarderet med få sikre virkemidler i genren, som bliver trættende at høre på i længden.

Men det var god og festlig glam metal som kunne holde metaldyrene til truget, og som nok er huskværdig for de fremmødte i Amager Bio. Jeg ender på 4 stjerner til W.A.S.P.

Fotogalleri: Morten Hermasen