Ny koncept EP fra “Ghost Iris” byder på mere død og mindre djent

Det danske metalcore band Ghost Iris smider en kompromisløs EP på gaden – er M.U.R.K det endelige opgør med djenten og den totale overgivelse til dystopisk dødedans?

Ghost Iris kaster sig kompromisløst ud fra mørket fra første tone på M.U.R.K – ja faktisk før første tone er slået an, flænser Jesper Güns drivende våde growl lydhimlen, inden trommer, bas og guitar kommer væltende efter i rasende hastighed. Inden det hele bliver til en mur af lyd, rykker nummeret et gear ned og giver mere plads til riffs og en bas der er tungere end alle Københavns kloakdæksler tilsammen.

Der er ingen bløde atmosfæriske introer til at give falske forhåbninger om en lys fremtid. Ingen clean omkvæd hvor optimismen lige kan få lov at spire. Det er hurtigt, aggressivt og brutalt! Temaer i tekst og musik flyder igennem flere numre og skaber en rød tråd.

Dyndet i kloakken flyder tykkere og hurtigere end nogensinde før

Ghost Iris debuterede tilbage i 2014 med singlen “Dreamless State” og i 2015 udkom albummet “Anecdotes of Science & Soul”. Meget er sket siden de djentede og celestielle toner introducerede publikum til bandets dystre univers. Universet er gradvist blevet mørkere og riffsene endnu tungere. Allerede fra 2019 udgivelsen “Apple of Discord” til “Comatose” i 2021 bevæger bandet sig væk fra de celestielle soundscapes mod en mere “death”-lyd. Hvis man synes at skiftet tilbage i 2021 var i den forkerte retning, så kommer man muligvis ikke til at elske EP’en.

Med M.U.R.K har Ghost Iris taget endnu et skridt væk fra djent-lyden. Lydbilledet er nu mere brutalt og mindre poleret. De melodiske breaks med lys og klar vokal på “Cold Sweat” (Comatose) som ledte tankerne mod Northlane, er forsvundet. Vokalen skifter fortsat (dog sjældnere) mellem beskidt, fugtig growl, skrig og klar vokal, men den klare vokal er mere rå og aldrig pitchet. Og lad mig med det samme sige, at jeg er ret vild med den måde det dystre og dystopiske er væltet ud fra skyggerne og har taget mere plads, uden at gå på kompromis med de melodiske passager, som dog ligger dybt i dyndet og ikke svævende i atmosfæren.

Dystopien er nu!

“Down Below” svinger næsten som et børne-rim taget direkte ud af en grum horrorfilm og skiftet virker fint her midtvejs i fortællingen.

Nummeret “Nineteen84” må være en klar henvisning til George Orwells dystopiske roman af samme navn. “Open the front door it’s Nineteen84”, dystopien er ikke en fjern fremtid, den er nu! Og vi står ved frontlinjen – trommerne bryder billedet som geværsalver eller en march (you decide).  Når musik er så intens, tætpakket og brutal, kan det hurtigt ende der hvor det hele er en mur af lyd, men Ghost Iris lykkes med nogle fine temposkift henover nummeret som fungerer temmelig godt.

M.U.R.K er en koncept-udgivelse, som bør lyttes i kronologisk rækkefølge…. kan man lytte et album på en anden måde? Det er min overbevisning at rækkefølgen af numre på et album aldrig er tilfældig… der må være mening med galskaben – og den lytter vi så efter. Ifølge bandet selv, så følger vi henover EP’ens 5 numre protagonistens oprør mod samfundets konforme rammer. Men oprøreren ender, som så mange før ham, med at blive forført af magt. Forskellen mellem god og ond falmer i samfundets råddenskab.

Jeg har det ambivalent med koncept-udgivelser. Dels fordi jeg har en oplevelse af, at det univers et band forsøger at skabe primært eksisterer i de følelser som driver skabelsen og det er svært at formidle. Og dels fordi jeg er tekstorienteret og et narrativ for mig skabes af en tekst jeg kan høre. Lige præcis her er min hørelse så ikke fin nok – jeg fanger brudstykker af teksten, men ikke nok til at skabe et narrativ. Så fortællingen er desværre tabt på mig.

Men jeg er ret vild med den retning Ghost Iris træder på denne EP. Jeg kan ellers godt lide djentede, atmosfæriske soundscapes, men der er noget ved energien og det samlede billede på den her EP som jeg synes klæder bandet! Til gengæld kan jeg godt undvære voice-over speak på alle numre. Mere død og ødelæggelse, mindre megafon.

En dyster og brutal aften på hotellet!

Ghost Iris har en helt fantastisk energi og udstråling live, ikke mindst frontmand Jesper Gün (man skal vare sig med sammenligninger, men jeg vover pelsen…) som burde kunne få Aaron Matts (tidligere Betraying the Martyrs nu ten56) til at nikke og klappe anerkendende. En sådan energi-udladning af en live-performance må man aldrig gå glip af, og det behøver du heldigvis heller ikke, for Ghost Iris indtager Hotel Cecil med en releasekoncert for deres nye EP “M.U.R.K” den 30. august 2024.

Hotellet står på gyngende grund denne aften, for med sig har bandet ikke mindre end 3 brutale beviser på at metal/death core lever i bedste velgående i Danmark, nemlig metalcore titanerne Daze of June, Hanging the Nihilist og det nyeste skud på stammen Outcast Complex.