De danske thrashere Artillery, har den 25. marts udgivet albummet ”Penalty by Perception”, og hvis man ikke har fået hørt det hørt endnu, er der noget at glæde sig til.
RockZeit var som bekendt til lyttesession i Medley Studio i starten af februar måned, hvor vi fik en forsmag på albummet. Det er fedt nu at kunne høre albummets 11 numre i én køre, for det er thrash af høj kvalitet.
Verset er lige så fedt som omkvædet, og C-stykket er også lige i kassen, og det er sådan noget der gør en sang værd at høre mange gange.
Første nummer ”In Defiance Of Conformity” er efter kort tids lytning, en ren glæde for et thrash-hjerte. Efter et kort lydintro, kommer der et guitar-riff der allerede lover en god gang old school metal. Med en dansk metal tone af det gamle Artillery, og også lidt Metallica, kører toget derud af med stor intensitet. Med backing vokal a la Anthrax lægges, der op til et ret cathcy omkvæd. Verset fortæller en god musikalsk historie, og bridge´en lægger op til omkvædet på en fed måde. Verset er lige så fedt som omkvædet, og C-stykket er også lige i kassen, og det er sådan noget der gør en sang værd at høre mange gange.
Efter nogle alternative trommestiklyde, starter en guitar-fanfare andet nummer ”Live By The Scythe”, og et ærke-metalriff med en fed rytme, går hurtig i gang. Med masser af tostemmighed i vokalen, lægges en god stemning, og tempoet er (i thrash metal-regi) temmelig roligt, og man når at nyde den velklingende melodilinje, som er vigtigt for nummeret.
Med et Metallica-blandet-med-lidt-Candlemass–agtigt-intro, starter tredje nummer, titelnummeret ”Penalty By Perception”. Så vælter det ellers ind over os med tempofyldte thrash som et ustoppeligt løbsk rullende møllehjul. Man kan godt lidt fornemme, at det er titelnummeret, for det er et nærværende og gedigent nummer på alle fronter.
I det femte nummer ”Rites Of War” har vi et friskt pust med lidt Anthrax-inspiration, igen med masser kul på, og med en meget abrupt slutning. Frækt lavet.
Det sjette nummer ”Sin Of Innocence” har et intro med inspiration i orientalsk musik. I introet får tammerne pludselig en anden lyd end de forgående numre, og det giver en fin uventet variation i lydbilledet, og lyden gør introet til noget særligt. Guitarerne leverer en masse fede hyletoner i løbet af nummeret, og overraskende nok, fortsætter den orientalske musikstil i soloafsnittet. Dette gør ”Sin Of Innocence” til et mere melodibaseret nummer end de forgående. Der er også lavet lidt effekter på nummeret, og den såkaldte faser-lyd bruges på en fed måde. Faseren får det til at lyde som om en vind fortynder og spreder lyden, og kaster den frem og tilbage i luften.
I syvende nummer “When The Magic Is Gone” får vi et følelsesladet keyboardintro, spillet af gæstemusikeren Morten Sandager som vi kender fra Pretty Maids. Der er lidt af Metallicas ”Sanitarium” over guitaren, og Michael Bastholm Dahl synger meget melodisk og stemningsfuldt, lidt i stil med Klaus Meine. Man kan kalde det et lighter-thrash-nummer, for det er et stille nummer, men man kan godt høre, at det er en ballade i den lidt hårde ende af metallen. Det er et godt træk at have denne type nummer inde i mellem de voldsomme metaludtryk på albummet. Guitarsoloerne i nummeret husker man som noget særligt, og der er fede vokallinjer med, bland andet med ordene ”Am I going insane?” og ”Am I alive or dead?”,som gør nummeret totaaalt heavy!
Når nummeret slutter, har man stadig pulsen oppe, og det er her, at man har lyst til at høre albummet forfra igen!
Med inspiration fra superstrengteorien, er det ottende nummer ”Cosmic Brain” skabt, og det er ikke et hvilket som helst nummer, for vi har, ud udover Artillery´s guitarsvingere, 2 danske guitar-legender ekstra med til at vride i strengene; nemlig Michael Denner og Hank Sherman. Med et intenst riff og lavmælt skrig i baggrunden, starter nummeret godt op, og med en lydmur af guitartoner med strategiske korte ¼-pauser, opstår der et fantastisk drive i nummeret.
Niende nummer ”Deity Machine” starter ud med en kort intens rundgang, som tænder lunten til dette patos-metal-nummer. Nummeret er langsomt og slæbende, og det giver tid til at få endnu mere ud af vokalen, ved at lægge ekko på fraserne, så de klinger videre i pausen mellem hver. Lige til sidst peppes nummeret op med en hurtig rytme…og så slutter det…frækt lavet!
”Welcome To The Mind Factory” er det sidste nummer på albummet, og det sidder lige i kassen. Der er masser fede passager med glimrende backing kor, og de instrumentale mellemspil mellem vokal-formledene, er meget livligt lavet. Når nummeret slutter, har man stadig pulsen oppe, og det er her, at man har lyst til at høre albummet forfra igen!
Vurdering
Tidligt i forløbet på dette nye Artillery-udspil, stoler man på at niveauet ikke falder, for når Stützerne rører en guitar, kommer der bare fede thrashriffs ud i æteren. Og med en æstetisk old school thrash lyd, er det lige noget for lyttere der vil have nye sange i gammel stil.
Til lyttesessionen definerede Michael Stützer stilen som melodisk thrash metal, og der findes heller ikke et nummer på albummet, hvor der ikke er kræset om vokalmelodien. Der er god balance i alle numrene, som er opnået med små pauser i guitarerne, så de ikke kører hele tiden, bassen er der gjort meget ud af, og den lægger en fantastisk bund, der er alternative lyde, keyboard (sjældent i thrash egentlig), gode æstetiske semiakustiske og forvrænget guitarklange…og meget andet. Tja, Artillery har fået det hele med.
Vokalmelodierne er generelt rimelig opfindsomme og nærværende. Et par enkelte toner i fraserne, har på én eller anden måde et overraskende og opløftende touch, som lige gør det til mere end; en toneskala op…og så ned igen… som mange i metalgenren tror de kan slippe af sted med.
Personligt synes jeg at der lidt for meget Anthrax-inspiration på dette album, og jeg ville hellere have haft noget der var inspireret af ”dem selv”, eksempelvis i stil med debutten ”Fear of Tomorrow”…men det er jo småting. “Penalty by Perception” er sgu et fantastisk metalalbum.
Copenhell, kom nu ind i kampen.
Jeg glæder mig personligt til at Artillery en dag står på én af de store scener til Copenhell og fyrer det her af! Artillery havde i hvert fald ikke nogle problemer med at levere live-thrash da de spillede opvarmning til Destruction tidligere år. Anyways, du har mulighed for at høre Artillery på Forbrænding den 16. april. Don´t miss it!
Et nyt stærkt dansk metal-album er født. Et "must have" for dem der vil have thrash der er frembragt med klassiske tricks
Artillery - Penalty by Perception
Artist: Artillery
Album: Penalty by Perception
Release: 25. marts 2016
Label: Metal Blade Records
Line-up:
Michael Bastholm Dahl – vokal
Michael Stützer – guitar
Morten Stützer – guitar
Peter Thorslund – bas
Josua Madsen – trommer
Tracklist:
1 In Defiance Of Conformity
2 Live By The Scythe
3 Penalty By Perception
4 Mercy Of Ignorance
5 Rites Of War
6 Sin Of Innocence
7 When The Magic Is Gone (feat. Morten Sandager)
8 Cosmic Brain (feat. Michael Denner and Hank Sherman)
9 Deity Machine
10 Path Of The Atheist
11 Welcome To The Mind Factory
Skriv et svar