Nyt album fra Orm

Med et album med kun 2 numre, men sammenlagt 47 minutter og 17 sekunder, har det Bornholmske black metal band ORM, deres andet album på gaden via Indisciplinarian. Det sker i dag fredag den 30. august.

Dansk tekst

Ikke fordi man i det ondsindede gutturale growl kan høre den store forskel, men der bliver denne gang sunget på dansk! Teksten er formet ud fra bornholmske sagnvæsener, og er beskrevet af ORM, således;

Ir er et tålmodigt monster, den hårde malakit med tusinde grønne øjne, en
black metallisk dies irae, som det kaldes i dødsmessen. Ir er vredens dag,
højtideligt som et requiem. Bærer den døde, der er lyset, ad sagnomspundne
gange til de lyse haller. Men Ir er et paradoks, en måde at forstå dødsviljen
i den anden med ømhed. Sortklædt ser Orm den døde spire.
Dramaet er lokalt, døden er i det nære. Opalsøen og Syvmasteren, som
Stod.

Ulmende mørke

Endnu en gang kryber ORM ind i vores ører, denne gang med ondsindet og lyriske fortællinger inspireret af bornholmske myter. Simple stemningsfulde guitar- og keyboard-klange fades op i første nummer ”Klippens Lyse Hal” og åbner ORM´s andet album ”Ir”. Det er et billedskabende og narrativt stille intro, og som traditionen byder, afbrydes dette stille intro af hurtige tæskende speedrytmer, med onde plekter-vibrerende guitarriffs som tager en rejse op og ned af strengene med en god energi og god metalfortælling.

Nummeret er langt, så man ved at der undervejs i den lange rejse, nok kommer nogle stille passager, og der dukker også hurtigt en langsom passage med clean guitar-akkordbrydninger som lever sit eget liv mellem brutale blokke af speeddød. Igen ved 9:10 minutter dukker et langsomt riff op fra dybet og sætter gang i hurtige rytmer igen, og det melodiøse har fået en ekstra spand kul her, og der er en god mørk fortælling i musikken.

Ved 13:40 falder stemning fra et musiktordenvejr til et luftigt melodisk ophold som fører musikken videre til en tung langsom groovy passage med en ildvarslende lyrisk guitarmelodi hængende over growl og de andre instrumentlyde. Der er lidt Opeth over dette, og det er semiprogressivt. Det passer godt ind her, for vi er lige blevet tæsket med tusinder af lilletrommeslag og strengestrokes og growl i lang tid. Og ja, du gættede rigtigt; det var en ulmende sod som skulle give flamme til et sygt metaludbrud…faktisk igen lidt Opeth-agtigt, men mere skrabet og ondt henimod Bathory-stil.

Slutningen får en ekstra gang kul med masser af stortrommeslag som understreger, at enden er nær for ”Klippens Lyse Hal”. Det sluttes også med manér, helt oppe i skyerne, og de 23:15 er tilbagelagt på god sortmetallisk vis.

Anden halvdel

Et flot simpelt og velklingende guitarintro på 3:10 har sit eget liv, før en tung og rolig metal-dommedagspassage overtager. Med tammer og enkelte strokes på guitaren, varmes der i et par minutter op til et tutti [alle stemmer i et orkester spiller] med growl og trommelarm og skærende skarpe guitar-stemmer. Det udvikler sig yderligere til speedhelvede og panikgrowl som kan traumatisere en hver uerfaren metallytter.

Nummeret hedder ”Bær Solen Ud”, og personligt synes jeg det er væsentligt bedre end 1. nummer/1. halvdel af albummet. Overgangene mellem formledene er mere overraskende og materialet er mere originalt og udtryksfuldt.

Efter mange minutter med masser af fede formled, tager nummeret en helt anden drejning i forhold til det første nummer. Akkordbrydninger (a la Fates Warnings ”Wish”), står som en grøn plante mellem to kløfter, og får moment inden et tungt, men venligt riff fader op og tænder mørket i musikken igen. Der er lidt Pink Floyd over melodien, og det er en ganske overraskende rolig og melodiøs slutning på ORM´s andet album.    

Den sidste sætning på pladen, fremmaner titlen på pladen;

”Frem drog vaners væbning, vis på sejren
Men sværdets blanke klinge, Ædes af ir”

Autentisk sorthed

Lyden på ”Ir” er ikke prangende, men den er i genren temmelig rough og autentisk, og man kan ikke sige at der er tænkt nyt i lydproduktionen, da den kan godt virke lidt demoagtig, men dog på en god måde. De forskellige lyde som præger de mange formled, er tilstrækkeligt til, at bandet kan udtrykke de ret komplekse black metal numre.  I tekstunivers og i sangstruktur er der tænkt nyt, og det er bare fedt, at andet album ikke ligner det første.

Vokalen er ikke så varieret i klang synes jeg, og det burde den være i forhold til de mange stilskift det instrumentale. Der er en del riffs som dvæler i sig selv i lang tid uden specielt meget variation, og jeg kunne bedre lide de hurtige riff-skift på debuten.

Der er fordele og ulemper i forhold til deres debut, men jeg lander som sidst, jeg anmeldte ORM, på 4 stjerner til dette stemningsfulde black metal værk.