Nyt album fra Psy:code

Mødet med det nyeste album ”Persona” fra det danske band Psy:code, får mig til at undres og giver mig smil på læben. Dette er deres fjerde udgivelse, og udkom den 1. maj.

Samme vej

Vi har at gøre med et metalband, hvilket de med denne udgivelse har cementeret også. Men de kan faktisk noget andet end de fleste metalbands, for metallen kan godt væve for meget i de samme udtryksformer med growl og ensformige tekster, og det klæder et band som Psy:code at gå andre veje.

For da jeg kigger ned over listen med numre, er der tre med dansk titel. Spændende! især fordi det sidste nummer har titlen ”Samme vej” og når der skal lyttes til noget i kronologisk rækkefølge, er jeg spændt på om der er tænkt over en sammenhængende historie i dette album.

Jeg bliver nødt til at komme hurtigt videre fra første nummer “Collide” (med et ellers meget tiltalende intro), der for mig desværre bliver til en noget rodet affære uden decideret fast holdepunkt i rytmen. Men så vil jeg til gengæld nævne ”Deranged”, som har meget bedre fokus i rytme og melodi og keyboardklange, og udtrykket får mig til at associere til syret avancerede A-budget computerspil som eksempelvis DOOM.

Sparker røv og spyr ild

“Breathing Fire” er dog gået hen pt. og blevet mit yndlingsnummer, men det kan hurtigt ændre sig. Der er flere elementer jeg efter denne anmeldelse bliver nødt til at lytte efter. Det er dog meget svært at sluge nummeret “Aldrig”, når der vælges to forskellige stilarter i vokalen, og to sprog. Dette udtryk vælges af mange bands i dag, og det bliver meget udfordrende at blande både stilarter og sprog sammen. For mig bliver det for rodet og måske er det også dét der gør det svært at åbne fuldstændig op for Psy:code’s ”Persona”.

Et band der tager chancer

Pladen som helhed er et fedt kapitel i midt møde med dette univers. Det er vovet at afslutte med et nummer som ”Samme Vej”, der hvis du tager det ud af kontekst fra pladen. bare kan stå for sig selv, men det stille udtryk er en rigtig vovet afslutning og beslutning. Det gør faktisk at jeg vil videre, nu når vi er i ordspillet, samme vej, som Psy:code og følge dem nøje, så  jeg kan kun anbefale at følge dem nøje på jeres nyvalgte eller gamle rejse sammen med dette band.

Ikke helt ved siden af

Det er mere normen end vovet, at man som kunstart bruger to sprog i dit musikalske udtryk i dag. Derfor hvis det skal gøres, så gør det med udtryk der skiller sig ud. Det formår Psy:code med “Persona” til dels.

Generelt er der et godt samspil, og og rent klangligt, har bandet givet plads til lækre lyde fra keyboard som har fået en god og vigtig rolle ind imellem de tonsene metalliske tordentrommer og den rå guitarlyd.

Der er god kemi mellem vokal og guitar, især på det næstsidste nummer ”Perfect imperfection”. Den rytmisk variation i de hurtige numre, er en musikalsk fornøjelse for øret, og det er fedt bare at læne sig tilbage og bare alene lytte til trommespillet. Det er god variation i lydbilledet og i samspillet, hvilket man også vil forvente når de har fire plader på samvittigheden.

Jeg kan kun glæde mig til næste omgang med dette meget spændende band, og jeg ender med at give 4 stjerner til “Persona”.