Det danske black metal band Solbrud, har atter taget den underfundige og mystiske natur til inspiration til deres alternative metalstil. Musikken på det kommende album ”Vemod” er igen foruroligende og frygtindgydende, og udspillet slår sine rødder i os fredag den 9. juni.
Den mørke side af Moder Natur
Allerede fra start hører vi lyde fra moder natur, og sagte guitartoner klinger luftigt henover lyden af regndråberne og fjern torden. Man fornemmer mere og mere mørket i den lille musikalske historie, og med nummerets titel ”Det Sidste Lys”, er der nok ikke håb forude. Pludselig sætter bandet ind med krads og knas fra en anden verden, og et langt instrumental-intro er sat i gang. Musikken er så langt fra feel good som det overhovedet kan være, og det tænker man endda INDEN Ole Luk vælter vild vokal ind over akkompagnement-lydmuren. Hvis man bare kender lidt til Solbrud, vil man med det samme føle sig hjemme, for det er kun hér at metal kan lyde på denne måde. Efter ca. ni og et halvt minut, er der en klangpassage uden beat på, som en kløft mellem to klipper, for der går ikke lang tid før lydmuren bryder løs igen, og slutter det lange nummer. Det er ondt på ondt, og ”Det Sidste Lys” kører i 13 minutter inden lyset er forsvundet.
Temaet for albummet er bestemt heller ikke prangende i lyspunkter, og selv beskriver bandet ”Vemod” således;
[Menneskeheden er med sin dårskab og grådighed ved at udslette sig selv, og de få, som har erkendt dette, må nødvendigvis vende ryggen til verden, som den er blevet, og gå sin egen vej – ud i vidderne, ind i sig selv, tilbage til ophavet og igen blive ét med naturen og dens kræfter. De få ser, hvad der kommer, de fornemmer faldet og det evige farvel. Deraf opstår et vemod over vores skæbne, over det tabte, over den for mennesket døende verden] Promotekst fra Indisciplinarian, 2017.
Lydmuren fortsætter…
…i næste nummer ”Forfald”, som også er et relativt langt nummer, 11:50, men der er dog flere rytmeskift end forrige nummer. Nummeret fader ned i et rasende tempo, mens et orgel fader op og afslutter med en stille og vemodig omgang mørk kirkemusik.
Efter dette, startes ”Menneskeværk” med guitarhyletoner med efterfølgende beats med lange lange pauser mellem. Det er så slow, at musikerne næsten kan nå at tørre sved af panden og drikke vand mellem beatsene. Det er bare for tungt lavet det her! Efter ca. fire minutter kan Solbrud ikke holde aggressionen tilbage, og vi får atter en lydmur kastet i hovedet, og med Ole Luk´s syge vokal indsmeltet i instrumentklangen. Det er vigtigt med et karakteristisk intro i dette nummer, for det varer 16:50, og der skal være lidt variation for, at man i Solbruds musikalske udtryk, kan holde til mosten. De sidste 2 minutter af nummeret, høres nogle flotte guitarakkorder spillet i en langsom og simpel rytme, som virkelig passer godt som afslutning af dette lange vellykkede nummer.
En hurtig rytme starter alene ud i sidste nummer ”Besat Af Mørke”, og den fortsætter et stykke tid i Solbrud-tempo. Efter kort tid, bevæger nummeret sig i en lidt langsommere retning, og det er en fin nok måde at geare lidt ned efter de mange hurtige og hæsblæsende rytmer der har domineret albummet. De langsomme rytmer i dette nummer er lidt mere ”normale”, men Solbrud beholder stadig deres indeklemte lydspektrum og det fortabte fremtidssyn, og det er som forventet ikke ligefrem en happy ending.
Vurdering
Det lyder mest som en mørk dis der organisk bevæger sig frem og indhyller en skov og får lyset til at forsvinde.
De riffs og vokalmelodier som vi bliver præsenteret for på “Vemod” er som sædvanligt uhyre simple, og bruges meget som flader der kører afsted uden afbrydelse. Udviklingen ligger kun i de forskellige registerskift i riffsene, og der bliver ikke brugt mange ophold og markeringer til at fortælle historien i numrene. Det lyder mest som en mørk dis der organisk bevæger sig frem og indhyller en skov og får lyset til at forsvinde.
Helt mørke og basfyldte riffs, a la bands som Triptykon, hører man ikke i Solbruds musik. Det er mere et gråtoneunivers, der holder sig i et mellemleje der hele tiden lyder som analog støj. Lydproduktionen er ikke noget at råbe hurra for, men det passer fint nok til den urkraft og enkelthed som bandet står for. Det bliver var måske lidt for ens at høre på i de ca. 50 minutter som albummet kører, for det er hårdt at skulle lytte til et smalt register af gråtoneflader, der bare kører derudaf. Hvis man kender Solbrud, er man da forberedt på dette inden man sætter skiven på, og det er jo meget fedt at nogen insisterer på at skabe kompromisløst black metal.
Stemningsfuldt og ondt black metal album
Artist: Solbrud
Release: 9.juni 2017
Label: Vendetta Records & Indisciplinarian
Line-up:
Ole Luk: Guitar & Vokal
Adrian Utzon Dietz: Guitar
Tobias Hjorth: Bas
Troels Hjorth: Trommer
Trackliste:
1. Det Sidste Lys
2. Forfald
3. Menneskeværk
4. Besat Af Mørke