Nyt halsbrækkende album fra Decapitated

Det polske band Decapitated udgiver deres syvende album den syvende i syvende, og det efterhånden gamle band, giver igen en ordentlig spand kul til ære for tech death metal fans. Det er bestemt ikke venstrehåndsarbejde, for ”Anticult” er virkelig et album som er intelligent komponeret og slagkraftigt i musikalitet.

Death metal er kommet for at blive

Den næsten udødelige genre, dødsmetal, har masser af kød på sig endnu, for nogle af de allerbedste musikere kaster sig jo også over denne genre, og fornyer den hele tiden. Decapitated er ét af de metal bands der stadig har bloddryppende covers, og et logo man ikke kan læse, og det er jo altid sejt og sjovt. Men de er mere end det, for det er et band der kan holde death metal i live, ved at tilføre kompositorisk kompleksitet og musikalsk virtuositet, så man føler, at man hører en ny metalgenre, men samtidigt får tilfredsstillet eens hunger efter death metal.

Det virker ikke som et band der har tænkt sig at lægge konceptet på hylden, for det 21 år gamle band har haft et hav af udskiftninger siden 1996. Det er guitaristen Waclaw ‘Vogg’ Kieltyka der er mastermind i bandet, og det er ham der komponerer og holder skuden flydende med de rette medlemmer.  Hans bror Witold “Vitek” Kiełtyka var trommeslager, og var ikke ældre end 15 da bandet optog albummet ”Winds of Creation ”. Desværre døde han som 23 årig, da bandet i 2007 i var involveret i en bilulykke. Herefter blev bandet opløst, men blev fra 2009 langsomt stablet på benene igen.

Lunten er tændt

Med ”Anticult” viser Decapitated, at de ikke er blevet gamle og har tabt gejsten, for dette album er som at sætte noget i gang der ikke kan stoppes. Første nummer “Impulse” starter ud med et stille, men foruroligende guitarriff med en mystisk tør lyd…og så tager det ellers for sig med tech-death-rytmer. Lige inden vokalen går på, bliver kompleksiteten lidt dæmpet, hvilket giver en forventning til at verset sætter ind. Imellem vokalafsnittene dukker der små skæve motiver op, og forsvinder hurtigt. I C-stykket høres en klagende guitar i baggrunden, i stil med Celtic Frost/Triptykon, dog gjort på Decapitated´s egen måde. Der er sindssygt mange detaljer i nummeret, men det giver mening på den måde de mange motiver og temaer er sat sammen, og når nummeret er færdigt, kan man nok ikke påstå, at man har kedet sig.

Let it roll

Andet nummer er ”Deathvaluation”. Ha, den titel skal jo laves i denne genre. Her  lukkes der op for sluserne ret hurtigt, og der går ikke lang tid før de er oppe i tempo og intensitet, og det vælter ud af højttalerne med hidsige og mega stramme thrash/speed-rytmer og riffs, og forskrigeren Rafał ‘Rasta’ Piotrowski giver den også så hatten passer.

Fjerde nummer har den dystopiske titel ”One Eyed Nation”, og musikken har da heller ikke nogle lyspunkter. Med fede guitarakkorder og super tjekkede stortromme-markeringer, starter nummeret ud og varsler om noget ekstremt og ondt. Det yderst aggressive drive er ikke noget man lige forbigår, når man sætter dette album på. Det er et yderst riffbaseret nummer, men der er da plads til to guitarsoloer, som i øvrigt er fuldstændigt forskellige. Fedt lavet, og bare helt i gennem et psykopatisk tech death track.

Femte nummer ”Anger Line” starter med en ganske nutidig optakt fra trommeslageren Michal Lysejko, og det er ikke ligefrem 4 hihat-slag, men et vanvittigt virtuost udbrud på lilletromme, tammer og stortrommer som lander i ét bækkenslag… og så kører det hele derudaf. Ved 1:40 kommer der et riff der minder lidt om noget, Slayer kunne have lavet på deres første ”Show No Mercy”, men det minder ikke om noget specifikt riff derfra, og det er fedt at høre at en Slayer-inspiration kan føre til noget nyt, i stedet for at det er rip off.

Plads til simplicitet

”Earth Scar” har mange klassiske metal-riffs kørende det meste af nummeret, og der er lidt Anthrax/Metallica i riffsene tilsat lidt ekstra energi….men slutningen er uden for kategori, og det minder vist bare om…Decapitated.

Det sidste nummer ”Amen” er, heldigvis, ovre i doom genren, og det er oplagt at slutte af med et langsomt nummer på et album, hvor det alligevel ikke kan blive hurtigere og mere intenst end de forrige numre. Det er et semi-instrumentalnummer, da et kort vokalafsnit mere er en baggrundslyd, end en decideret vokalrase. Det har en lidt speciel opbygning, og et godt og tankevækkende lille univers at slutte af med.

Death metal anno 2017

”Anticult” er det tredje album som er udgivet fra Nuclear Blast, og selskabet er jo bare gode til at producere slagkraftige metalalbums, for det gik jo som bekendt ret godt, da Slayer skiftede til NB og lavede ”Repentless”, og der kom også et godt album da fusionsmetallerne Opeth skiftede til NB og udgav ”Sorceress”.

Decapitated´s stil er en god blanding mellem gamle og nye rytmer inden for metal. Alle musikerne spiller meget hidsigt og intenst, og det er tight hele tiden, og selvom det er oppe i tiden med teknisk kunnen i metal, er det ikke alle der lige kan spille dette her.

Der er sket meget siden Death og Possessed skabte death metal-genren i midten af firserne, og det er fedt er der nogen der finder metoder til at holde genren up to date. Hvis du vil høre hvor genren har rykket sig til hen, anno 2017, så er ”Anticult” et godt bud på et album der skal skydes igennem anlægget.