Ozzy kunne ikke undvære CPHelvede

Ozzy-drengen vendte alligevel tilbage, trods afskeds-tour med Black Sabbath, som ramte Copenhell for 2 år siden. Ozzy er én af metallens opfindere, og hans form var stort set lige så god som hans status i metalverdenen, da han stillede op på Helvíti kl. 21:00 fredag aften.

Månen var med os

Første nummer fra Ozzy + disciple, var ærke heavy metal nummeret ”Bark at the Moon”, og vi kom i synch med stjernens musik på et splitsekund. I min verden er nummeret ét af de mest ægte heavy metal tracks, og jeg kan ikke erindre nogen andre bands, som har lavet noget mere true metal end dét guitar-riff som kører i omkvædet. Det er som banke-motivet i Beethovens skæbne-symfoni. Det kan ikke laves bedre i genren…

Blizzard of Ozz

…men et nummer der næsten er endnu bedre, er ”Mr. Crowley” fra 1980 fra albummet “Blizzard of Ozz” . Med et det legendariske orgelintro, var folk meget hurtigt i ekstase, og Ozzy fik mange sekunder til at kigge på publikum og mærke deres begejstring, før den fantastiske første vokalfrase kommer på banen. Jeg tror ikke ligefrem at der var nogen på Copenhell som var sure lige på dét tidspunkt.

Solovanvid

Solo-æraen i metallen er ved at være ovre, men når King of Heavy laver et show, bliver det gjort med manér. I Black Sabbaths ”Warpigs”, stak det helt af, og Zakk Wylde lavede guitar solo over akkompagnement i 4-5 minutter i træk, og det var hele tiden totalt heavy! Han lavede alle tricks; spillede med guitaren bag ryggen og også med tænderne, og lige meget hvordan han gjorde, var det helt vanvittigt fedt.

Mærkeligt nok var han langt fra så dygtig en rytmeguitarist, som solomand. De meget karakteristiske markerede powerakkorder i mange af numrene, var lidt udvisket, og det var svært at finde ud af om det var aftalt, eller om han rent faktisk ikke var tight nok til at spille dem som Tony Iommys stentavleguitarfraser skal lyde.

Også drum-man Tommy Clufetos var helt vanvittig soloartist, og materialet i soloen var faktisk super fedt. Han havde kun to stortrommer, lilletromme og to tammer…resten bækkener. Med det kunne han få mere ud af trommesættet, end eksempelvis Mike Portnoy kan formå med sit provinsby-størrelse trommesæt. Clufetos både lignede John Bonham, og spillede ligesådan, og det er en del år siden at jeg har hørt en så fed trommesolo.

Skulle vi tro at ”Crazy Train” var det sidste nummer?

Da Ozzy sagde at ”Crazy Train” var sidste nummer, blev jeg lidt nervøs…men jeg vidste måske godt inderst inde at det ikke kunne passe, og vi fik selvfølgelig også ”Paranoid” til sidst…et klassisk Sabbath-ondt uptempo-nummer, som er ét af de mest publikums-agiterende metalnumrer, ever!

Ozzy kan ikke fejle…

…meen det var liiidt federe sidste gang for 2 år siden på Copenhell, for hér var vi på RockZeit helt oppe at køre over Black Sabbath, som vi gav 5 stjerner lige på stedet. Det kan jeg ikke give Ozzy, for der var immervæk en del kedelige Ozzy-solo-karriere-tracks i sætlisten fredag aften, som slet ikke var på Sabbath-niveau, og det kan desværre ikke undgå at trække lidt ned.

Rent sangmæssigt var Ozzy i rimelig god form, men der var nogle vigtige fraser i repertoiret hvor han burde have ramt plet, men ikke gjorde. Det var lidt synd, for vi ved at Ozzy godt kan ramme de vigtige toner i live- situationer, men det kneb en smule denne gang. Det var ikke nogen katastrofe, for det ville også have været fuldstændigt bizart, hvis Mr. Heavy sang fuldstændigt clean gennem en hel koncert. Der skal jo være lidt kant og skævhed i denne genre.

I det store hele var det røvfedt at høre Ozzy, og koncerten skal da have 4,5 stjerner.