Pain Of Salvation udgiver fredag den 13. Januar deres 10. fulde album “In The Passing Light Of Day”, og hvis man lige dropper dato-overtroen, så har de valgt det helt rigtige tidspunkt; i hvert fald er de ved at eksplodere af kreativitet og har tydeligvis en masse på hjertet.
Sidste år genudsendte Pain Of Salvation deres måske største klassiker, “Remedy Lane”, med ny og bedre masterering. Den populære rerelease har muligvis bidraget til at sætte skub i spillelysten hos de opfindsomme svenskerne; denne ny plade kom i hver fald hurtigt efter, og tak for det.
Med døden inde på livet
Når nu primus motor Daniel Gildenlöws plejer at trække på altid vedkommende emner som liv, død, sex, kærlighed, menneskelige relationer, frustrationer, vrede og så videre, så må man sige, at han fik mere inspiration end han havde ønsket sig, da han blev ramt af den livsfarlige bakterie streptokokker for et par år siden. Han overlevede heldigvis, men måtte gennemgå en længere rekreativ fase, hvor han var bundet til sengen og havde således masser af tid til at fundere over liv og død. Disse overvejelser har nu fundet udtryk i form af et særdeles gedigent konceptalbum, hvor handlingen udspringer fra hovedpersonens bevidsthed og tanker fra sygesengen.
POS lyder mere legende og opsatte end i en del år, der er lidt mere hård metal over det end de seneste skæringer, og jeg vil mene, at der stilles lidt større lyttekrav. Alle deres features er der dog, det er vintage POS, men der er intet dovent genbrug. POS har atter fundet nye veje at gå musikalsk, nye interessante motiver, figurer, formled, melodier og progressive og bizarre rytmiske måder at sætte det hele sammen på. Dette i kombination med Daniel Gildenlöws dybt undervurderede og mangefacetterede vokal, skaber endnu en smertefuld oplevelse. Gildenlöw bruger sin vokal som bandet bruger samtlige instrumenter, nemlig med grænseløst vovemod og træfsikkerhed. Hvis ideen er god nok, så er den værd at føre ud i livet, og så kører vi.
Store armbevægelser
Med en selvsikkerhed der kendetegner de største bands sætter de barren højt fra første og over ti minutter lange nummer “On a Tuesday” og viser som sagt, at de stadig er et band der stiller krav til lytteren. Den ubeslutsomme halte rytmer signalerer, at Pain of Salvation ikke er blevet magelige og behagesyge. Stemningen er ryggesløs og ubekvem.
Albummet er som nævnt lidt krævende og særpræget, og det tager lidt længerne tid end normalt før man kan lægge brikkerne i lydpuslespillet. Albummet gror dog efterhånden, numrene kredser om livet, drifter, længsel, kærlighed, vrede osv. Der er mange forskellige udtryk og på hvert nummer vil POS fortælle en intens historie på en ny måde. “Meaningless” er virkelig specielt med trommer der har svært ved at komme ordentligt i gang, sære motiver, som indledes i det instrumentale intro og videreføres i melodien i mellemstykket mellem vers og omkvæd. Det er et uroligt insisterende og svinefedt nummer om drifter og længsel, hvor Daniel synger duet med guitaristen Ragnar, der, synes jeg, har en næsten kvindelig klang. Nummeret beskriver flot al den frustration der kan følge med at føle sig afhængig af en anden, sårbar og handlingslammet. Det er ekstremt in-your-face, når de synger, ” how am I to keep myself, when you are so damn far away”. Mega fedt nummer. Nyd videoen nedenfor.
Der er ingen svage numre, nogen lettere tilgængelige end andre, men det er kærkomment på en intens plade. Et nummer som “Reason” er igen et rytmisk akrobatnummer, det er noget af det mest hakkende og stakkeret jeg har hørt uden at de taber pulsen og vigtige bærende motiver. “Taming the Beast” er et dynamisk sublimt nummer med stille næsten Queensrÿche agtigt formled skiftende til reel brutalitet.
Køb pladen!
Sidste nummer, “The Passing Light of Day”, som også er titlen på albummet, er lige præcist det altomfavnende og afrundede nummer som man kan forvente. Stille opbygning – og selvfølgelig skal vi ud på en fantasifuld musik- og følelsesrejse. Med spor af kras Audioslave i lyd og vokal, samt Coldplay og U2 i melodisk tæft, får de proppet en masse melodisk guf ned i deres bitre og vrede rytmekasser. Nummeret er storladent og en værdig afslutning til et konceptalbum, hvor Pain of Salvation med Daniel Gildenlöw ved roret virkelig får skabt et episk, atmosfærisk og flot album.
Med andre ord; Pain Of Salvation er tilbage i topform. Med deres velkendte småskizofrene ustyrlige kompositions- og stemningsskift fra nummer til nummer, viser de, at et og samme band kan lyde som en prog-festival uden at det bliver klodset, søgt og ferskt. Jeg savner nok lidt deres helt skarpe melodier fra eksempelvis “Remedy Lane” og vil dog mene, at POS kunne have gjort albummet endnu strammere end de over 70 minutter man skal koncentrere sig, men ok, det er ikke Sankt Anger trods alt. Køb pladen og få smertefuld frelse for alle pengene!
Pain Of >Salvation - The Passing Light of Day
Band:
Daniel Gildenlöw: sang, guitarer, lute, accordion, citer og lejlighedsvis keyboard, bas, trommer og percussion
Ragnar Zolberg: guitar, sang, keyboards, samples, accordion, citer
Daniel D2 Karlsson: Flygel, klaver, keyboard, kor
Gustaf Hielm: bas, kor
Léo Margarit: trommer, percussion, kor
Websites: www.painofsalvation.com www.facebook.com/painofsalvation www.twitter.com/thebestofpain
numre:
1. On a Tuesday
2. Tongue of God
3. Meaningless
4. Silent Gold
5. Full Throttle Tribe
6. Reasons
7. Angels of Broken Things
8. The Taming of a Beast
9. If This Is The End
10. The Passing Light of Day