Panter i løbetid løs på Refshaleøen

Hvordan får man sparket et festivalpublikum i gang midt om eftermiddagen på 3. dag?? Det gør man ved at slippe hår-metal-parodi bandet Steel Panther løs på Helviti!

Jeg er sikker på der er mange der ikke rigtig ved hvad de skal mene om bandet… mener de det? Laver de fis med Heavy Metal? …. en ting er sikkert… man er nødt til ligesom at bide til bolle på hele konceptet for at være oppe og ringe. Og det gjorde jeg og jeg var helt oppe på tæerne – Steel Panther formåede at ”sutte den op fra slap” lørdag eftermiddag… hvis man lige skal blive i jargonen.

Justin Bieber Sucks – Heavy Metal Rocks!

Selvom om bandet gør en stille entre … 7 minutter over tid… så åbnede de med festbraget ”Eyes of a Panther” og selvom det absolut ikke hører til et af deres nyeste numre (Fra ”Feel the Steel” 2009) så er det vel nærmest deres kendingsmelodi! Og det relativt store publikum der havde samlet sig foran Helviti var for størstedelen med fra start – og resten kom det undervejs.

Alle klicheer var i spil her – der blev slikket på guitaren og gjort obskøne bevægelser – både over og under bæltestedet og bandet formår at holde salget af dyreprint i live.

Efter bandets andet nummer fik vi det obligatoriske ”snakke indslag” hvor bandmedlemmerne blev præsenteret og der blev fortalt røverhistorier om at være Rock n Roller – og når du står og tænker ”Nu er de gået over stregen”… så taget Steel Panther den altid lige to skridt længere. Men de formåede også at score billige point med ”Justine Bieber sucks, heavy metal rocks”. Steel Panther leverer et fuldendt koncept! Og det gjorde de ret godt. Dels fordi de rent faktisk kan spille, deres tekster (om end mere perverse end tilladt) faktisk er iørefaldende med catchy omkvæd som ”Asian Hooker” og ”Poontang Boomerang” – her er det sgu svært ikke at synge med.

Desuden har de formået det helt fantastiske at ramme LYDEN fra glamrockens storhedstid! Og måske skal man faktisk have været ret glad for bands som Motley Crue, Poison og Cinderella for at kunne holde af den musikalske del af konceptet, – for konceptet er mere end musikken, men rent musikalsk er der ikke mange fingre at sætte på Steel Panther når genren er glamrock hair-metal.

Snakke indslaget blev lige lidt for langt for mig – dels fordi at hvis man har set Steel Panther mere end en gang, så vil man vide at det stort set er de samme jokes der går igen. Så vil jeg hellere høre noget musik!

Vis os dine bryster – så synger vi om vores lyster!

Steel Panther havde sammensat et perfekt spark-en-fest i gang set. De hænger sig ikke så meget i at spille noget fra nyeste album – de spillede nærmest deres Greatest Hits – og det var nok et meget godt valg, for så er man sikker på at næsten alle kan synge med og stemningen bliver oppe. Vi fik deres bud på en ballade med ”Girl from Oklahoma” hvor der naturligvis var en pige på scenen, som skulle have en serenades med ordene ”… Suck my balls all night”.

”Girl From Oklahoma” er en af de tekster der virkelig ord for ord parodierer hele den sex, drugs and rock n roll stemning som glamrocken var gennemsyret af – og det holder! Og det understøttes af trommeslagerens T-shirt: ”Say perhaps to drugs”.

Steel Panther smed rundt med store hits som ”Gloryhole” og ”Community Property” og sluttede naturligvis af med det ikoniske nummer “Death to All but Metal” selvfølgelig flankeret af en stor flok velvillige Copenhell-tøser, hvor der heldigvis er en enkelt eller 2 imellem som ikke er bange for at fuldende konceptet ved at vise hele Refshaleøen deres bryster!

Jeg var teenager da glamrocken kørte på sit højeste, og i alle mine hede teenage-nattedrømme var der mænd i spandex, dyreprint og lipgloss. Og når man nu tænker tilbage på den æra så er det forståeligt den ikke holdt i længden og man må trække på smilebåndet af det, men det var fedt så længe det varede. Steel Panther formår at samle alt det der definerede Glamrocken både på og bag scenen og genoplive det med et glimt i øjet uden at parodien slår essensen af det oprindelige ihjel – det er lidt af en bedrift. Det er Rock n Roll!