Persefones magtdemonstration i Vega 7/4

Drengene fra Andorra blæste publikum i Lille Vega ud på en progressiv Tour de Force, i grænselandet mellem progressiv metal og melodisk død, med en centrifugalkraft af tempo, karisma, energi og tunge riffs.

Persefone, supporteret af Defecto og Oddland, afsluttede i går deres Europaturne, med et brag i Lille Vega.

Defecto

I røg og damp og godt med vind i håret, sejler Defecto det danske flagskib for progressiv metal trygt i havn i Lille Vega, som er turens sidste stop. Man mærker tydeligt, at bandet nyder at være på hjemmebane. Defecto spiller sig trygt og stilsikkert igennem en række publikumkendte numre fra deres 2 albummer, “Nemesis” og “Excluded” med en ny mand (Mikkel Christensen) bag trommerne.

Kuppet af de andre

Energien er tydeligvis høj både på og foran scenen. En halv time inde i koncerten indtager crew og bandmedlemmer fra de 2 øvrige bands under et bagholdsangreb scenen i hoodies og solbriller og starter med at rappe ”Jump Around” (House of Pain)– et indslag der tydeligvis kommer bag på Defecto og publikum… men Nicklas Sonne er ikke sådan at ryste for alvor og får med lidt latter og et bragende ”Skåååål!” styr på tropperne.

Internationalt mainstream format

Defecto viser absolut internationalt (metal)mainstream format, på en måde der gør bandet lyttervenligt og tilgængeligt for det lidt bredere publikum. De får lov at beholde scenen i 45 minutter, hvilket er helt i orden, når man afslutter sin Europaturne på hjemmebane, og har publikum i sin hule hånd hele vejen igennem.

Defecto: 3 ½ stjerner

Anonyme Oddland

Oddland spiller progressiv metal i den mere rockede ende af spektret og kommer desværre til at virke lidt malplaceret og kedeligt, som mellemste led i aftenens line-up. Koncerten starter anonymt og forsigtigt, publikum opdager nærmest ikke at bandet er gået på scenen. Forsanger Sakari har en svær opgave foran sig, efter Nicklas Sonnes bragende vokal og kommer ikke helt ud over scenekanten. Desværre formår Oddland ikke at fastholde det publikum som åbenlyst er i højt humør efter Defectos åbning. Bandet forlader scenen ligeså anonymt som de indtog den.

Oddland: 2 stjerner

Persefone

Efter 20 minutters pause, indtager Persefone scenen til melodiske progressive toner, mens publikum venter forventningsfuldt på forsanger Marc Martins, som dukker op efter et par minutters ”Universal Oneness” – Marcs fantastiske karisma og energiske udstråling spreder sig straks i lokalet, inden han sender en tornado af growl ud over scenekanten. Persefone brager derudaf med speederen helt i bund og blander tunge superhurtige riffs med hurtige trommer.

Karismatiske Marc Martins

Bandet samspiller overlegent og lægger et vanvittigt højt niveau for dagen. Det er en ren fornøjelse, at se Carlos Lozano og Felipe Baldaia mestre de hurtige riffs med ubegribelig præcision. Marcs karisma, energi og nærvær er ikke til at tage fejl af – og han sælger varen! Mens de øvrige bandmedlemmer virker meget fokuserede og koncentrerede, skaber Marc en forbindelse til publikum som er næsten tryllebindende. Under aftenens fjerde nummer, springer Marc ned fra scenen, hvor publikum straks slår kreds om ham og hylder ham som kun metalfolket kan – ved med brøl og headbanging at hjælpe ham af med t-shirten.

Midtvejs i koncerten spiller Persefone deres seneste udspil ”In Lak’Ech”, som udkom 22. marts i år, og selvom de færreste i publikum nok har hørt nummeret ret meget, fastholder bandet publikums energi.

Death before Dishonour

”Stillness is Timeless” er aftenens længste nummer og er en absolut brutal højenergisk tour de force i prog metal!! Marc dirigerer sit publikum til circle pit – og publikum efterlever ønsket uden at misse et beat. Marc troner bagefter frem på scenekanten og nyder synet af publikum – på hans mave står tatoveret ”Death before Dishonour” og man får den opfattelse at han i særdeleshed mener det musikalsk – Persefone går ikke på kompromis.

Kompleks på den komplette måde

Persefone spiller kompleks metal for det lidt mere kræsne øre. Musikken kræver noget af sit publikum – den kræver at man lytter og den trofaste lytter belønnes behørigt med komplekse kompositioner i flere lag, som gør at bandet er i en helt anden klasse, end mere mainstream progressive bands. Det er her fårene skilles fra bukkene …. og det kan ses i salen. Undervejs i koncerten forlader en håndfuld mennesker salen, som dog stadig er pænt fyldt op.

Men de 150 – 200 mennesker som er blevet, er fuldstændig med på præmissen for progressiv melodød, som skifter mellem høj bpm, tunge riffs, energisk brutal growl og langsomme melodiske passager, med klar og dragende vokal fra Miguel bag keyboarded – på intet tidspunkt mister bandet det blivende publikum. Publikum bruger de melodiske instrumentale passager med klaversymfonier til lige at få vejret, for man kan ikke undgå at blive revet med af den energi bandet leverer.

Persefone har et naturligt flow mellem deres melodier, som får hele koncerten til at hænge sammen som enhed, uden at det nogensinde bliver langtrukkent eller kedeligt – en følelse der går igen fra deres seneste album Aathma – man kan ikke nøjes med at høre et enkelt nummer.

Sidst Persefone gæstede Danmark var for næsten præcis et år siden, da bandet afsluttede deres ”Aathma” 2017 Europa-turne på Forbrændingen i Albertslund, men bandet mente at de kunne give mere… meget mere, og drog her i marts ud på ”Aathma – pt 2” turneen for at bevise, at de er Andorras (måske endda Europas) ukronede konger af grænselandet mellem progressiv og melodisk dødmetal….

Persefone sejrer – også over T-Rex

Aftenen igennem har stemningen på scenen båret præg af at være turens sidste gig – på den absolut bedst tænkelige måde. Stemningen har været glad og afslappet. Bandsene har drillet hinanden med små on-stage gimmicks – Persefone måtte under sidste nummer slås med en kæmpe T-Rex der fór rundt – uden at bandet dog missede et beat eller en tone!

De kom, de så og de sejrede – og drager de ud på Aathma – pt 3 – er jeg helt sikker på at publikum er klar til at hylde dem endnu en gang.