Polkaparty i K.B. Hallen

Lørdag aften var RockZeit i K.B. Hallen for at høre Skandinaviens største kultband, Kaizers Orchestra. En kæmpe ekstatisk menneskemængde var mødt op for at høre de 6 norske polkarock-galninge, som var mere end klar til at give alt hvad de havde, foran det oplagte publikum. 

Lynkarriere

Kaizers Orchestra slog hurtigt igennem med deres album Ompa til du dør i 2001, hvor de kunne hitte med alternative rock med polkaelementer, stomp, skrig og skrål. Mange vidste eller kunne gætte, at aftenens første nummer i K.B., var titelnummeret fra debuten.  Nummeret startede efter et mystisk møde med orgel/keyboardspilleren Helge Risa, som af tradition var iført en gasmaske for at imitere covered på debutpladen. Det var noget der kunne få publikum op at køre, for så vidste man at der var Ompa i luften. Helge gik hvileløst rundt alene på scenen svøbt ind i røg, lys og reallyde som om han var ved at starte et soloteaterstykke. Sådan starter man et alternativt rock show.

Connection

De seks musikere gav den godt gas fra start, og stort set alle i salen sang med på de første sange i sættet. Der var god kontakt til publikum fra scenen, og guitarist Geir Zahl sikrede sikrede sig med sit bedre danske, at vi forstod Janove Ottesen når han snakkede til os. Det virkede som om at der var nogle sætninger mange ikke forstod, men folk var glade for at han snakkede til os med iver i stemmen.  

Dr. Mowinckel

Et nummer fra debuten som er ganske inerverende…på den fede måde,  er “Dr. Mowinckel” hvilket var et godt hit i salen. Det simple nummer synges af guitarist Geir Zahl, med en uimponeret stemme, men en stemme om skærer ganske godt igennem luften.

Melankoli til slut

Sidst i sættet fik vi det melankolske “Hjerteknuser” fra deres sjette album Violeta Violeta Vol. I fra 2011. Selvom vi havde bevæget os mod slutningen, var der stadig energi både på scenen, på gulvet og på balkonerne. Der blev svinget med armene i luften og og sunget du er min hjerteknuser. Her efter var der stort bifald, råben og hujen for at KO skulle på scenen og give ekstranumre.

Encore

Polkapublikummet var mere end glade da KO kom igen efter sættets afslutning, for at fyre 4 ekstranumre af. Det blev til festlige numre som “Maestro” hvor der i salen i stor stil blev sunget Sving din hammer, og man kunne godt mærke på bandet at de fik ekstra energi fra den syngende menneskemængde. Der blev afsluttet med “Die Polizei” som var en rigtig crowdsong, for der blev opfordret til at folk sang mere med, end Ottesen selv. Det var ganske stemningsfuldt, hvor der også kom mobillys og enkelte lightere i luften til den stille hymne.

Party avantgarde

Kaizers Orchestra er dygtige både til at skrive sange og til at opføre dem på en måde som får folk godt med. Det er folkeligt musik, men samtidigt anderledes end så mange andre populære rockbands.

De har lavet mange vellykkede albums som har masser af alternative elementer med deres stomp og dissonerende orgelakkorder. Der er temmelig meget skrat og knas på studieindspilningerne, og det var lidt synd at det var for pænt spillet, og eksempelvis guitaren var lav i volumen og ikke larmede som den burde. Det blev en lidt for crowdpleasende lyd, med et minimum af alternative instrumenter, så det lettere kunne glide ned hos dem som var mødt op for at få en polka festrock.

Janove Ottesen’s stemme har aldrig haft det store at byde på, i forhold til at de tydeligvis har stilmæssig inspiration fra Baal. Dette er dog kun i det instrumentale, for Ottesen kommer aldrig til at kunne lave vokalklange som danske King Fjæstad. Jeg synes sagtens numrene kan tåle mere stomp og larm i mellemspillene, uden at spænde ben for de tilbagevendende vers og omkvæd som tit er ganske catchy i KO’s musik. Når man i forvejen kender de lidt skæve elementer der er på studieindspilningerne, er der ikke mange overraskelser live. Det er mere udklædning og performance som er overraskende.

I det store hele havde jeg mere fornemmelsen af et upgraded partyband, end et regulært band som holdt en seriøs koncert. De bevægede sig lige på grænsen af dette, men jeg syntes aldrig de kom over hegnet og gav et kunstnerisk touch, hvor der var dybde i musikken.

Kaizers Orchestra levede op til deres kultstatus, men heller ikke mere end det. Jeg ender på 3,5 stjerner til de norske kultrockere.