Primus har efterhånden nogle år på bagen, og er still going strong. De blev dannet i San Francisco i 1984 med bandnavnet Primates, og bestod dér af Les Claypool (bass/vokal) og Todd Huth (guitar). I starten indspillede de deres demoer med en trommemaskine, mens de ledte efter en trommeslager. De erfarede at der var et andet band der hed The Primates, og de ændrede derfor deres navn til Primus. Les fik én af sine venner, Vince Parker, til at spille trommer, og Les solgte sin bil for at kunne finansiere demo-indspilningen. Tim Alexander kom med på trommer i 1989, og han var på det tidspunkt den 6. trommeslager i Primus siden 1984.
Stil
Primus´ musik er fuld af humor og spontanitet. Vokalen byder på masser af udtryk der kommer uventet, i forhold til hvad normale sangere byder på i både rock og eksperimentalrock. Claypool finder også nogle gange på bare at synge vokal/konsonant-lyde i længere tid af et nummer, i stedet for at synge en tekst.
Man kender lidt Primus uden at vide det, for de fleste har nok hørt den mærkelige kendingsmelodi til South Park. Ja, simpelthen, det er Primus der har lavet den og udfører den.
Det første par takter man hørte fra Primus på deres første studiealbum ”Frizzle Fry”, er en live-optagelse fra bandet Rush som starter deres uforglemmelige instrumentalnummer YYZ. Der er også en del inspiration fra Rush, mest i orienteret i de lækre bass groves. I helhed er stilen dog tættere på f.eks. Faith No More og Mr. Bungle. Mr. Bungle var Faith No More-forsangeren Mike Pattons skøre sideprojekt. Især det nyeste album ”Primus and the Chocolate Factory” fra 2014 er meget inspireret af Mr. Bungle.
Eksempelvis på tredje album ”Pork Soda”, høres Primus kærlighed til bass groves. Der er nogle numre på denne plade hvor der næsten ikke er noget guitar, og de slipper sgu meget godt fra det. Guitaristen har en sekundær rolle i forhold til den farverige hovedperson Les Claypool.
Men guitaristen Larry Lalonde er også et temmeligt specielt krydderi i lydbilledet, og han spiller mange forskellige genre i løbet af et Primus-album. Der kan i samme nummer forekomme både countryguitar, og meget fritonale toneforløb henover de insisterende bass groves. Tit bliver guitarmaterialet mere til hidsige klange, end til et egentligt riff.
Lalonde er en ret fed gitarist, og han er også kendt fra et andet band der har sat sine spor i en helt anden boldgade, nemlig black-metalbandet Possessed som lavede 3 studiealbums i årene 1985-87. Lalonde var en rimelig omtalt guitarist i forhold til at black-metal var en undergrundsgenre på det tidspunkt. Èn af grundene var, at Lalonde var elev af Joe Satriani. Satriani var også produceren på Possessed sidste udspil ”Eyes og Horror”.
Der var temmeligt overraskende at Lalonde gik fra mørk aggressiv metal i Possessed, til eksperimentalrock i Primus. Mange vil kalde Primus for eksperimental funk-rock, og det kan godt i store træk dække deres stil.
Sceneoptræden
Primus har altid spøjse scenetricks i form af store plastikrobotter, glimtende skærme og andet isenkram. Les Claypool har tit runde briller og en hat på, og gerne en høj hat.
Som før nævnt, anerkender de Rush ved hjælp af citater og stiltræk, men det gælder også deres sceneoptræden. Les Claypool er sanger/bassist, og ligner lidt sanger/bassist Geddy Lee fra Rush. Også de skøre figurer der er placeret op scenen, er lidt inspireret af de mærkelige ting Rush kan finde på at have med på scenen. Men Primus er så lidt mere ekstreme, og Les Claypool har da også en grisemaske på mens han spiller el-kontrabas. Det skal der også være plads til!
Lige så energisk musikken kan være, lige så energisk er er de at se på en scene. Primus er et vovet koncept i alle kategorier, og der er mange der mener, at man enten elsker dem eller hader dem. Du kan selv bedømme når du hører dem live på COPENHELL.
“Frizzle Fry”
“Pork Soda”
[artistinfoboks pladesselskab=”ATO Records” link=”http://atorecords.com/artists/primus/” info=”Primus bevæger sig i den alternative metal genre og eksperimental rock genren. De har været aktiv i årene 1984–2000 og 2003–indtil nu.” artistnavn=”Primus”][/artistinfoboks]
Skriv et svar