Psychomosher på Gehenna

Gehenna kl. 14 med en god portion publikum som ventede spændt, for når nogen kommer fra Columbia og kalder sig Psychomosher, må det generere en eller anden type fest. Det gjorde det også.

Koklokke thrash

Det primitive og halsbrækkende street thrash gik hård i gang , efter colombiansk folkemusik fra højttalerne. Det var i den riff baserede metal, og det var gode riffs! Endda var der et Reign in Blood-citat midt i et af deres numre…de kunne ikke lade være. Musikken havde god rytme energi, og hyppigt brug af koklokke fra trommeslageren Diego Andres Trujillo Guio. Der var mange thrash freaks blandt publikum som kiggede forundrende på hinanden når der kom koklokke-virvar inde i de hellige standard thrash rytmer. Men det kunne sgu et eller andet.

Clavesmetal

Den alternative thrash rytmik blev mere og mere outreret hen i mod slutningen af koncerten. Det var især frækt da trommeslageren inkludere grundrytmen i sydamerikanske musik, clavesrytme, spillet på koklokken inde i en standard speed thrash rytme. Det har jeg sgu aldrig hørt før.

Forsangerinden María Camila Ayala River var ret god sanger i genren og sej performer… der var utrolig mange bandeord, også på spansk, lød det til. Det var let som en leg for hende at geare publikum op, og hun kunne få dem til at gå med på de mærkeligste ting. Der gik VM i den, og tro det eller ej, fra scenen satte de den selvopfundne fællessang; “oleh oleh-oleh-oleh…psychmosher-psychomosher”…det bliver ikke mere primitivt end det.

Utight tighthed

Musikken var ikke spillet helt tight, men heller ikke decideret utight, og det er her personligheden i musikken opstår. Det rykkede faktisk rigtig fedt, dertil med god performance der fik folk med på den værste, for det handlede om musik, attitude…og VM, leveret med slagord på både amerikansk og spansk. 

Jeg ender på 3,5 stjerner til Psychomosher.