Publikum havde brug for førstehjælp i Royal Arena

Det var endnu engang blevet tid til at samle familien Danmark, hvor de igen var mødt talstærkt op med 17.000 tilskuere i en udsolgt Royal Arena. De ville alle sammen gerne være en del af festen, men ingen af dem bidrog til at skabe en fest. 

Op ad bakke

Alle aldersgrupper var repræsenteret.

Nogle havde Volbeat-rygmærker på deres veste (og de syntes sikkert selv, at de så rå ud med dette), andre havde taget deres fineste kjoler og skjorter på, og så var der pensionistklubberne fra landets lokale aktivitetscentre.

En håndfuld af publikummerne var “true” Volbeat fans som reelt elsker bandet, og som kender og har lyttet til hele deres bagkatalog, men de resterende 16.995 tilskuere var kun kommet for to ting: At lytte til “The Gardens Tale” og “For Evigt“.

Det var derfor fra starten af op ad bakke for Volbeat, som udmærket godt ved, at langt de fleste fans i Danmark udelukkende kommer for at høre netop disse to sange.

Det gør det heller ikke nemmere, når deres seneste album “God of Angels Trust” har været et flop i Danmark, og at de alligevel insisterer på at spille fem sange fra netop dette album, sange som vel og mærke ingen stort set kendte.

For at gøre ondt værre forsøgte Michael Poulsen at få publikum til bræge som en ged under nummeret “In the Barn of the Goat…”, hvilket fik minderne hen til dengang man tog sin datter med til Cirkus Summarum.

Det var latterligt, men for alle de børn som de hev op på scenen til deres sidste nummer “Still Counting” ville det have fungeret upåklageligt, og de ville helt sikkert have haft det sjovt med dette.

Når det er sagt

Men når det er sagt, så fremstår Volbeat anno 2025 fortsat som et ekstremt velspillende band med et bagkatalog fyldt med fede sange, udover “The Gardens Tale” og “For Evigt”, som blev leveret til UG med en gæsteoptræden af Johan Olsen.

Der er rigtig meget at komme efter til en livekoncert med Volbeat, hvis man som publikum også kan værdsætte deres heavy-side af musikken med forrygende sange som “Shotgun Blues” og den nye “By a Monster’s Hand” samt den festlige “Die to Live”.

Personligt savnede jeg “Doc Holiday” og “The Sacred Stones”.

Showmæssigt var der igen ikke så meget at komme efter, da Volbeat havde to storskærme oppe samt nogle lyseffekter.

Publikum var meget begejstret for at se Volbeat træde ind på scenen, men stemningen døde hurtigt.

Den manglende stemning blev bedst illustreret ved at Michael Poulsen måtte udlove en T-shirt til den første blandt publikum som ville crowdsurfe.

Der var så 3 publikummer der hoppede med på den.

Foran anmeldersæderne sad en af pensionsklubberne, og undervejs i koncerten blev jeg bekymret for om der var behov for en hjertestarter. Der var ingen liv og bevægelse i nogen af dem.

Michael Poulsen havde sandsynligvis også opdaget det.

Han havde for længst opgivet at lave “devil’s horn” til publikum, men forsøgte ihærdigt, i stedet for, flere gang at lave et “hjertelogo” med hænderne til publikum, formentlig i et forsøg på at genoplive dem.

Og det hjalp… For pludselig vågnede en af damerne foran mig.

Hun havde ventet og ventet på at Volbeat skulle spille “For Evigt”, men NU kunne hun altså ikke holde sig længere, og måtte gå på toilettet.

Heldigvis nåede hun tilbage igen.

Måske Royal Arena i stedet for skulle hyre 1000 hjerteløbere næste gang Volbeat spiller i Royal Arena.