Pustulant Flesh på Gehenna

Et par minutter før kl. 13, kom jeg ned til en næsten tom Gehenna plads…hmm, er det her? Det var det. Pustulant Flesh skulle til at gå på, men næsten uden publikum. Det ændrede sig radikalt da de begyndte at sende sorte lydbølger ud over Refshaleøen, for der gik ikke lang tid før den søde musik tiltrak folk fra øst, vest og syd for himlen på Copenhell.

Helt rigtige death touch

Det var dødsmetal af bedste skuffe som vi var vidner til. Lyden var som den skulle være i dette døds-univers, med det helt rigtige Slayer, Death og Possessed-knas, dertil dejlig rusten growl-vokal fra Mike Dalsgaard.

En anden stor kvalitet man hurtigt kunne fornemme, var at numrene var korte, ca. 3 minutter, næsten som i punkverdenen. Når intensiteten er så højt oppe i skyerne, er det ét af de bedste tricks. Så når ørerne lige at hvile nogle sekunder indtil en ny dødshymne ruller ud over scenen.

Schuldiner

Stilen lå i senfirser/halvfemsernes dødsmetal, hvor jeg i hvert fald hørte meget Chuck Schuldiner inspiration, især fra de første to Death-skiver, Scream Bloody Gore og Leprosy. Der var nemlig et Pustulant Flesh-nummer som havde et riff, meget lig et riff fra “Choke on It” (sidste nummer på Leprosy).

Top drums

Når nu Death er nævnt, siger det noget om den rytmiske approach. Det var langt fra de typiske ensformige speed rytmer der kom fra trommeslageren Filip Dursun, derimod noget af de mest gennemtænkte og varierede dødstrommer jeg længe har hørt. Hver 10. sekund i snit, var et nyt fill, rytmeskift eller rytme man ikke havde hørte før i de foregående numre, eller i det hele taget hos andre dødsmetalbands. Der var sågar kortvarige rytmepassager der pludselig var ovre i rock genren, men på magisk vis blev forvandlet til double kick-torden, trukket direkte op fra helvede.

Kærlighedssange

Der var en del morbide sange fra scenen, men der var da et par kærlighedssange imellem. Blandt andet “Necrophile”, hvor vi for en sikkerheds skyld fik at vide hvad den handlede om; “det næste nummer handler om at kneppe de døde”….så var vi ikke i tvivl.

Nede på jorden

Helvedes drengene var ganske nede på jorden når de snakkede til publikum, og de gjorde det på en sjov og kæk måde. Det var underholdning for alle pengene, og rent musikalsk, balancemæssigt og kompositorisk, kunne det næsten ikke være bedre i genren.

….men der var liiige det der med at de lånte lidt meget fra Death. Det trækker lidt ned…

….NEJ, for helvede! Det trækker op! 

Det bliver til 5 stjerner til Pustulant Flesh her fra RockZeit.