Red Lama med nyt materiale

RockZeit har tidligere anmeldt albummet ”Motions” fra det danske eksperimentalrockband Red Lama, og de har nu igen udgivet noget nyt stemningsfyldt musik, denne gang en EP. ”Dogma” udgives fredag den 7. december, og på denne lille sag, er der masser af spille glæde og kompositorisk originalitet.

Stemning fra første beat

Ét af de fire numre der findes på EP’en er ”Time”, som er startnummeret og som sætter dagsordenen. En let orientalsk intro moduleres langsomt til et mere stramt beat, og når vokalen kommer, har vi bevæget os ind i en anden verden, og det bliver mere og mere rock-rytmisk. Vokalen har lidt luftig rockklang, med et svagt drys af punk. Dette står i kontrast til det lette og gennemsigtige akkompagnement, og derfor lytter man videre med interesse, for det er ikke hver dag at man hører disse kombinationer. Der er lidt Adam and the Ants over det, men meget mere nede på jorden, i lave tempo og mere easy listening.

I det tredje nummer ”RLP” fornemmes næsten et punk-rock-pop-nummer a la U2 kørt igennem Red Lama-maskinen. Der er lidt Edge over ekkoerne på guitarakkorderne, og der er også lidt Larry Mullen Jr. over trommerne. Ved vejs ende ændrer stilen sig en smule, og det bliver lidt tungere end i starten, og dramaet og alvoren er puster sig lidt mere op.

Riv i sneen

”Tearing up the Snow” afslutter EP´en, og der et typisk Red Lama-nummer, og starten lyder meget som dem, og ikke andre. Som nummeret skrider frem hører jeg både The Doors-feeling, og nogle melodilinjer/harmonier i Psychotic Waltz-verdenen. Der sker rigtigt meget i stereobilledet, og det er en god psykedelisk trance at befinde sig i, og bandet har sans for at bruge den store klangpalette på en æstetiske måde. Det 5:23 lange nummer skifter stil efterhånden som det kommer over halvvejs, og det bliver mere rocket og fast i rytmen, og falder ned til sidst i en blød guitarklang.

Kort og godt

”Dogma” er en god rejse ind i en introvert verden hos de 7 musikere i bandet, men uden at den bliver alt for fjern og mærkelig. Der er en god respekt for publikum, og en vis fornemmelse fra bandet i forhold til at løfte dramatikken lige før det bliver for syret og stikker af ud i horisonten. Disse højdepunkter mangler dog lidt varme i produktionen. Det bliver tit lidt diskantet og øreskærende, og der burde have været brugt mere tid på at matche komposition og lydproduktion. Der er en del lyde, både akustiske og elektroniske, som i denne stil er vigtige at få til at smelte sammen på en lækker måde, og det lykkes ikke over hele linjen på denne EP. Det er lidt ærgerligt, for musikken er velkomponeret.

Jeg er personligt glad for at Red Lama kører ufortrødent videre med deres avantgarderock, for det er der altid brug for. ”Dogma” er klart værd at anskaffe sig, og den får 4 Rockstjerner.

Det nummer jeg ikke beskrev, hedder ”State the Art”. Oplev selv musikken her i en video indspillet i studie 3 på det Kongelige Danske Musikkonservatorium: