Redwolves – Letting You Go

Ulven kommer

Redwolves er et dansk rockband, som startede i 2008, og siden da har skiftet medlemmer og sågar navn fra Awesome Mr. Powerwolf til Red Wolves. I dag består Redwolves af Rasmus Cundell på vokal, Simon Stenbæk og Jonathan ”Bam” Lemoine på guitarer, Nicholas ”Randy” Tesla på bas og Kasper Rebien på trommer.

Som Awesome Mr. Powerwolf udgav Redwolves i 2013 EP’en ”Wake Up”, hvor vi fik en god portion fræsende højenergi hardrock, og heldigvis har de på deres ny single ”Letting You Go” ikke skiftet ud i deres musikalske tilbøjeligheder. Redwolves er uforfalsket moderne hård rock’n’ roll, og der er knald på, dog med en lille, men vigtigt twist; forsanger Rasmus Cundell lyder forfriskende anderledes; mere, tør man sige, feminin/androgyn end den mere gængse grunge kalkering, som man kan for tiden hører rundt omkring i den danske subrockverden (og det har vi på Rockzeit redaktionen intet imod, især ikke så længe der netop ER afstikkere, såsom Redwolves).

Målrettet og kækt

Redwolves er beskrevet andetsteds som inspireret af 70’er rocken med elementer fra den skandinaviske moderne scene. Den køber vi, men vi hører bestemt også klare Foo Fighters ligheder på deres ny single, med den målrettethed og kækhed, som vi eksempelvis hørte i 2007 på Foo Fighters over-the-top fræser ”The Pretender”. ”Letting You Go” har et dejligt støjende guitarintro, og så en-to-tre, er vi i gang. Efter en overbevisende indledning med fuld tryk på sænkes dynamikken, trommer og bas pumper i baggrunden, så awesome mr. Cundell kan få plads til, hvad han har på hjertet. Teksten handler om at give slip og afslutte et opslidende forhold til et andet menneske,

I’ve always made your misery mine

Always around afraid to leave you alone

And you got no one else around you

Cause you’ve been hurting everyone you know

You always follow a dead end

Cause that’s the only road you know

And now you have brought me along

You’ve dragged me into your darkness

You’ve wrapped me up in your moaning

It kills me to see that you’re not moving on

Cause I’ve been patient

And I’ve been listening

And I’ve been worried for you

I’ve shared your sorrows

And I’ve shared your grief

And now I’m letting you go

Herefter vækkes resten af bandet i den grad til live og nummeret flyver afsted, med hvad den kan trække af fræsende guitarsoloer, potent basspil, tæskende trommer og hvinende bækkener.

Herefter atter et roligt vers, og så fremdeles formår Redwolves at skabe et medrivende to-the-point nummer, hvor de viser hvad de kan, men også at de har gidet vride noget originalitet ud af den noget gennemtærskede rockskabelon.

Eget præg

Jamen, de spiller jo alle sammen fejende forrygende godt og aldeles rough, det er snart ikke overraskende, det gør alle unge bands i dag. Bundniveauet er forrygende i nutidens danske rockscene og det er bare om at nyde det og på bedste forkælede vis forlange originalitet oven i. Sådan er det, mere vil have mere.

Derfor skal de have plusser for at blande oldschool med newcool indenfor korte passager, krydre det med pudsigt oplagte poppede melodiretninger og akkordvalg – og så få det til at lyde som dem selv. Det springende punkt er så, om sangeren tager os til nyere steder end de velkendte vinylreoler.

Det synes jeg til en vis grad man kan sige.

Jeg er nemlig ret glad for Cundells stemme. Den har den kontrastfyldte og spændingsskabende klang, som har en klassisk universel appel, fordi den på samme tid har knas og blødhed, den lyder lidt tynd og skrøbelig, men samtidig stærk, kraftfuld – alt det som pirrer ørets underbevidsthed, så at sige. Nogle af hans falset toner har en reminiscens af noget så hardrock fremmed som Darren Hayes eller selveste afdøde Michael Jackson, og det giver altså en ekstra dimension, noget fremmed krydderi.

Undslap ulvens gab

Som sagt handler nummeret om at give slip og komme videre, og man må sige, at nummeret formår at flytte sig med høj puls. Når vi sådan cirka når til 4 minutters tid og man forventer, at nummeret efter et lille dynamik dyk går endnu mere amok i en kakofonisk støjrockfinale, jamen så sker det modsatte; det slæber sig afsted som et skambidt får, der har været lidt for tæt på ulvens gab. Det er altså positivt ment.

Det kommer aldrig rigtig i gang igen, før til allersidst, hvor de støjende instrumenter er stoppet og hovedpersonen i teksten/Cundell kan ånde lettet op og forkynde,

Cause I’ve been patient

And I’ve been listening

And I’ve been worried for you

I’ve shared your sorrows

And I’ve shared your grief

And now I’m letting you go

Cundell får til slut følgeskab af en korstemme, som skaber en durklang, altså en glad klang, som angiveligt symboliserer, at hovedpersonen har vristet sig fri for støjen/bandets akkompagnement/det opslidende bekendtskab og nu er kommet videre og har det godt. Det er symbolik i technocolor så det brager, men det fungerer.

En lille skønhedsplet?

Jeg er ikke fuldt ud begejstret for produktionen; vel er der søgt at skabe noget støjrockautenticitet og det skal naturligvis ikke lyde som Quincy Jones, men jeg synes det er et lille problem, når jeg ikke klart kan afgøre, om det er fuldt ud bevidst, når instrumenterne i visse passager ikke lyder, som om de er stemt korrekt eller om det er vokalen der ikke er tilstrækkeligt rent sunget – om det er et bevidst greb eller om man har overset et par helligdage hist og her.

Nuvel, det kan man sagtens abstrahere fra på grund af nummerets effektivitet og musikalitet. Slutresultatet er under alle omstændigheder et originalt præg, fornuftigt afstemt mellem råhed og pop. Redwolves er bundmusikalske, hvilket de tydeligvis gerne har villet vise på denne første single fra den EP som ventes udgivet efter sommeren. Den glæder vi os til og vi glæder os og til at se dem live, forhåbentlig snart!

I mellemtiden kan man høre deres gamle EP ved at klikke ind på deres egen facebook side, hvor man også kan nyde deres nye single: