Spillestedet Stengade lørdag d. 24. oktober 2015
Support; Måneskjold og Big Dust.
En stjernehimmel lyser op i en cirkel på bagtæppet, og Late Night Venture indtager scenen på Spillestedet Stengade lørdag aften. En speciel aften for bandet, da de præsenterer hele det nye konceptalbum ”Tychonians”.
Ved første beat kunne man høre, at lyden passede perfekt til det musikalske udtryk, og Late Night Venture havde publikums interesse med det samme. Det visuelle på scenen var fint i forhold til konceptet, der handler om Tycho Brahes liv, skæbne og fascinationen af videnskaben, om astronomiens mysterier og sin landflygtighed og død i eksilet i Prag. Den næsten instrumentale fortælling udfolder sig i 6 numre med en varighed af ca. 45 min, og stilen kan man opfatte som shoegazer-hard-rock med lidt metalkant.
Late Night Venture kan varmt anbefales til alle der vil have narrativ Hard Rock med substans og bund
Lyden var super fed, og Late Night Venture havde frit spil til at trykke den helt af i det lille koncertrum. Og når musikken spillede var man som publikum tryllebundet til scenen, og man ville ikke gå glip af en eneste tone. Det var dog lidt ærgerligt, at værkets få vokalfraser ikke trængte så godt i gennem. Vokalen kunne godt have fået en ordentlig spand kul i lyd billedet, men den forsvandt lidt i den tykke instrumentation.
Selvom bandet har lidt shoegazer-stil i rygsækken, blev der nusset for meget med teknik mellem numrene, og det rykkede desværre til ens fornemmelse af et konceptalbums udfoldelse. Der burde have været mere flow og timing fra nummer til nummer, for man hørte alt for mange irriterende prøvelyde før næste nummer startede.
Trommerne havde en fed energi hele vejen igennem koncerten, men rytmerne var til gengæld tit utighte, og det blev ikke bedre i forløbet. Det var forstyrrende, men ikke katastrofalt, for der opstod også spontanitet og organisk flow når bandet spillede sig ind på hinanden igen efter små uforudsete forskydninger i trommebeatet.
Late Night Venture har spillet ca. 200 koncerter indtil videre, og det var overraskende, at de var så tilbageholdende og beskedende i deres performance. Der kunne godt have været lidt mere Rock´n Roll attitude på scenen, og lidt mere flow i settet. Men alt i alt var det en fed koncert med alsidig og overbevisende musik, og Late Night Venture kan varmt anbefales til alle der vil have narrativ Hard Rock med substans og bund.
Måneskjold
Måneskjold leverede en syret omgang retrorock med psykedeliske farver og skærende elektriske lyde. Der var intet nyt i stilen, men der var knas og krads for alle pengene. Bandet gjorde meget ud af at frembringe alternative lyde på deres instrumenter, og det gav et organisk lydspektrum som er sjældent i dag på grund af den prangende lydteknologi. Måneskjold ville hellere ryste guitaren mod mikrofonen, end at køre lydene gennem en computer med alskens digitaliserede lydmoduler.
Måneskjold havde et instrumentalnummer midt i settet, og det klanglige univers nåede til store højder i bedste Jimi Hendrix-stil. Det blev vel modtaget af publikum i Stengades lille intime sal. Trommelyden kunne godt have haft en mere papkasseagtig lyd som passede til 70’er universet. Stortrommen var alt for voldsom i lydbilledet, og det forstyrrede det ellers tørre og dejlige syretrommespil.
Men Måneskjold leverede i dén grad varen til dem der stadig har trang til syrerock i bedste 70´er stil.
Big Dust
Med røg og damp og rødt lys, dukkede tre mand op på scenen, og der strømmede lyd ud fra dem i bedste 80’er-stil. Musikken mindede egentlig ikke om noget bestemt band… måske lidt Depeche Mode… men Big Dust var mere minimalistiske end det. Musikken var meget statisk og lineær på den fede måde, og man havde fornemmelsen af, at man hørte en musikalsk stil som var svær at sammenligne med andre bands.
Det sidste nummer der blev spillet, var det sidste skrig fra bandet, og vi fik at vide, at det ikke var færdigt endnu. Men det blev spillet, og det var mega fedt. Verset i starten af nummeret var totalt catchy, men det blev ikke misbrugt ved at blive gentaget for mange gange. Tværtimod udviklede nummeret sig i en anden retning efter omkvædet, og verset kom ikke igen senere i nummeret. Stadig var der hitkarakter over det, og jeg glæder mig til at høre den færdige produktion af dette, indtil videre, navnløse nummer.
Big Dust har kun spillet 2 koncerter, inklusiv denne, men de spillede med stor træfsikkerhed og med god performance.
Skriv et svar