RED HOT CHILI PEPPERS – TUSINDÅRSSKOVEN

JORDEN DREJEDE MODSAT I 1½ TIME I TUSINDÅRSSKOVEN.

LØRDAG D. 24 JULI LIGNER DEN ÅBNE PLADS VED TUSINDÅRSSKOVEN EN TØRKERAMT MARK, KUN VÆDET AF SPILDTE FADØL OG EN STOR SVEDIG FOLKESKARE. FESTIVALEN TINDERBOX ER VED AT NÅ SINE SIDSTE TIMER, MEN DET MÆRKES IKKE PÅ STEMNINGEN, ØLSALGET ELLER PÅ KVALITETEN AF MUSIK. KL 20.45 SKER NOGET UVENTET. UVENTET – MEN FANTASTISK.

En sød duft fra de mange madboder hænger i  luften som en tåge over den åbne plads ved Tusindårsskoven. Folk i alle aldre fra samtlige samfundslag er samlet under den blå himmel lørdag eftermiddag, hvor denne anmelder ankommer spændt med en fadøl i hånden. Med et VIP-armbånd og et presseskilt hængende om halsen, kunne jeg have gjort mig det yderst komfortabelt i den eksklusive lounge med udsigt over pladsen og med garanti for et mere nuanceret lydbillede – men næ nej – jeg har kurs mod fronten ved Rød Scene.

CROWDPLEASING VS MUSIK

John Frusciante og Flea er de første på scenen, og bliver blæst bagover af begejstrede fans, nye som gamle. Modspillet er en hyggelig og autentisk lille jam, som et legende forspil på en lang og intens tur i  høet. Allright, nu er vi i gang og folket er varmet op. Vælt os bagover – før ham den alt for fulde bag mig gør det.

Efter noget tid tilslutter Kiedis og Chad Smith sig, og vi bliver hermed sparket 20 år tilbage i tiden til aftenens to første hits fra pladen By The Way, 2002, som har solgt over 8 millioner fysiske kopier på verdensplan. Bemærk at vi er tilbage i tiden, hvor vi globalt stadigt gik ned i den lokale pladeforretning, og stod spændt i kø for at købe de nyeste plader med vores favoritkunstnere. Et minde om en svunden tid, hvor musik ikke blev vurderet på antal streaminger eller på kvaliteten af tilhørende musikvideoer. At Frusciante har skrevet størstedelen af denne plade, får mig til at skråle ekstra højt med, samtidig med at jeg forsøger at styre mig selv for ikke at spilde min 51 kroners vandede fadøl.

NYE SOM GAMLE ØREHÆNGERE

Efter et enkelt hit fra Stadium Arcadium, 2006, bliver Tusindårsskoven sparket vilkårligt frem og tilbage i tiden med klassikere som stammer fra Chili Peppers spæde start og til deres nyere plader. Her er noget for enhver smag og særligt for den tro RHCP fan. Værd at nævne set fra et musisk perspektiv er Right On Time fra Californication, 1999, hvor Frusciante leverer nok den smukkeste baggrundsvokal længe hørt, og Flea viser hvorfor han agtes som en af de dygtigste nulevende bassister på verdensplan.

Selvfølgelig kommer klassikere som Californication og Soul To Squeeze, som får pladsen til at gå amok, men inderst inde havde jeg dog håbet på helt andre numre. Folket fik hvad de havde brug for – ikke hvad de ville have, og det respekterer jeg RHCP for.

ENERGI SOM INGEN ANDRE

Samtlige medlemmer formår at stråle af energi, og det er ikke til at mærke at disse fire herrer er godt op i årene. At Flea kan springe rundt som en kænguru på kokain og samtidig spille de vildeste bass-riffs, er mig en gåde. Jeg vil gerne vide hvad han hælder i sin kaffe. Kiedis og Frusciante er lige så energisk dog med en mere tilbageholdt og poleret fremtræden på scenen.

VERDICT

Det forunderlige sker i sidste nummer, hvor Give It Away brøler ud over pladsen og får selv den modne herre på 60 ved min side til at kaste armene i vejret og headbange i fem vilde minutter. En fantastisk afslutning på en fantastisk koncert! Den foregående halvanden time føltes som små tyve minutter.

Og HER sker det mystiske og forunderlige. Jorden begynder atter at dreje sin vante vej igen. Bekymringerne om hverdagen, krigen og alt imellem – kommer farende som et lokomotiv og får rynkerne til at træde frem igen. Hvad vi ikke opdagede – os som var der for musikken – var at vi i halvanden time var så heldige at stå i tidslomme urørt af alle kræfter i denne verden. Dette er hvad musik og særligt en intens og energisk koncertoplevelse kan gøre ved tusinder af mennesker på samme tid. Og er vi ikke heldige at vi i lille Danmark har den mulighed? Andre anmeldere og kritikere af denne koncert fokuserer meget på manglen af hits og på alt det de ikke fik ikke leveret, og til trods for at jeg objektivt vil give de fleste ret – så var denne koncert – rent subjektivt – helt perfekt!