Rising: Oceans Into Their Graves

De danske metal-svingere Rising, spiller release-koncert fredag den 29. april på Spillestedet Stengade, og i tasken har de det nye album ”Oceans Into Their Graves” som udkommer på dagen. Med, i forvejen, live agtig lyd på albummet, kan det kun komme til at lyde levende, når de går på scenen og leverer dette overbevisende udspil af et album.

I første nummer “All Dirt” er vi, med en yderst abrupt start, i gang med hidsigt grind-agtigt rock/metal, hvor der efter kort tid dukker en iørefaldende vokalmelodi op, og lægger en slags ro over musikken, trods det hidsige akkompagnement.

Forsanger Morten Grønnegaard frembringer nogle udtryksfulde vokallyde, som er interessante at høre på, og med gode flerstemmige vokalfraser, får vi farvenuancer i lydbilledet, og de får det hele til at smelte sammen til en super fed helhed. Guitar-riffene som akkompagnere vokalen, er solide riffs som ligger dybt i register, og har en tør og fyldig lyd. ”All Dirt” er et startnummer som sparker gang i noget som lyder lovende, og man glæder sig allerede her til at høre resten af albummet.

Det fjerde nummer hedder…ahh…”Blood Moon” og lever op til titlen i mørke og ondskab. Dog er det ikke en tung tung slasker der trækker dit banger-hoved ned i gulvet, men derimod lidt mere et uptempo doom metal nummer.

Det femte nummer hedder ”The Anger”. Det har en fed energi, og der er en god opbygning gennem de 7:30 min. som nummeret varer. Slutningen er fantastisk, på den måde at den trækkes i langdrag med mystiske klange og toner, og det efterlader én med en underlig fornemmelse i kroppen. Det er sgu spooky det her!

Det tiende og sidste nummer har dertil en ganske afsluttende titel; ”The Night”. Det er et nummer der slæber sig afsted med et lidt nervøst og lavt rock-agtigt tempo. Stemningen er lidt anderledes end de forgående numre, og man kan godt fornemme, at albummet er ved at blive bragt til ende. Det er ikke en happy ending, men det regner man jo heller ikke med, når man lige hørt de forgående ni intense og hidsige numre.

Vurdering

“Oceans Into Their Graves” kan beskrives som melodiøs sludge-metal med en snært af grind, som har mange facetter, og som man får serveret med musikalsk overskud. Der er live-agtig lyd på albummet, og det er en fornøjelse at høre metal som tør at være sig selv, uden for mange dikkedarer.

Forsanger Morten Grønnegaard passer godt ind i lydbilledet med klangen i sin stemme. Stemmen lyder meget selvstændig, men samtidig rigtig godt i miks med de andre instrumenter. Nogle melodier er måske lidt lyttevenlige i forhold til akkompagnementet, og det kan give en konflikt. Man savner måske lidt at vokalen løber af sporet med lidt mere vildskab en gang i mellem, for det gør de andre instrumenter! Trommeslageren Martin Niemann har, med sine hurtige 16/dels stortrommeslag lige før lilletrommeslagene, sin egen vinkel på rytmerne, og det fungerer vildt godt. Det er fedt, når trommeslagere laver noget relativt simpelt, og med en stil som er lidt anderledes end så mange andre.

Man har fornemmelsen af, at numrene ikke er studiemikset, men at de spiller i one-take…det gør de selvfølgelig ikke, men det lyder sådan..og det er bare mega fedt. Man er blevet vant til at der er gjort meget ud af vokallyden med effekter og andet, og at den er sat meget i front. Vokalen er her nogenlunde samme lydniveau som de andre instrumenter, og det er lidt usædvanligt nu til dags. Rising får derved mere vildskab og live-stemning ud af at gøre vokalen lidt mere obskur.

Lyden er næsten ovre i 80´ernes Celtic Frost..ment i yderst positiv forstand, og der er masser af Black Sabbath-grundsubstans i forhold til at udnytte guitar-riffs til at få vokalmelodier til at sidde lige i kassen.

Man fornemmer, at albummet har en del forskellige stilarter i sig, og meget reminiscens fra andre bands, men det er svært at sætte ord på hvilke bands det minder om. Det gør, at man hører Rising som et band der har deres egen stil, og det er med til at gøre dette album vellykket.

Hvis man vil høre albummet live, er der som nævnt release-koncert fredag d. 29. april i Spillestedet Stengade kl. 20.