Robert Plant, en musikalsk genre-nysgerrig kamæleon, del I

Som barn af 60’erne, meget vild teenager i 70’erne og hvad dertil hørte af lytten til de første, og specielt britiske rockbands, er det for mig et must, at følge Robert Plant på den musikalske rejse han igennem livet har taget og stadig udvikler sig i. Ét af de store musikalske talenter der aldrig står stille!

Det var derfor ligeledes et must, at tage til UK for at høre Robert Plant sammen med hans nye band Saving Grace, med hvem han netop er på tour i UK. Efterfølgende starter han tour med den amerikanske country/bluegrass sangerinde og violinist Alison Krauss, men det er en ganske anden historie…..

Stedet er Treetops Safari Park i Bewdley, Plant’s eget lokalområde. Så det er med fly til Birmingham og videre derfra mod The Black Country, en del af England der ligger Plant’s hjerte nært, og for undertegnede, en anden oplevelse end havde det været i London, og absolut ikke ringere.

Med en koncertbillet på lommen, søgte vi selvfølgelig foto akkreditering, for hvad kan man som uddannet fotograf med kærlighed for rockmusikken ønske sig mere end, at fotografere Robert Plant? For mit vedkommende ligger det overordentlig højt på ønskelisten. Desværre lykkedes det ikke at få lov til, så denne artikel, som er 1. del ud af 2 om to af Plant’s musikalske projekter, bliver ikke krydret med friskt eksponerede billeder taget med kamera…men med mobil.

Saving Grace 

I 2019 slog Robert Plant sig musikalsk sammen med den portugisisk fødte sangerinde Suzi Dian (egentlig Susana Guerra). Suzi Dian har eget band, Suzi And The Backbeats.

Han samlede bandet Saving Grace bestående af gamle venner fra området omkring grænsen til Wales nærmere Worcestershire. Endnu har bandet ikke nogen udgivelser bag sig, men i januar 2020 søgte Plant rettighederne til navnet “Saving Grace” samt, til bl.a. digitale downloads, foto og merch.

Så hvad Plant har i støbeskeen for dette band. vides ikke. Måske er Saving Grace hans næste store soloprojekt, som Strange Sensation var det fra 2001 til 2019. Med Plant kan man aldrig føle sig sikker. 

Kedelig har han aldrig været, og at stå stille kender han vist ikke til, trods en alder af nu 73 år. Genren er som Plant selv, et bredt spekter af de stilarter og påvirkninger der har præget hans liv og karriere; britisk og amerikansk folk, spirituals og blues. Her er musik af den amerikanske guitarist Doc Watson, den skotske singer songwriter Donovan, det amerikanske rockband Moby Grape o.s.v., o.s.v. Faktisk tror jeg ikke der er ret megen musik der ikke kan inspirere Robert Plant. En dedikeret og nysgerrig studerende af en livslang uddannelse indenfor musik.

Scott Matthews 

Med sig som gæstemusiker har de den engelske singer-songwriter Scott Matthews. Plant og Matthews har tidligere arbejdet sammen. Blandt andet på Matthew’s album “Elsewhere”. Også Scott Matthews kommer fra The Black Country. Han stammer fra Wolverhampton, byen hvor også rockbandet Slade kommer fra og hvor Plant’s absolutte favorit fodboldhold har deres grønsvær; Wolverhampton Wanderers F.C..

Et livslangt kærlighedsforhold og tro støtte, og det siges, at er Plant ikke lige på tour, så sidder han på tribunen til hver af deres hjemmekampe. Men også det er en ganske anden historie. Som i så meget andet når man taler om Plant og musik, handler det meget om livslange venskaber og ikke mindste de lokale. Om samarbejde på kryds og tværs og med inspiration fra mange dele af verden.

Treetops Safari Park 

Stedet er Treetops Safari Park, i et kæmpe telt med plads til omkring 500 mennesker. Det kan lejes, og bruges ofte til afholdelse af bryllupsfester, hvilket Plant også flere gange under koncerten joker med, at de nu er blevet til bryllups underholdnings band. Undertegnede ankommer i god tid, i RIGTIG god tid. Ved ikke helt om det er en siddende (efter eget valg) eller en stående koncert, og med en højde på 157 cm, skal jeg ikke nyde noget af at stå bag en på 2 meter, hvilket så ofte er tilfældet ved stående koncerter.

Det viser sig at være en siddende koncert, efter først til mølle princippet, så er glad for at være kommet i ekstra god tid, så første række kan indtages. Vi er ikke ude i noget der ligner Hyde Park, og det er kun glædeligt, og er med til at sætte streg under både det lokale og den intime stemningen. Umiddelbart er her ca. 400-500 mennesker, men omkring 200 fik jeg at vide, var fra gæstelisten.

Jeg fornemmede også inden koncerten gik i gang, at der var mange med et personligt kendskab til Plant. Mange anekdoter om aftener på pub’en blev fortalt rundt omkring. Bl.a om hans musikquiz’er på pub’en, hvor alle der gider at deltage kan gøre det.

Scott Matthews indtager kl 19:30 scenen som opvarmning til koncerten. Han er en udpræget singer- songwriter, med smukke ballader på setlisten.

Ballader eller ej, Scott Matthews har en forrygende smuk stemme der virkelig spænder vidt, og han er en vanvittig dygtig akustisk guitarist! Jeg vil fremhæve nummeret “City Headache”, et nummer med lidt tempo og nerve og et nummer der blev brugt i en fransk parfumereklame. Mathews modtog dog aldrig en øre for det.

Seks smukke numre blev det til fra Scott Matthews.

Kl. 21 indtager Saving Grace scenen. De lægger direkte ud med “She Cried”. Først derefter byder de velkommen.

Nummeret  “Monkey”, Plants stemmepragt fornægter sig bestemt  ikke her. Man er ikke i tvivl om, at dette er manden der i 70’erne brølede nummeret “Black Dog” og alle de andre Zep-numre ud over et ekstatisk publikum. Det er så vildt at hans stemme stadig kan både brøle og spinde så overbevisende! Suzi Dian’s vokale formåen fornægter sig heller ikke her, ej heller de sikre slag på jungletrommerne ført af Oli Jefferson.

“Season of The Witch”, Suzi Dian har overtaget mikrofonen med Plant som backing. Suzi Dian har en fantastisk klar, både skarp og blød stemme der på dette nummer, efter min mening peakede suverænt!

Et rigtig dejligt rytmisk nummer der er tro mod Donovan’s originale udgave, og alligevel spice’et op og forfinet med lækre detaljer, der i blandt en virkelig lækker guitarsolo fra Tony Kelsey‘s hånd. Han kan sit kram!

Imellem numrene får vi serveret nogle sjove historier  og almindelige informationer. Plant fortæller bl.a., at Saving Grace’s formål er, at puste liv i den gammel sangskat, og føre den videre i livet. Og det må man sige de lykkes ganske fint med!

“Satan Your Kingdom Must Come Down”, et traditionelt spirituelt nummer der første gang blev indspillet af Blind Joe Taggart i 1931. Ikke mindst indspilningen med Frank Proffitt fra 1975 blev populær. Kunstnere som Willie Nilson har ligeledes taget nummeret under behandling og altså også Robert Plant. Plant har haft det med sig i flere sammenhænge, og udgav det i 2010 med bandet “Band of Joy”. Denne udgave blev brugt som tema sang i tv serien “Boss”.

Plant’s udgave med Saving Grace indeholder selvfølgelig nogle af de samme elementer som tidligere indspilninger, men tempoet er blevet sat væsentligt ned og det er faktisk ganske fint. Suzi Dian’s vokale indslag bryder og bløder op på det traditionelle, og Plant hiver det smukt tilbage. Et flot nummer der er tro mod det originale på sin helt egen opdaterede og personlige måde.

“Everybody’ s Song”, et nummer der kræver at Plant’s og Dian’s vokaler virkelig klinger, og det kan man kun sige at de absolut gør.

Rytme og toner der fører os under andre himmelstrøg, måske inspireret af rytmerne fra marokkansk musik. I hvert tilfælde har Plant, efter min mening, givet dette nummer langt mere sjæl og kant end det originale. Flot duet der blev fremført med megen spas fra Plant’s side.

“Angel Dance”, aftenens andet sidste nummer. Et nummer udgivet af Los Lobos i 1990, og et nummer Plant tidligere har haft med sig på tour, blandt andet med bandet Band of Joy. 

Ikke så underligt han tager det med sig i hans skatkiste, for jeg vil vove den påstand, at han har gjort nummeret til hans eget. Hans stemme klæder nummeret utrolig godt, og den måde hvorpå han har krydret og spice’et det op med rytme og toner fra folk genren. Vanvittigt klædeligt og et nummer jeg havde glædet mig meget til at høre live. Jeg føler der ligger megen Black Country-sjæl i det nummer som Saving Grace fremfører det, så alt er lige som det skal være! 

Det hænger også meget godt sammen med hvad Plant fortæller, at de alle laver hver deres eget, men i dette projekt, med dette band, føler de sig alle som i paradis. Det har kunnet mærkes hele koncerten igennem! Ekstrem musikalitet, humor og glæde har i dén grad været fællesnævneren for aftenens forløb. Til slut bliver vi sendt hjem med et nummer sunget a cappella af hele bandet på skift, “I Bid You Goodnight”. Egentlig en traditionel begravelses sang, men lad det nu være. Skøn afslutning alligevel. På dette afskedsnummer var Matt Worley suveræn i sin sang. Fantastisk stemme!

En stor musikalsk oplevelse rigere, og med bekræftelsen af og stor respekt for, at Robert Plant, efter min mening,  er én af de sangere der vil blive ved at udvikle sig, og stadig er en kæmpe oplevelse at lytte til, samt at følge på hans rejse, forlader jeg Treetop Safari Park, og begiver mig mod mit overnatnings logi 1,5 km væk. 

Med musikken fra Saving Grace stadig hængende i ørerne, følger tonerne mig på vej. Jeg bliver tre dage længere, nu da jeg har taget turen hertil, og vil følge lidt i fodsporene på det band, som aftenens hovedperson var med til at føre helt til tops på stjernernes rock himmel, Led Zeppelin. Min egen rock pilgrimsrejse.

Del 2 om Plant og to af hans fantastiske musikalske projekter, bliver når Robert Plant og Alison Krauss i slut juni gæster Danmark. Endnu en stor oplevelse i vente, og hvem ved, måske med en fototilladelse og dermed dugfriske billeder.

Man må aldrig miste håbet.