Rocktöberfest er festen som man ikke ønsker slutter

Efter sidste års store succes med Rocktöberfest i Forum, hvor Rockzeit kvitterede med 5 stjerner, var forventningerne til dette års Rocktöberfest naturligtvis ret høje.
Musikken og stemningen sejrede igen, men underholdningen før og mellem de respektive fire bands haltede gevaldigt efter, avavav. 

Det danske metalpublikum mødte endnu engang talstærkt op på slaget kl. 17, hvor dørene åbnede, og der var som sædvanligt mange genkendelige ansigter blandt publikum.

Stærkt musikalsk program og en rædderlig pauseklovn.

Indretningen var nøjagtig som sidste år med et utal af langborde med nummererede pladser, nogle madboder og barer, hvor det igen var relativ nemt og hurtigt at komme til i løbet af hele aftenen – det fungerede igen upåklageligt.

Det virkede til at der var solgt betydeligt flere billetter i år, da flere af langbordene var optaget, end sidste år.

Som noget helt nyt, var der i år sat sedler op, hvorpå der stod, at publikum ikke måtte stå på bordene (det mindes jeg ikke at der var sidste år), og det var ret morsomt at se den høje og brede vagt i starten gå rundt og skælde 2000 fulde voksne mennesker ud, og fortælle dem, at det måtte de ikke.

Da klokken var 21 gav han op og lignede mest af alt en der bare gerne ville hjem…

Sidste år var der tre bands på programmet, men i år fik vi fire bands i form af Ozzy Jam, Bon Jovi DK, Kiss Forever Band og Back In Black (AC/DC jam).

Igen en anledning til en aften med en lang række hits og sange, hvor der kunne synges med til den store guldmedalje – og det blev der – især til Bon Jovi DK.

Der var dog nogle blandt publikum som godt kunne have tænkt sig et mere “heavy” program, og jeg synes personligt, at Rammstein Jam bør spille til enhver Rocktöberfest, men det giver jo selvfølgelig rigtig god mening at skifte programmet fra år til år.

Til gengæld var den helt anonyme DJ ikke bleg for at spille Rammstein stort set hele aftenen, så jeg fik mit Rammstein fix.

Aftenens konferencier var Nicklas Sonne, kendt fra bl.a. Defecto og som soloartist og deltager i Dansk Melodi Grand Prix.

Det fungerede ikke rigtigt, og det virkede ikke som om at nogen rigtigt lagde mærke til ham, når han kom på scenen og præsenterede de enkelte bands og legede lidt med sin guitar.

Dertil er han nok stadig for ukendt et ansigt (for de ikke helt rendyrkede metal heads) i forhold til f.eks. Simon Jul (sidste års konferencier), som alle jo vidste hvem var.

Arbejdsbetingelserne er dog heller ikke nemme, når man skal forsøge at få kontakt til 2000 fulde mennesker.

Som opvarming til det hele var Vejgaard Tårnblæserlaug blevet booket.

Vejgaard Tårnblæserlaug er et blæserorkester bestående af 7 personer, som har specialiseret sig i at lave tyrolerlignende arrangementer af alt fra klassisk musik til tidens populære hit.

I aftenens anledning havde de øvet sig på rock/metal sange, oversat til tysk med bl.a. sange som “I Love Rock’n’Roll”, “Amerika” (Rammstein) og “Born in the USA” etc.

Idéen med bookning siger selvfølgelig sig selv til et arrangement som Rocktöberfest, og den var god, men sjældent har man hørt så velkendte sangskatte blive maltrakteret som de gjorde denne aften, og da de spillede “99 Luftballons” kom vores fotograf med den helt rigtige kommentar; “I det mindste kunne de ikke ødelægge sangen ved oversættelsen”.

Det blev ikke mindre skæmmet af, at forsangeren legede doktor baghyler med et andet laugmedlem undervejs i en af sangene.

Ozzy JAM

Ozzy Jam er, jf. deres Facebook side, et band som hylder The Prince of Darkness, The Blizzard of Ozz, The Godfather of Heavy Metal, og de spiller alle de kendte numre fra hele hans solokarriere, med enkelte afstikkere til hans tid i Black Sabbath.

Ozzy Jam kom ud på scenen præcis kl. 18.30, hvor forsangeren havde iført sig en klassisk Ozzy Osbourne beklædning med paryk og solbriller etc, og de lagde ud med “Crazy Train”, hvor toget til at starte med ikke kunne følge med, da hans mikrofon ikke virkede, og først halvvejs inde i sangen kom der lyd på mikrofonen. Det var en skam, for man kunne fra starten høre, at dette band vidste, hvad de havde med at gøre, og selve musikken var velspillet fra start til slut; der blev leveret forrygende udgaver af “Bark at the Moon”, “Mama I’m coming home”, “No more tears”, “Mr. Crowley” og ikke mindst afslutningsvis “Paranoid”.

Der var også plads til den famøse flagermus, som Ozzy bed hovedet af, med efterfølgende blod i hele ansigtet – en sjov gimmick, som selvfølgelig skal være der.

Bon Jovi DK

Metalhead or not – man kan ikke løbe fra at Jon Bon Jovi gennem hele sin karriere har lavet så mange hits, at det i dag vil være ualmindeligt svært at møde en person som ikke kan lide mindst én af hans sange.

Denne aften var der rigtig mange, som kunne lide hans sange, og aftenens største omgang fællessang, indtraf fra det sekund at Bon Jovi DK gik på scenen kl. 19.45.

Bandet Bon Jovi DK spiller sangene fortrinligt, og forsanger Benjamin Larsen formår at udtrykke det lyriske univers om håb, venskab og kærlighed til perfektion, og man bliver altså glad i låget hver gang man hører sange som “Bad Medicin”, “Livin’ On A Prayer”, “It’s My Life”, “Always” og “Runaway”.

Bon Jovi DK behøver ingen gimmicks, for Bon Jovis bagkatalog klarer det hele selv.

KISS Forever Band

KL. 21.30 skulle aftenens mest interessante band på scenen i form af KISS Forever Band fra Ungarn.

Et band som rent faktisk har spillet sammen siden 1995 – dvs. 29 år som KISS coverband.

Det helt store spørgsmål var om man som et KISS cover band kommer til at fremstå en anelse for kitschet.

Det var heldigvis ikke tilfældet, da de fire bandmedlemmer mødte op i fuldt KISS outfit og parykker som Starchild, The Demon, Catman og Space Ace, og de leverede også musikken yderst professionelt, og det var svært at se forskel på dem og de originale bandmedlemmer.

Det var fantastisk at stå og drikke fadøl til sange som “Detroit Rock City”, “I Was Made for Lovin’ You”, “Love Gun” og “Rock and Roll All Nite”, og at høre KISS musik live, er nu også noget ekstra særligt, da det originale KISS er stoppet med at spille live – I hvert fald indtil at Gene Simmons igen længes efter at komme ud og tjene flere penge og score damer.

Til en rigtig KISS koncert hører der sig masser af gimmicks til som et stort sceneshow samt fyrværkeri og ild etc, hvilket var stort set fraværende denne aften, hvilket var en skam, da en stor del af oplevelsen ved en KISS koncert også er selve showet.

Deraf var helhedsindtrykket også lidt det samme som at se Rammstein uden ild.

Årets surprise artist

Efter sidste års mega surprise med selveste Johnny Reimar, var forventningerne til dette års surprise store – også alt for store.

Sjældent er man blevet så skuffet, som da det viste sig at være “Lækre Jens” fra Red Warszawa under sit alias “Conchita Pølse” iført dametøj og paryk.

Det var en katastrofe!

Jeg har oplevet ham før på Copenhell Metal Cruise i 2022, hvor han optrådte som “Conchita Pølse” på en af barerne, hvilket i den anledning var ok og siden på dette års Enghell, hvor det var så ringe og amatøragtigt, at min bedre halvdel og jeg måtte forlade arrangementet af ren og skær elendighed.

Ikke desto mindre, var han af uransagelige årsager booket til at optræde til Rocktöberfest foran 2000 mennesker.

Publikum var ej heller begejstret, og jeg måtte konstatere, at jeg for første gang i mine 19 år som anmelder oplevede, at en artist rent faktisk blev buhet af scenen.

Det var en rædderlig pauseklovn!

Jeg er pt. i gang med at se serien “Unsolved Mysteries” på Netflix – og denne bookning kunne sagtens føre til sit helt eget afsnit af sæson 6.

Back In Black (AC/DC cover band)

Det var heldigvis hurtigt overstået og kl. 23 skulle Back In Black på scenen med en times storslået demonstration af, hvordan AC/DC’s sangskatte skal lyde.

Back In Black spiller ekstremt tight og velspillet, og man nød hvert sekund af klassikerne “Highway to Hell”, “Thunderstruck” og “Hells Bells” m.m., og der var også blevet plads til den oppustelige dukke til sangen “Whole Lotta Rosie”.

Det var en rigtig god afslutning på en af årets allerbedste fester!

Afrunding