Vi kan heldigvis ikke komme udenom, at Ronnie Atkins siden starten af 80’erne har haft og stadig har, særdeles stor indflydelse på den danske som internationale rockscene som frontman og forsanger i rockbandet “Pretty Maids”, men også i form af hans første soloalbum fra 2021 “One Shot”, blandt andet med sange skrevet som en form for selvterapi, i forbindelse med hans desværre genopståede kræftsygdom.
Allerede igen i 2022, udgav Atkins endnu et soloalbum, nemlig albummet “Make It Count”. Endnu et på mange måder personligt, samt både stærkt og følsomt album fra Atkins’ hånd.
Dels p.g.a. Atkins’ kræftsygdom, dels p.g.a. Covid, skal vi helt tilbage til 2019, siden Atkins sidst lod sin stemme lyde fra en scene.
Glæden var for undertegnede derfor stor, da Ronnie Atkins’ live koncerter blev annonceret, tilmed også udenfor Danmarks grænser.
Ronnie Atkins har dog før disse solo koncerter, i det tidlige forår stået på scenen i forbindelse med en støtte koncert i Vejle til fordel for Ukraine.
Stort drive og musikken dybt forankret i hjertet.
Jeg beundrer virkelig Atkins’ drive, men er på den anden side ikke ret meget i tvivl om, at musikken er så dybt forankret i hans hjerte, at det at stå på en scene føles som et helt rigtigt sted at befinde sig, og tak for det Atkins.
Bandet består af tre svenske musikere, og udover Atkins selv, to danske.
Nysgerrig som jeg er, spøger jeg Atkins hvordan dette samarbejde er opstået.
Til dette svarer han;
Historien enkelt fortalt er jo, at jeg igennem mit venskab med Chris og hans fritids corona projekt “ At the movies “, kom i kontakt med de andre. Jeg medvirkede jo som gæstesanger på nummeret “ We don’t need another hero “ i 2020.
Det var lidt en prøveklud for mig efter operation, stråler og kemo for at se, om jeg stadigt kunne synge.
Men det kunne jeg jo 🙏 Derfor valgte vi at bruge de samme musikere som fundamenter på mine solo plader. Længere er den faktisk ikke.
Rob Marcello er dog kommet til senere, men er også en af Chris’s tidligere legekammerater.
Det er sådan set historien bag !
Amager Bio, hvor jeg ynder at høre musik, er stedet hvor jeg har valgt at høre Ronnie Atkins, og jeg har glædet mig.
Der var ikke udsolgt, men pænt fyldt op af et forventningsfuldt rock glad publikum.
Efter en yderst heftig support fra bandet “Statement”, er det nu andre toner der fylder salen.
Det originale soundtrack fra “Life of Brian”, “Always look on the bright side of life” flyder ud af højtalerne, og kan ikke undgå at sætte nogle tanker i gang.
Der ligger flere ting i det – Som nævnt Atkins’ personlige kamp mod kræften, og at han trods dette, på meget kort tid, har udgivet to solo album, og nu er taget på tour.
Samtidig har vi alle netop været igennem to år med Corona, og står nu ikke blot i en stor krise, men også i en trussel mod freden.
Trods alt dette, så er der altid et eller andet der er positivt.
En af de ting er uden tvivl, at vi nu endelig igen kan gå til koncerter, det er positivt, og at det er Ronnie Atkins der skal på scenen, det gør det blot endnu mere positivt.
Det er en glad Ronnie Atkins der sammen med de fem garvede musikere; Allan Sørensen, Chris Laney, Pontus Egberg, Rob Marcello og Morten Sandager kommer ind på scenen, og med et kæmpe bifald møder de et, ikke blot forventningsfuldt, men også et rørt publikum, og sammen med Ronnie Atkins, fik Chris Laney et ekstra bifald for, at være det støttende og sympatiske menneske, der havde skubbet Atkins igang med at skabe både “One Shot” samt “Make It Count”, for nu igen, at stå på en scene og trykke den af sammen med bandet.
Der blev lagt stærkt ud med “Real” fra albummet “One Shot”. Et nummer der ligger i den blødere ende hvad angår det musikalske, og det vi fik var ægte. Et også lyrisk smukt nummer, der musikalsk blev leveret mindst lige så smukt og velspillet.
“Make It Count” fra det seneste album af samme navn, starter med en stille vokal akkompagneret lækkert af Morten Sandager på Keys. og man tror, at det er et af de rolige og eftertænksomme numre, men nej, det bygger op til et fedt rocknummer der absolut netop blev et af de øjeblikke der tæller.
Hele aftenen var der så vanvittig megen fart på fra scenen.
Var det hårdtslående rock man ville høre på sådan en sen mandag aften, så var Amager Bio i sandhed stedet at besøge.
Det var ligeledes imponerende, at de alle kunne opretholde det samme tempo hele koncerten igennem.
Bortset lige fra Allan Sørensen og Morten Sandager, var det for de øvrige musikere, ikke mange sekunder de stod på samme sted.
De var alle mere end normalt dygtige til at skifte rundt på pladserne og på den måde, være i kontakt med publikum på alle sider af scenen, for ikke at sige ud over scenekanten.
Meget imponerende, engageret, sympatisk og top professionelt.
Udover et hold vanvittig dygtige musikere, der leverede musik af virkelig høj kvalitet, og et samspil der fungerede perfekt, fik vi som publikum også serveret overordentlig mange smil, samt stor glæde over at spille sammen…..og for os
Og vi, publikum, responderede med velfortjente klapsalver.
Rock gryden var sat i kog!
“One Shot” titelnummeret fra albummet af samme navn, et af mit absolut favorit numre.
Lyrisk et dejligt ærligt nummer, musisk et lækkert rocknummer med saft og kraft. Et statement!
Vel var der igennem hele koncerten, masser af lækre detaljer fra hver især, men det var det super fede samspil jeg bed specielt mærke i. De fungerede som et godt sammentømret band der virkelig satte pris på det at spille sammen og ikke havde behov for at vise lange soloer.
Efter et fantastisk godt sammensat set, med numre fra både Pretty Maids og Atkins’ solo karriere, takkede bandet af, men måtte selvfølgelig på scenen igen, for at takke ordenligt af med nogle ekstranumre.
Det første ekstranummer, “Future World” fra Pretty Maids’ album af samme navn, hamrede derud af, og jeg var nu sikker i min overbevisning om, at Amager Bio, med denne magtdemonstration fra Ronnie Atkins og hans musikere, måtte have flyttet matrikelnummer i løbet af denne fantastiske aften.
En magtdemonstration der viste, at Atkins er en forrygende soloartist der stadig kan brøle, og har skabt sig et forrygende band bestående af nogle hamrende dygtige musikere.
Igennem aftenens løb, oplevede jeg en tydeligt meget rørt Ronnie Atkins, og han sluttede efter sidste sang også af med at fortælle, hvor mange dejlige oplevelser han havde haft fra netop denne scene, og at det bare ikke måtte være sidste gang.
Ja, Ronnie Atkins var lige netop i det element hvor du hører hjemme, og der blev givet rigtig mange håndtryk fra musikerne til publikum før de fik lov at gå af scenen.
Kom snart tilbage!
Setliste:
Soundtrack; Always Look On The Bright Side Of Life.
Real (One Shot).
Scorpio (One Shot).
I’ve Hurt Myself (By Hurting You), (Make It Count).
Make it Count (Make It Count).
Bullet For You (Pretty Maids, Motherland).
Blood Cries Out (Make it Count).
Unsung Heroes (Make It Count).
I Prophesies (One Shot).
Never Too Late (Pretty Maids, Spooked).
Rising Tide (Make It Count).
The Tracks We Leave Behind (Make It Count).
A Place In The Night (Pretty Maids, Red, Hot and Heavy).
Picture Yourself (One Shot).
One Shot (One Shot).
Encore:
Future World (Pretty Maids, Future World).
Little Drops Of Heaven (Pretty Maids, Pandemonium).
We Don’t Need Another Hero (Tina Turner cover, Thunderdome).
Lineup:
Ronnie Atkins – Lead Vocal
Chris Laney – Rytme & Lead Guitar. Vocal.
Allan Sørensen – Trommer.
Pontus Egberg – Bas.
Morten Sandager – Keyboards.
Rob Marcello – Guitar.
