Så bliver der slået iHjel igen

Man har måske opdaget at danske metalbands efterhånden påtager sig danske bandnavne, makabre navne naturligvis. Metal-trion iHjel er ét af disse, og de har udgivet deres anden EP “Hævnens Flammer”, et værk som er humoristisk og musikalsk ærligt i sit udtryk. Sonni, Marco og Mads tager dig på en anderledes dansk metalrejse.

Doom-rock

En ultrakort intro med el-pianotoner, er det første man hører i titelnummeret “Hævnens Flammer“, før bandet sætter ind med guitar, bas og trommer, som afslører en dansktekstet doom metalrock-stil som er gedigen i instrumentation, og med en spooky vokal…på en hyggelig måde. 

I midten af nummeret klinger en god afvejet guitarsolo smukt med et velklingende akkompagnement nedenunder, og hver eneste solotone er melodiøs, og ikke bare tomt lir. Jeg hører noget Judas Priest og også Candlemass i soloen, og det kører upåklageligt og driftsikkert derudad. Efter dette afsnit får vi en slutning som er ganske fræk, for et riff som kunne pege mod et nyt langt formled, er sgu slutningen, som overraskende, og samtidigt elegant, afslutter dette stemningsfulde nummer. 

Andet nummer “Uden Dig” er en doom-ballade som tør at være banal, men god, og det lykkes ret godt. Det er hverken for stort eller for småt. Også her er guitarsoloen et godt melodifix. Ganske vellykket track.

“Ulven Kommer”… 

…det kan man godt høre, for hold da op, der bliver skiftet tonesprog i tredje nummer, hvor guitar og bas kører synkront i et syret riff med en usædvanlig melodik. Teksten er spøjs og man kan godt ryste på hovedet med et skævt smil, men musikken rykker nok til at legitimere den skøre vokal med den skøre lyrik. Det er også en sang som for en gangs skyld river rock/metal ud af det banale tonesprog, og spæder lidt op med anderledes skalaer og mere dissonerende akkorder.

Der går lidt hurlumhej-metal i fjerde og sidste nummer “Tømmermænd Fra Helvede” med en tekst som måske er lidt plat. Musikken er dog lidt bedre end teksten, og man kan måske kalde det et opgraderet Red Warszawa-nummer, for iHjel tror meget på nummeret, og det smitter af på lytteren…og det ender da også med at man er blevet underholdt.

Hjemmebryg

Der er lidt hjemmeproduktion over denne EP; den har ikke den store ambition i sound, og man finder heller ikke de helt store musikalske udtryk. Men iHjel tør noget som andre måske ikke tør, nemlig at tage chancer! Med det typisk makabre bandnavn, coveret og sangtitlerne, er musikken væsentligt anderledes end så mange andre danske metalbands, hvor man får growl og dobbeltpedal-død i hovedet for 117. gang. Hos iHjel er den mørke og farlige metal gået gennem et nede-på-jorden-rock-filter, som har gjort musikken hyggelig, narrativ og bare ærkedansk at høre på. Vokalen er også ret tydeligt sunget, og man kan følge teksten helt ubesværet, og det er jo også sjældent i metal.

Man kan godt kalde iHjel for et “hyggeband” som ikke når de mest storladende udtryk, men de har da lidt originalitet og en del stilbevidsthed, som måske kan udfylde et hul på den danske metalscenen. 

RockZeit ender på 3,5 stjerner til “Hævnens Flammer”.