Sanne Salomonsen på Plænen

Et af de helt store navne ramte Plænen i Tivoli lørdag aften. Det var Danmarks Rock mama nr. 1, Sanne Salomonsen, som havde det hele med på scenen; trommer, bas, keyboard, feat. duetten Electric Guitars, hvor Søren Andersen dog var skiftet ud med guitaristen Victor Ray, Sannes søn.

Sorte skyer

Sorte skyer hang lige over Plænen under koncerten. Kun musikerne på scenen var blevet sparet hvis regnen var brudt ud. Men vejret holdt sig tørt, og publikum fik en Tivoli-koncert som den skal være; mørket falder på, og de kulørte lamper på bygningerne bliver langsomt dominerende i mørket, mens fed musik udspiller sig på scenen. 

Rock med kant

Præcis kl. 21 som annonceret, blev der lagt hårdt ud med “Den Lille Løgn” fra Sannes soloalbum af samme titel, der med det samme havde kant og knas, ja næsten metallyd. Så var vi i gang! Man kunne godt fornemme at Sanne havde glædet sig til at sige godaften til Tivoli med musik og små taler, for hun var i højt humør.

Jalousi

Eet af de bedste danske 80’er hits i min verden, er voodoo, som kan det hele. Sangen er helt tilbage på Sneakers pladen Rou’let fra 1982, og den kan sGu endnu. En sang der handler om jalousi på en subtil måde, og som kompositionsmæssigt har en spændende opbygning. Allerede som 4. nummer kom sangen, og folk reagerede også yderst positivt. De gode backingvokaler i omkvædet blev smukt leveret af keyboarddamen Annika Askman, som gik i perfekt samklang med Sanne.

Dirty Talk

Selvom det var Hr. og Fru Jensen som stod på Plænen, også nogle med børn, blev der alligevel snakket om parforhold og liderlighed fra den farverige rock mama…hæ, det var sGu meget sjovt. Sanne er bare en frisk pige, selv med sine 67 år, og hun morede sig rigtig godt oppe på scenen.

C.V. Jørgensen

Sanne var ganske stolt da hun fortalte om sangen “Mens vi venter på i Morgen”, hvor C.V. Jørgensen i 1984 skrev teksten til denne gode sang. Det var en ganske fin live version vi fik, og det er stadig et nummer som er værd at høre, selv her i 2023.

Electric Guitars havde skrevet nummeret “Join the Ride”, hvor de også i teksten hyldede Sanne og dem selv. Det var sGu lidt corny, både i tekst og musik. Det var lidt naiv party rock, som ganske vist var underholdende, men ikke en sang som havde det store at byde på.

Ekstranummer…

…ja, selvfølgelig blev der tid til det, men kun et enkelt nummer, for der kan jo ikke bare væltes 6-7 ekstranumre ud over scenen i fri luft i centrum af København en lørdag aften…og du gættede rigtigt, det var jo selvfølgelig historien om den stakkels pige der løber  hjemmefra uden, at spørge mor og far; “Sui Sui”. Et 42 år gammelt Sneakers-nummer som de fleste af den midaldrende danske befolkning kender ud og ind. Det var også et ekstranummer som kunne få folks arme op.

Ganske vellykket

Det var en super sikker entre bandet gjorde. Der var bare godt rock groove og guitar knas fra start, og det var rart at få en spand svedig rockmusik i hovedet med det samme. Sanne selv havde ikke helt fuld kraft i stemmen fra start, og jeg syntes at der gik et kvarters tid, før hun lød nogenlunde som i gamle dage. Stadig kom hun ikke helt op at ringe rent klangmæssigt, men stemmen var da ganske gedigen i det store hele. I performance manglede hun ikke noget, for hun strålede af syngeglæde, og hun gjorde alt for at få folk suget ind i musikken, dertil også med følelsesladet snak og humor mellem numrene.

Der var temmelig god lyd generelt, men jeg synes ikke at instrumenterne nåede at smelte sammen til een enhed. Det var også lidt søgt med to guitarer som jo udgjorde Electric Guitars, men som fik for meget i lydbilledet. Trommeslageren, der vist nok hed Jens Bach Laursen, og bassist Peter Kjøbsted var eminente, og lavede den mest tighte bund i musikken med de fedeste anslag på deres instrumenter. Der var super saftige slag på trommerne hele tiden, og bassen var tung og blød i klang.

Jeg synes det var lidt overkill at have to store guitar kræfter med på tour, Mika Vandborg og Victor Ray, til den relativt simple musik Sanne Salomonsen står for. Der blev blev spillet nogle ganske spændende ting på guitarerne, men det var mest korte soloer, og ikke længere instrumental-passager, desværre. Men det er jo Sanne der er hovedpersonen, så musikken tåler måske ikke, at gå for langt med variation i det instrumentale. 

Det svingede lidt i kvalitet i forhold til sætlisten, og der kunne godt have været lidt mere kraft i Sanne-vokalen. Men det var ganske fed rock, dertil med et glimt i øjet. Det udløser da også 4 lækre stjerner til Sanne & Co.