Saturn’s Return – nyt album fra Celestial Son der tidligere hed Drone

Saturn’s Return er det andet album fra bandet Celestial Son, og det er en vellydende og ambitiøs skive, der desværre også bliver en lille smule ensformig og poleret til tider.

Måtte skifte navn

Celestial Son hed tidligere Drone, men som så mange andre nye bands måtte de skifte navn da nogle andre allerede havde sat sig på det valgte navn. Det lykkedes ellers Drone at skabe en del opmærksomhed i forbindelse med deres første album, hvor de blandt andet optrådte på Spotfestival, blev spillet en del i dansk radio samt flyttede til Tyskland i et års tid for at arbejde på deres internationale karriere.

Bandet beskriver selv deres musik som progressiv grunge-rock-metal, og det er ikke helt skævt. Forestil dig en poleret blanding af Nirvana og Tool, og så har du en ide om hvad du kan vente dig.

Ambitiøst, professionelt og vellydende

Celestial Son viser med Saturn’s Return at ambitionerne er store. Albummet er velproduceret og vellydende, og det er tydeligt at Celestial Son vil lave noget som har kommercielt potentiale… og det er der bestemt ikke noget i vejen med. Tværtimod. Hvis man skulle give et råd til de mange nye bands der kæmper for en plads i den vanvittigt overcrowdede mængde af hardrock- og metalbands, er det netop at huske på, at der gerne må være aspekter med lidt bredere appel. I hvert fald hvis man vil leve af musikken. Og det kan ofte sagtens lade sig gøre uden at ofre sin kunstneriske integritet.

Generelt er numrene godt skruet sammen med effektive hooks og fraser der går igen, og allerede anden gang jeg eksempelvis satte pladens anden skæring “All I ever wanted” på, føltes det som om jeg lyttede til en gammel kending.

En af mine kollegaer her på redaktionen argumenterer ofte for, at bands der vil have kommerciel success ikke kommer uden om den klassiske ballade. Celestrial Sons bud på en sådan kommer som nummer ti på albummet. Nummeret hedder “Not a Choice” og er et ganske vellykket akustisk nummer. Det bliver næppe det nye “Nothing else matters” eller “Don’t Cry”, men det fungere godt og bryder rækken af numre ganske fint.

Lidt ensformigt

Jeg forstiller mig, at Celestial Son har vendt og drejet og poleret alle detaljer så meget, at kanterne til sidst er blevet slebet for meget af, og det hele er blevet lidt for ens.

Der er 13 numre på Saturn’s Return, som alt i alt varer næsten en time. Det er desværre mere end det kan bære, og da jeg var lidt over halvvejs igennem pladen begyndte det at blive for ensformigt. At Celestial Son  har valgt at medtage hele to instrumentalnumre, “The Fortress” og “The Moon” , hjælper i min verden ikke på det.
I bund og grund tror jeg, at den tjekkede og professionelle tilgang til musikken spænder lidt ben for dem. Jeg forstiller mig, at Celestial Son har vendt og drejet og poleret alle detaljer så meget, at kanterne til sidst er blevet slebet for meget af, og det hele er blevet lidt for ens.

Og når nu jeg er i gang med at brokke mig, bliver jeg også nødt til at nævne trommerne. Ikke at der er noget i vejen med Chris Bjørumslets trommespil. Men trommerne har en overproduceret elektronisk klang som i mange numre irriterer mig. Det er muligvis bare mig, men det fjerner i mine øjne/ører fokus fra musikken.

Dygtige musikere

Det er tydeligt, at alle i bandet er dygtige musikere som har styr på teknikkerne. Rasmus Sjøgren synger godt og tekstuniverset er tro mod de smerteplagede inspirationskilder som Nirvana. Om jeg så helt køber at det hele skulle være så slemt, som når Rasmus Sjøgren eksempelvis synger, at han er “Surrounded by endless pain” i nummeret “Open Wound” er en anden snak.

Celestial Son slipper rigtig godt fra at give grungelyden et progressivt islæt og blande det hele med elektroniske og atmosfæriske elementer. Personligt ville jeg gerne have mere af de rå og upolerede elementer, men det er en svær balancegang og Celestial Son har meget at byde på som bestemt gør deres seneste plade værd at lytte til.

Albummet udkommer i morgen den 11 september, og i den anledning spiller bandet releasekoncert på Jazzhouse, kl. 20.