Tredje og sidste dag på Primavera Festival bød på masser af gode oplevelser, som de forrige dage, af vidt forskellig slags.
Vejret fortsatte med at være fantastisk og som garvet Roskilde festivalgængere blev man mildest talt positivt overrasket over at dagenes udskejelser stadig ikke havde sat større spor på festival arealet. Der var forbløffende rent og folk havde åbenbart besluttet sig for at vise lidt kollektivt ansvar. Der er idet hele taget en festival kulturforskel, hvor det thrashede, forsumpede, ildelugtende og fordrukne er no go og derfor finder man heller ikke ungerssvende der pisser overalt og vælter rundt indsmurt i støv, mudder og ketchup, samt pap-ølholdere som solskærme. Det kunne vi aldrig drømme om at tage afstand fra; det ville være hyklerisk. Vi har selv været der. Vi er bare blevet for gamle.
Det hører sig til en Hipster festival, at man bor på behørig vis og heldigvis lå Hotel Hilton kun et fredshåndtegn fra festival pladsen.
Det er godt for en halvslidt +40 krop. Ryggen har godt af en seng og kroppen har godt af et varmt bad, om jeg må bede. Det er også godt, at priserne generelt er fornuftige og at man kan lade op til aftenens koncerter ved at indtage en god gang tapas i centrum af Barcelona, ved foden af katedralen Santa Maria Del Mar. Thrashet festival stemning, min bare.
Nuvel, således genskabt påny, stod vi foran en stor håndfuld koncerter…
Car Seat Headrest
Efter Christina Rosenvinges åbning af Seat scenen, var det Toledo og co’s tur til indvie den anden store scene, Mango. De lagde ud med et covernummer af Talking Heads’ “Crosseyed and Painless” før de tog hul på deres alt for korte sæt. Og appropos den store scene, så formåede bandet i den grad at fylde den ud, ja faktisk tog Toledo også gangen ned blandt publikum i brug i løbet af koncerten.
Mange bands kan have det svært med de store festivalscener, men det var ikke noget problem for Car Seat Headrest, og der var intet indadvendt over deres performance. Med gode melodier og masser af rockstjerne selvtilid lykkedes det de unge indierockere at bevise hvorfor de rent faktisk hørte til på denne scene.
Rolling Blackouts Coastal Fever
De spillystigglade australiere diskede op med letlevende sommerpunk, der i kraft af den meget simple og usnobbede sangskrivning – og konstant halvfalsk Bro’ kor – gav minder om The Clash’ to-the-point numre. Men australierne havde gemt støj og anarkisme langt væk og fremhævede i stedet numrenes glade drive via et godt fast beat båret oppe af et effektivt og godt lydende bas og trommespil af hhv Joe Russo og Marcel Tussie. Under den lyse sommerhimmel spredte bandet glæde og inviterede til vuggende hofter.
Tom Misch
Er smut forbi Pitchfork-scenen var det værd, da mærkelige Tom Misch stod klar med sit let humoristiske og sexy genremiksmusik, hvor tighte rytmer fik klistret krydrede keyboardjazzakkorder på, og Misch’s uimponerede, men ok fede stemme, svævede selvtilfreds henover det skarpe akkompagnement.
Misch’s musik fik kvinderne til at danse rundt om sig selv, og det var en ekstra grund til at blive stående og nyde koncerten. Med syret koreografi på scenen, og god og gedigen musikalsk kvalitet, gled koncerten ned som en god kold Martini serveret på det helt rigtige tidspunkt.
Musikfestival med vejrgaranti… næsten
Den spanske musikfestival i Barcelona kan varmt anbefales til alle der holder af musik og festival… og måske til dem der ikke rigtig er til festival og teltlejre. Det gode vejr er næsten garanteret, og hele dagen kan man tulle rundt i Barcelonas gamle bydele og nyde lækre tapas god vin.
Du kan finde alle anmeldelserne fra festivalen her, hvor især bands som Nick Cave and the bad seeds, Arctic Monkeys og Dead Cross virkelig imponerede