Slash feat. Myles Kennedy & the Conspirators

Der var ingen slinger i valsen da Slash & Co. gik på den store Copenhell-scene Helvíti foran titusinder af mennesker. Myles Kennedy lagde en gedigen vokal over det groovende hard rock… ja, gedigent var det, men heller ikke mere.

Saul Hudson, som vi kender som Slash, er noget af en milepæl i rockhistorien, og der er nok ikke mange rock-elskere som ikke kender ham. Han har været med til at definere hard rocken, han har sat sig fast i musikhistorien, og han har siden firserne givet os uforglemmelig guitarspil i Guns N´ Roses, Velvet Revolver, Slash´s Snakepit og her, Slash feat. Myles Kennedy & the Conspirators.

Med det grimmeste bagtæppe i musikhistorien, gik de fem på scenen kl. 19:15 sharp, og afslørede med det samme en glimrende rocklyd, og god rock attitude… og det var jo dét det handlede om, og publikum følte sig nok allerede sikre på at blive underholdt med svedig guitarrock.

That man can play!

Når Slash havde bolden, kom der de fedeste lyde ud af spaden, og man kunne virkelig fornemme, at han er en stor musikalsk personlighed. Der var ganske god kemi mellem musikerne på scenen, og det hele lød godt koncerten igennem. Der var stor variation i Slash´s guitarspil, med forskellige strokes, brug af overtoner, slide og så bare på den måde han nogle gange ligger lidt før beatet, og andre gange lidt efter. Dette overskud gav en kolossal udtryksfuld guitarstemme, og det var et fantastisk krydderi i hvert et nummer i sættet.

Dette krydderi var der også brug for, da sangskrivningen desværre ikke er på samme niveau som strengevridningen, for det kniber lidt med originaliteten i Slash´s eget katalog, og jeg tror også at der var mange der ventede på Guns `N´Roses-numre. Folk var også glade, da GNR-klassikeren ”Nighttrain” blev skudt af fra hoften. Dette nummer var virkelig godt udført. Kennedy´s fortolkning var ganske autentisk og tro mod Axl Rose, og bandet kørte klatten ret godt, så alt i alt lød nummeret som det skulle.

I min bog var aftenens bedste Slash-nummer  ”Anastacia” som er fra det andet soloalbum ”Apocalyptic Love”. Med de mange gode guitarfigurer og den effektive energiske rytme, var et perfekt livenummer som bare kørte derud af, og man kunne ikke lade være med at rocke med i takt. De lidt skæve og kringlede guitarfigurer blev som skudt ud af Slash, og Myles Kennedy havde en klokkeklar klang i stemmen i dette nummer.

Ganske cool rockkoncert

Slash er en af de mest kendte guitarister i historien, og det er der en god grund til, for han er virkelig en karakter at se på, og for fanden hvor spiller han godt guitar! Hver gang han var i fokus i lydbilledet som lead, var det hver eneste tone som gav mening. Hvis der så var 5 musikere på scenen af Slash´s støbning, havde niveauet været skyhøjt, men det var ikke helt tilfældet. Bandet spillede fint nok, men der var bare mest musik i legendens guitarstemme.

Der var ikke så mange arme i luften under showet, for der var ikke så mange overraskelser i deres performance, men folk hyggede sig nok meget godt alligevel. Myles Kennedy var god på scenen, og han lignede en ægte rocksanger der godt gad at give folk en god koncert. Det var ikke solist-akkompagnement-musik, for der var stor band-enhed, og det er dét som det handler om. Dog led koncerten lidt under at Slash´s egne numre er lidt ens, og der var for få øjeblikke hvor hårene rejste sig på armene, for det blev lidt kedeligt i længden.

Men Slash var lige så stor musiker som han rygtes, og han gjorde noget musikalsk ved numrene som ingen andre ville kunne gøre, så koncerten blev da en over middel oplevelse. RockZeit giver 3,5 stjerner til guitarlegenden og hans følgesvende.