Slayer vs SA slayer

Den 11. september udkommer Slayers 11. album Repentless… om de to ellevetaller har relation, meldes der ikke noget om, men ikke mindst udkom God Hates Us All jo den 11. september 2001, og noget af det første Tom Araya synger på albummet, er; Pessimist, terrorist targeting the next mark… tja, de kunne jo ikke vide hvad der ville ske, men det er da typisk at det selv i tilfældighedernes verden er Slayer onde og grusomme!

Og ja, der jo sket meget i Slayer-verdenen siden det! Vi har da også bare været i nederen humør over at Jeff Hannemann ”Metallens Poul McCartney”, desværre døde pga. alkoholrelateret leverkomplikationer, og nok også den mærkelige forgiftningshændelse fra et edderkoppebid, og derved satte Slayers studieproduktion i bero i et godt stykke tid… meeen. mens fansene har ventet på det fulde album, er der da alligevel blevet udgivet 3 singler,; Implode, When Stillness Comes og Repentless. Her på rockzeit vil vi naturligvis gå i Slayer-mode og anmelde det nye lovende udspil fra ”The Kings of Thrash”, som man nok efterhånden kan kalde dem.

Der er desværre et stykke tid til den 11. september, så i mellemtiden kan du hér gå tilbage i tiden med en forhistorie om det, altid ekstreme band, som siden 80´erne har pumpet flydende ondskab ind i din stakkels uskyldige sjæl, og blevet ved lige siden.

Så velkommen til historien om;

Slayer Versus Slayer

I metallens verden er det oplagt, at et band skal hedde Slayer, hvilket betyder drabsmand, dræber, morder…..men vidste du, at der i omkring 1983 var to amerikanske bands der hed Slayer?…De havde begge koncepter der omhandlede vold, aggression, had, satanisme, okkultisme og andre sjove ting, og havde begge en udgivelse ude i 1983.

Der var; Slayer fra LA som vi kender det i dag, og så var der; Slayer fra San Antonio som blev dannet i Austin, Texas i 1981. SA Slayer lavede en EP i 1983 med titlen ”Prepare to Die” som modtog gode anmeldelser. I dag er der mange der nok vil mene, at ”Prepare to Die” er lidt en omgang røvballemetal, men de var nok ok i deres tid. De var da også lidt inde i varmen; De spillede opvarmning til Metallica på deres åbningskoncert i Texas på deres ”Kill ´Em All Tour” i 1983.

Omkring 1984 var der nogle udskiftninger i bandet. Sangeren Steve Cooper fortsatte, men guitaristen Art Villareal blev skiftet ud med Ron Jarzombek…..ja, den er god nok! Selveste Ron Jarzombek, som alle prog metal fans er støt på i deres pladesamling…det gælder bands som Watchtower, Spastic Ink., Gordian Knot og Blotted Science. Bands hvor Jarzombek enten er hovedperson, eller i hvert fald en uundværlig ingrediens!

SA Slayer lavede i 1984 en hel LP med titlen ”Go for the Throat”, og den var lidt mere gennemarbejdet og seriøs med hensyn til sangskrivning og udførelse. Men der var et problem; Metal Blade Records truede med sagsanlæg hvis ikke Slayer fra San Antonio ændrede deres navn, og derfor fik pladeselskabet Rainforest Records kolde fødder, og droppede udgivelsen. Masterbåndene blev flere år senere opkøbt af Linden Records og udgivet i 1988 som SA Slayer:
”Go For The Throat”.

På covered af senere optryk af debuten ”Prepare to Die”, var bandets navn pga. af det mulige sagsanlægs, ændret med detaljen SA foran Slayer.

Stil

SA Slayer var en slags virtuos udgave af Iron Maiden, og de havde da deres charme i nogle numre. Der var også en del variation i musikken, specielt i guitarmaterialet. Men det var ligesom om de ikke helt kom ud over scenekanten med deres musik. Når man nævner Iron Maiden, skal man dog have i mente, at numrene ikke er i nærheden af Iron Maidens velskrevne sange. Det hjalp heller ikke på det, at SA Slayer lavede et nummer med titlen ”Hell Will Be Thy Name”, som var en ren og skær fornærmelse i forhold til Iron Maidens ”Hallowed be Thy Name” som blev lavet 2 år før på albummet ”The Number of the Beast”.

I forhold til LA Slayer, hører man i det korte instrumentalnummer ”TLO22” på albummet, at SA Slayers guitarist Ron Jarzombek, spiller væsentlig mere teknisk og brillant end Kerry King og Jeff Hannemann gjorde på dette tidspunkt. Men nogen gange vinder musik på udtryk! Og her kan elegance og brilliant teknik ikke følge med, og mange vil mene, at Slayers debutalbum ”Show No Mercy”, har en hel del mere originalitet i musikalsk udtryk end ”Go For The Throat”.

…og vi ved alle, hvem der vandt publikums metalhjerte…

Der skete meget på metalscenen i 80´erne, og man havde på dette tidspunkt brug for nogen der kunne levere noget ondt, hurtigt og kompromisløs metal…som ikke lød alt for meget som Iron Maiden! Dog må man alligevel sige, at mange guitar-riffs fra Slayers ”Show No Mercy”, også har meget Iron Maiden i sig. Men vokalen i Slayer var noget helt andet end Bruce Dickinsons vokal, og den pegede mere mod Black Metal. Slayer var jo i mange henseende inspireret af Black Metal-bandet Venom, som allerede udgav et ondt satanisk album i 1980.

SA Slayer kunne sagtens fyre den af med diverse tricks i heavy-genren, men deres stil var ikke helt udviklet, og det var lidt ”røvballe”. Steve Cooper kunne i 1984 ikke levere en vokal som man kunne tage seriøst, i forhold til de nye kræfter som Tom Araya, James Hetfield og King Diamond, som var frontfigurer i bands med ret udviklet koncepter. Disse gutter havde en vinkel på en vokalstilart, som kunne udvikles og danne genre der pegede fremad. Steve Cooper var rimelig effektiv og karakteristisk på Juggernauts undervurderet album ”Trouble Within” fra 1987, hvor han havde fundet sin niche. Men han blev aldrig én af de store heavy-sangere i 80´erne, og fik ikke chancen senere i livet, da han desværre døde af nyresvigt i 2006, 47 år gammel.

Brand har også noget at sige!

Heavy-bands gennem tiden har altid fået opmærksomhed pga. udseende som de konsekvent viser frem på pladecovers og på scenen. Slayer var som bandmedlemmer mere interessante at se på end SA Slayer. De gjorde mere ud af udseendet af instrumenter og påklædning. I det store hele, var deres deres Brand mere udviklet, og f.eks. deres logo (designet af Slayers manager Steve Craig) var et fænomen i sig selv. Rent grafisk var det simpelthen uforglemmeligt!

SA Slayers logo er rædsomt og intetsigende til sammenligning, og det skal ikke undervurderes hvor vigtigt et logo er i denne genre.

Da Slayer udgav 1. oplag af Show No Mercy i 1983, var ordet slayer ridset ind i vinylet tæt på midter-lablen som akronym S.L.A.Y.E.R.. En myte havde lagt grund for at navnet Slayer skulle være mere end ”kun” at betyde dræber, og det syntes bandet var en kompliment. Akronymet skulle angiveligt stå for; Satan Laughs As You Eternally Rot ….metalgutter er sgu ikke uden humor!

…og så skete det; THE BATTLE OF THE SLAYERS!

Det var oplagt at det skulle ske; de to Slayer-bands i en metal duel! Denne event blev endeligt etableret i 1984; ”Slayer vs Slayer”. Koncerten blev af holdt i San Antonio d. 30. november 1984, arrangeret af Omni Entertainment. Her ses vinyludgivelse af live eventen, som er en kostbar affære. Så igen kan man nyde godt af YouTube.

Optagelsen er en bootleg med datidens amatørudstyr, og det er stærkt begrænset lydkvalitet. Men man kan godt høre hvad de spiller, og den besidder helt klart en stor historisk fortælling om de 2 bands. Man hører tydeligt at SA Slayers instrumentalister spiller en meget mere virtuos stil end LA Slayer. Ron Jarzombek er 19-20 år på denne optagelse, og det er vanvittigt hvor sikker han er, med alle mulige virtuose tricks, som tilsyneladende ligger på rygraden.

Det er også helt naturlig at Jarzombek lidt senere forlader SA Slayer, for at bruge sit ekstreme talent i avantgarde-metal…men det er svært at afgøre om SA Slayer ville kunne få succes, hvis de med et andet navn var kørt videre med denne stil. Men på den anden side havde så vi ikke haft Steve Cooper i Juggernaut, og Ron Jarzombek i Watchtower.

Eftertiden

SA Slayer udgav som nævnt ”Go For The Throat” som posthum-udgivelse. De var nemlig gået i opløsning allerede i 1984. Duelkoncerten satte punktum for hvem der var ”den rigtige Slayer”! LA-gutterne Araya, Lombardo, Hannemann og King fik sat gang i et band som altid leverer indbegrebet af metal, og de har holdt på deres stil tæt på kroppen siden 1983.

Men vi har jo hellere ikke brug for 2 Slayere… og ja…THERE CAN BE ONLY ONE !