Søren Andersen indtog Helsingør

Søren Andersen er én af de førende guitarvirtuoser i Danmark, som han også beviste lørdags aften på Karosserifabrikken i Helsingør. Her performede han under Søren Andersen & Band og spillede, for et veloplagt publikum, det seneste album “Guilty Pleasures” fra start til slut.

Sørens far har penge

De tre musikere kom på scenen i takt til børnesangen “Sørens far har penge” fra anlægget, hvorefter der blev taget fat i instrumenterne som blev brugt til en guitarversion af “Der er et yndigt land”… så var vi i gang! Det var en god idé at starte med lidt humor, for det havde måske været for meget af det gode hvis Søren skulle ophøjes som hero på den lille scene i Murergade 8. Søren er jo også bare helt nede på jorden, og han var som forventet super god til at connecte med publikum.

Intet nyt fra Vestfronten, men hold kæft hvor var det fedt!

Guitaristen fra Fredericia lægger ikke skjul på pastiche-musikken der hylder firsernes storladende melodier og alskens skalaløb i højt tempo. Andersen har jo i dén grad været oppe at ringe i sin ungdom, når han har lyttet til Joe Satriani og Steve Vai, under deres storhedstid i firserne, og han har især haft disse guitarister som sine guder. Der er ikke så meget nyt i Andersens musik, men han vil jo gerne have det til at lyde lidt som disse guitarskikkelser, og han skal jo netop spille dét han brænder for, og det gnistrede da også af spilleglæde på scenen.

Agent Wells

Når man laver instrumentalmusik, kan det være svært at lave titel til nummeret, og her fortalte Andersen, at hvad som helst kan være inspiration, endda en Netflix-serie. En kvindelig agent i “Designated Survivor” der løber i højhælede sko og skyder skurke ned på stribe, er nok til inspiration til “Agent Wells”, et nummer som fik en ekstra omgang lir og drama på den lille karosseri-scene.

En smule avantgarde

Guitartoner er der mange af til en Andersen-koncert, men der var gjort plads til trommesolo og bassolo, begge svøbt ind i lidt akkompagnement fra de andre. Bassisten Michael Gersdorff, som man måske også kender fra bandet Superfuzz, lavede en ganske fed solo hvor han havde rock, metal, blues, brummelyde og nervøse triller. Faktisk gik han så langt, at han lavede kvarttoner på bassen selvom der var almindelige bånd på. Det gav et sus i maven, for det var fedt at høre et skæve toner og lidt rabalder ind imellem de relative pæne akkorder og melodier som præger Søren Andersens numre.

Allan Tschicaja som blandt andet har spillet med Pretty Maids, gav også noget af en solo, og han er mindst lige så fed live som på studieplader skulle jeg hilse og sige. Hans trommesolo var super intens og helt i verdensklasse som forventet. Dertil var trommelyden tæt på perfekt i det relativt lille rum. Ja, han gik til den, og i slutningen af koncerten røg der også et trommeskin på én af stortrommerne, og der blev rokeret i sættet så den intakte stortromme og pedal var sat foran Allans højre fod, alt imens Søren Andersen fortalte anekdoter…så intet var tabt.

Albumkoncerter…

…er naturligvis meget forudsigelige for dem som kender albummet godt, men der blev sørget for at man ikke kedede sig, for mellem hvert nummer fortalte Søren musiker-anekdoter samt baggrunden for pågældende titel, og det var ganske underholdende. Der var mange historier, og han fik også byttet om på nogle af dem i forhold til det nummer der skulle spilles, men fik det hele reddet i land med et glimt i øjet. Vi fik også historien om Sørens fortid som Commodore 64-nørd, og en samplet melodi fra een af hans yndlingsspil kørte i baggrunden som playback til nummeret “1983”, som var ét af koncertens sidste.

Ekstranummer var der naturligvis også tid til, og her gik Andersen længere tilbage i tiden rent stilmæssigt, for vi fik en ordentlig omgang Deep Purple instrumental-medley, som afsluttede koncertbraget til tiden, inden det restriktive klokkeslet 22:00.

Er I stadig til rock…?

Andersen har i coronatiden været lidt nervøs for at folk havde glemt at feste i rockens navn, men det havde de bestemt ikke og han var tydeligvis glad for publikums glæde lørdag aften. Der var fuldt hus i det lille spillested, og det var alt i alt en rigtig fed intimkoncert.

Alle numrene var som skabt til at blive fyret af live, og der blev spillet både nuanceret og slagkraftigt med et godt overskud. Dog var numrene, trods lidt playback-instrumentlyde og effekter fra anlægget, meget ens i udtryk, så jeg må sige at musikaliteten var bedre end kompositionerne. Det er smag og behag, men jeg hørte gerne flere impro-stykker med lidt skrat, hærg og kvarttoner som i bassoloen, for så ville der være lidt kontrast til de mange pæne guitarmelodier og skalaløb som prægede koncerten.

Jeg var oppe kl. 5:00 lørdag morgen for at blive testet for corona på testcentret færgeterminal 1 i Helsingør så jeg kunne vise negativ ved indgangen i Karosserifabrikken…for hvad gør man ikke for en Søren Andersen-koncert?! Det var i hvert fald det hele værd! Det var den gamle guitarskole må man sige, men hold kæft hvor det rykkede. Koncerten får 4 skarpe stjerner her fra RockZeit.