Spectral Wound på Gehenna, Copenhell

Lørdag eftermiddag havde jeg igen lyst til at høre noget old school metal på Copenhell. Så jeg stod klar da canadiske Spectral Wound stod på scenen og allerede så onde ud. 

I nogen grad fik jeg hvad jeg kom efter, for holy shit det var old school! Alle numrene bestod af hurtige plekter rivende riffs som næsten var uhørbare i deres egen larmende natur, som ræsede henover tordentrommer som havde alt andet end spændende rytmer. Det hele lød som en demo indspilning fra et upcoming black metal band fra midt firserne.

De riffs der var nogenlunde catchy, var tyvstjålet fra andre dårlige metalbands, og var på ingen måde overraskende. Alle numrene lod til at være skrevet på samme tid som de varede, og i forhold til at bandet har eksisteret i 8 år, kunne jeg ikke høre noget specielt talentfuldt i dem overhovedet.

Forsangeren Jonah havde en ganske god ond hæs diskantet skrige stemme, men også dén var lidt klicheagtig i udtryk. Der var en OK metal ånd i lydbilledet, for det lød vredt og upoleret. Men jeg var lidt i tvivl om at det var bevidst, for det lød også som om at de ikke lyttede så meget efter hinanden, hvilket bevirkede, at instrumentlydende ikke var helt i sync, hvilket var trættende at høre på.

Selvom denne type musik skal være ond og grum, skal den stadigvæk indeholde hooklines, ordentlig struktur, dramatugisk opbygning, gode overgange, små pauser etc., men ingen af disse elementer var til stede, så musikken blev aldrig pirrende, dramatisk eller spændende på nogen måde.

Jeg ender på 1,5 ud af 5 stjerner til Spectral Wound.