Spilleglæden intakt hos Therapy?

Therapy? holder beundringsværdigt stadig fanen højt efter 35 år med 14 udgivne albummer, hvor hitparaden stort set har været ikke eksisterende siden 1995.

Deres fjerde album “Troublegum” fra 1994 var et af 90’ernes bedste rockalbums, hvorfor at de er taget på en 30-års jubilæumsturné.

Det er ikke hver dag, at man kan opleve Therapy? live i Danmark – faktisk var det 12 år siden, at de sidst optrådte i Danmark den 29., 30. og 31. oktober 2012 i henholdsvis Pumpehuset i København, på Posten i Odense og på VoxHall i Aarhus.

Første gang de spillede i Danmark var i 1992 og første gang i Pumpehuset var i 1994.

Det giver meget god mening, at man har skullet vente 12 år, da Therapy? siden 1995 sjældent har udgivet en sang eller album med succes.

Det krævede da også en jubilæumsturné med det fremragende “Troublegum” album førend at Pumpehuset kunne melde udsolgt til et besøg af Therapy?.

Therapy? blev dannet i 1989 i den Nordirske by Larne af guitaristen/sanger Andy Cairns.

Efter at have udgivet tre album fik de deres første store pladekontrakt i 1992 hos A&M Records, hvilket førte til deres to mest succesfulde album “Troublegum” fra 1994 og “Infernal Love” fra 1995.

Jeg kan tydeligt huske tiden på teenageværelset, hvor netop disse to albums var fast inventar på playlisten.

Jeg har dog aldrig nået at se dem live, hvorfor at det var en kærkommen mulighed denne aften.

Stor spilleglæde

Da Therapy? ramte scenen kl. 21.10 var det første der ramte publikum den enorme spilleglæde som Therapy? bragte med på scenen.

Der var bestemt ingen tvivl om, at bandet med stor glæde nyder at kunne drage på en 3 måneders lang turné i perioden fra den 7.9-10.12.2024, hvor de endelig igen kan spille deres musik live over en længere periode.

Gimmicks er der ikke noget af i deres sceneshow, men til gengæld nåede de helt udover scenekanten med et tight spillet sæt, hvor publikum allerede ved andet nummer “Isolation” var meget begejstret.

Det blev endnu bedre, da vi fik præsenteret “Trigger Inside” og den politiske sang “Brainsaw”, som er en hyldest til alle de børn i verden som lever i krigszoner uden mad og drikke, et sted at sove og mangel på lægehjælp.

Desværre er budskabet i “Brainsaw” her 30 år efter fortsat meget aktuelt, og der er mange børn i verden som fortsat kan synge med på “I’m in hell and I’m alone”.

Andre højdepunkter var sangene “Die Laughing” og deres største hit “Nowhere” samt “Lunacy Booth”, hvor bassisten Michael McKeegan fik publikum til at synge “Christ” under hele sangen.

Skår i glæden

Afslutningsvis kom der skår i glæden, da Therapy? skulle spille “Diane” fra albummet “Infernal Love”.

Det er en meget smuk ballade med et meget tragisk budskab, hvor Andy Cairns som en fænomenal sanger virkelig folder sig ud.

Therapy? havde dog valgt at maltraktere sangen fuldstændigt og spillede den i en rocket up-tempo udgave, hvor alle nuancerne af det smukke og tragiske forsvandt ud af den blå luft.

Therapy? havde formentlig valgt dette for at opretholde tempoet under hele deres sætliste, men det havde klædt bandet og helhedsindtrykket, hvis de havde sat tempoet ned og leveret den oprindelig udgave for dernæst at slutte af med et brag med “Knives” og “Screamager”.

Generelt måtte man konstatere, at Therapy? kom, så og leverede præcist hvad man kunne forvente sig, og at de med albummet “Troublegum” fortsat har sin berettigelse på den musikalske scene 30 år efter udgivelsen.