Spocks Beards opsamling er en prog rock tour de force

Som en af de få her på redaktionen har jeg stort set ikke stiftet bekendtskab med Spocks Beard tidligere, så da den nye opsamling “The First Twenty Years” landede var det en oplagt mulighed for at rette op på den fejl.

De første tyve år

Spocks Beard blev dannet i starten af halvfemserne og er selvfølgelig stærkt inspireret af de progressive rockbands fra 70’erne. Det høres også tydeligt på åbningsnummeret “The Light”, der med sine 15 minutter er en magtdemonstration i både viden om, og evne til at spille som de største bands fra dengang.

Titlen på albummet er “The First Twenty Years” og selvom alderen og inspirationen tydeligt kan høres på udtrykket i eksempelvis åbningsnummeret, er det numre som er ældet med ynde. Hvis du tænder for radioen lige nu er jeg ret sikker på, at de fleste af de numre der spilles ikke er holdbare når de har 20 år på bagen, men det er en helt anden snak.

Prog rock fra øverste hylde

Man skal ikke bruge lang tid i selskab med dobbeltalbummet før det er tydeligt, at der her er plukket fra øverste hylde i prog rock butikken. Die hard fans af Spocks Beard vil helt sikkert kunne pege på en håndfuld numre som mangler på opsamlingen, men for en novice ud i Spocks bagkatalog er det en rigtig god introduktion til deres musikalske univers.

Når der er tale om en opsamling af de bedste numre gennem 20 år fra et band som SB er det svært at plukke enkelte skæringer ud… bortset fra den sidste på CD 2 med titlen “Falling For Forever”. Nummeret er nemlig nyt, skrevet af tidligere frontmand Neal Morse, og fremført af både nuværende og tidligere medlemmer af bandet. For Spocks Beard fans er det som at få sin julegave en måned før tid, og det er det sådan set også for os andre, for niveauet er virkelig tårnhøjt.

Falling For Forever

Der er tale om et næsten 20 minutter langt nummer med tre forskellige sangere, to trommeslagere og alt hvad ellers hører sig til af strygere, passager der lyder som en intro til 70’er TV-serie, og alle de klassiske progressive elementer. Numre af denne længde er ganske vist langtfra et særsyn i denne genre, men min tålmodighed rækker sjældent til det, og ofte begynder jeg at kede mig halvvejs igennem. Men det gør jeg bestemt ikke her. De første femethalvt minut af nummeret forløber uden sang, men det er værd at væbne sig med tålmodighed for her er en unik mulighed for at høre både Neal Morse, Nick D’Virgilio og Ted Leonard i et og samme nummer.

De ny-mastererede numre vil nok have været argument nok for de fleste Spocks Beard fans, men “Falling For Forever” gør det til et must-have album. For dem som ikke har stiftet bekendtskab med SB før er det en skattekiste af klassisk prog rock som bør høres.