Statement har efter sigende fået tommelen op fra en af Nordic Noises absolutte stjerner, Michael Denner, og i aften viste de, at det er særdeles berettiget.
Når STATEMENT’s sound og inspirationskilder beskrives rundt omkring, så støder man på referencer som ekstrem metal (som mange af medlemmerne har spillet i en mange år), Scorpions, Black Sabbath, og Metallica og Volbeat. Man kommer dog i den grad heller ikke uden om punkrock, moderne metal og Numetal.
Faktisk er der ikke noget ekstrem metal i lydbilledet, snarere tværtimod, og trods sammenligninger med oldschool metal og hardrock bands, er det nok den moderne amerikansk truckermetal som slår mest igennem i deres sangstrukturer, og med melodilinjer som flugter fint med Volbeat’s ditto er hitskabelonen på plads.
Fed performance
Hvadenten man synes at ovennævnte er vrøvl eller ej, så må man i hvert fald i dag konstatere, at deres punch og dynamiske forståelse for tunge riff, piskende trommer og bløde formled fra start er overlegent eksekveret. Bunden er klart Metallica og frontmand Jannick Brochdorf veksler mellem Hetfield affraseringerne og Michael Poulsens poppelade og det gør han på sin egen måde. Når nu hans vokal ikke har den reneste klang, så er det fedt at hans udtryk er fyldt med vrede, og badass attitude. Performance mæssigt er hele bandet opsat på at alle i hallen retter blikket mod scenen. Alle syder af energi og kører den ind med klassiske Rock n Roll attitude.
Tredje nummer “Keep Tou Alive” (“Monsters”2014) er vildt fedt og proppet med ideer, og elementer der, som perler på en snor, skaber en følelser af, at denne rutchebanetur bliver ved med at overraske.
Jannicks entusiasme
Det mere Americana hard rock agtige nummer “Heaven Will Burn” virker dog ligeså godt. Godt paint-by-numbers skruet sammen og Volbeats og Hr. Poulsens refrain-visemetal format leveres her bedre end førnævnte metal crooner. Sjovt som verset minder om Chriss Isaaks “Wicked Game” – stemt i sort.
“Need to know” taber noget af den power og stramhed som STATEMENT ellers har disket op med og Jannick pitcher for meget. Der er nok for meget clean vocal i det nummer til at hans største forcer kan komme til udtryk her.
Sidste nummer “Dropzone” bærer præg af, at lydbilledet i løbet af koncerten er blevet mere og mere mudret, og Jannicks stemme er en anelse slidt. Men hans entusiasme fejlet intet, hvorfor han da også får publikum til at filme øjeblikket med det formål at slå det op på Facebook i kassevis.
Personligt hælder jeg mest til de mere klassiske metal elementer i deres numre, men de formår overbevisende og energisk at inkorporere hver niche i deres musik, og Jannick kommer i mål med sin ægthed og uslebne brøleabe manerer.
Jannick er bedst når han er oppe i det røde felt, og det var han heldigvis tit her til aften.
Statement
Fakta
LINEUP
Lead vocal – Jannick Brochdorf
Lead guitar/vocal – Niels Alex Larsen
Guitars/vocal – Lars Ulrik Le Fevre
Bass – Martin Poulsen
Drums – Daniel Nielsen
RELEASES
‘Monsters’ – Album (2014)
“Heaven Will Burn” – Album (2016)
MUSIC
Stream or download ‘Monsters’ here: http://TargetGroup.lnk.to/dSHdi