Onsdag 9/9 2015

 

Tour: Acolyte to Wolflight with Genesis Revisited

 

Anmeldelse af koncerten og interview med Steve Hackett.

Med god lyd og musikalsk overskud på scenen, fik Steve Hackett og band publikum med fra første beat. Med 22 numre kom Hackett vidt omkring i sit materiale, og med rejsen fra Acolyte to Wolflight, gav han publikum en uforglemmelig koncertoplevelse.

Med Steve Hackett som en slags bandleder i midten af scenen, havde vi keyboardmesteren Roger King og saxofonist/fløjtenist Rob Townsend til venstre, og bassist/guitarist Roine Stolt og trommeslageren Gary O´Toole til højre. I hver side havde parrene en god kontakt indbyrdes, og en god kontakt med parret i den modsatte side. Dette gav et godt flow både i musikken og i den fysiske bevægelse på scenen. Når lead-sangeren Nad Sylvan var på, stod han beskedent i baggrunden ved Hacketts venstre side og sang med en fantastisk stemme som i den grad rørte folk. Publikums øjne og øre var skarpt rettet mod scenen, og der var næsten ingen der stod og snakkede sammen under koncerten og mellem numrene. Det skyldtes jo også at mange var trofaste fans fra gamle dage med en alder af 50 år og op efter. Så det var et ganske modent publikum som overværede koncerten.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gode blanding

Koncerten startede med titelnummeret fra Hacketts tredje soloalbum ”Spectral Mornings”. Efter dette glimrende stemningsnummer, fik vi noget fra det seneste udspil ”Wolflight”. Det var med ulvehyl og det hele i ”Out of the Body”, og bagefter kom titelnummeret ”Wolflight”. Allerede hér havde man fået både gammelt og nyt, og man var tunet ind på Hacketts menu, der stod på blandet lækkerier fra hans lange karriere. Dette indebar selvfølgelig også materiale fra Genesis, og det blev til i alt 8 numre fra Genesis-æraen. Blandt andet var der det lange flotte nummer ”The Cinema Show” fra Genesis´ tredje album ”Selling England by the Pound” fra 1973. Her var Nad Sylvan i sit es, og han sørgede for at være tro mod den originale version.
Der var også en del instrumentalnumre i programmet, og ét af dem var det fantasiske ”A Tower Struck Down” fra Hacketts første soloalbum ”Voyage of the Acolyte” fra 1975. Et nummer der er særdeles iderigt og udtryksfuldt, og som selv i dag har en høj standard i den progressive rock.
Èn af kvaliteterne ved Steve Hacketts band er, at alle i bandet er lige. Det er mere som navn og igangsætter af bandet, at Hackett er hovedperson. Men i musikken på scenen er der plads til at alle musikerne udfolder sig, og det var tydeligt at alle musikerne havde en vigtig funktion i bandet. Der var sågar en trommesolo af Gary O´Toole, selvom det i dag er lidt oldschool for en musiker at skulle lave en solo. Men Gary O´Toole havde en god vinkel i sit materiale, og havde et godt flow, og det var overraskende intenst. Tja, næsten som en trommesolo i metalgenren, og manden havde jo også et trommesæt med to stortrommer, så han kunne godt få gryderne ordentligt i kog.
Ved koncertens afslutning gik bandet ud af scenen efter nummeret ”The Musical Box”, fulgt af et kæmpe bifald….meen det var jo for at komme ind igen og spille to ekstranumre, og det sidste der blev spillet onsdag aften, var det storslåede Genesis-nummer ”Firth of Fifth” som også er fra albummet ”Selling England by the Pound”. En magisk afslutning på koncerten.

 

 

 

 

 

 

 

God kemi på scenen

De fleste i bandet var med på kor, og der opstod gode vokalharmonier henover instrumentklangene. Musikerne holdt nær øjenkontakt mellem korindsatserne, for det var tungen lige i munden når de samtidigt skulle spille på deres instrument. Rob Townsend lagde engang i mellem fløjte eller saxofon fra sig, og bidrog med diverse perkussioninstrumenter. Også sangeren Nad Sylvan bidrog med en lille tamburin.
Nad Sylvan fik tit kæmpe bifald, og det var fortjent. Med en reminiscens af vokalklange af Peter Gabriel, Phil Collins og Fish (Ex-Marillion), fortryllede han publikum med en stemme der var ultra klar og skarp, og som samtidig havde dybde og varme. Roine Stolt spillede på både bas og guitar i løbet af aftenen, og når han skulle skifte hurtig mellem disse to instrumenter, brugte han en double neck bass/guitar, ganske som Mike Rutherford spillede på i Genesis i gamle dage. Roine Stolt er også kendt for at have dannet det progressive rockband The Flower Kings. Roger King leverede et optimalt akkompagnement fra keyboards´ene med alt hvad elektronikken kunne trække.
Generelt kørte det hele som det skulle, men dog var der et lille opstartsproblem. I begyndelsen af koncerten var instrumenterne i et minuts tid ikke helt synkroniseret. Det var som om at trommerne var bagud i forhold til resten af bandet. Det kunne skyldes en forskydning af lydene i scenens monitors. Det blev heldigvis hurtigt rettet op, og det skete ikke igen resten af aftenen.

 

 

 

 

 

 

 

Dynamisk og imponerende

Bandet havde ikke brug for andet end dem selv og lidt skiftende lyssætning for at være fængslende at se på. Der var ikke nogen dress code, og de 6 musikers påklædning så mere eller mindre tilfældig ud. Der var åbenlys spilleglæde blandt dem, og Steve Hacketts rytmiske nik hen til de andre som cue til de forskelige indsatser, gav en ekstra indlevelse i musikken for publikum.
Både de ekvilibristiske og de mere stille fraser, blev udført med stort overskud, og man stolede på at de ikke løb tør for lækre musikalske fifs i løbet af koncerten. Flere gange blev der lavet ”live fade” hvor musikerne formår at spille gradvist svagere og svagere synkront med de andre, indtil de næsten opnår total stilhed. Det blev bl.a. brugt i slutningen af ”The Cinema Show”, og det var noget der skabte reaktioner hos publikum.
Steve Hackett brugte flere gange guitar-glissando hvilket er lidt af en sjældenhed selv i progressiv rock. Det gav en ekstrem intensitet i musikken, og det var en effekt der blev brugt et par gange i løbet af koncerten, og det var med til at skabe nogle uforglemmelige højdepunkter.
Man kunne tit fornemme at gulvet svingede med, og at bandet var gode til at høre hvornår der var grubund for at give den en ekstra skalle. Publikum var gode til at følge musikernes samarbejde på scenen, og der blev ofte klappet inde i numrene når der opstod klimakser pga. smidige overgange mellem to melodier, en fed solo, eller blot flotte spontane dynamiske ændringer fra kraftigt til svagt, og omvendt.

Interview med hovedpersonen

Dagen efter koncerten mødte jeg Steve Hackett på hotel Raddison Blu Hotel på Amager. Et interview som InsideOut Records har gjort muligt. Næsten inden jeg startede interviewet, begyndte Hackett at omtale Amager Bio som et overraskende godt sted at spille. Han forklarede at monitorlyden næsten var som surround sound, og at det var let at orientere sig i lydbilledet. Publikum var også en speciel oplevelse, for der var positive reaktioner hver gang et nummer begyndte, eller en titel blev præsenteret, og Steve Hackett er meget taknemlig for publikums opbakning i Amager Bio. Ud af de seks første koncerter på denne turné, var der noget specielt ved onsdagens koncert;

It all came together in a very good way last night, I think. The music was very complicated. It is the most difficult of all the shows I´ve done, because it´s new stuff and very old stuff. And old stuff takes a while to make it sound like it is current, and the new stuff has to sound like it is already part of your tradition. So it all has to be known, and it happened yesterday, and I think the atmosphere always comes from the audience. So because they were so enthusiastic, there was something about the gig that relaxed me enough, so I thought that I’ve got a chance for this to all feel familiar, and it did. So it was a really really good show last night. Best so far.

 

Med Hacketts enorme produktion, er det formodentligt svært at finde frem til hvilke numre der skal spilles på en turné, og det ledte til spørgsmålet:

Do you arrange the concert set list yourself on behalf of your personal favorite tracks, or is it a manager decision?

It is a mixture, because I try to satisfy the demand for that which is nostalgic. At the same time, I’m aware that it´s easy to become a museum piece which is why there are a number of new things from the new album…
…It is very difficult to get across the idea, the totality of it. The total experience of all things that are solo and all things that the group ..the Genesis things that I’ve not played in recent years. There are many songs that I have not played since 1972 and 1973. Long time ago. More than forty years ago. Very very old; Music archeology!So it is perhaps also on behalf of the response of the audience that you make the set list for a tour?

 

I think there is a response to all of it. I think the lucky thing is, that something that is old gets a certain amount of emotional response because it´s known and loved, where as new stuff; it´s more difficult to be able to guaranty that it is going to have the same level of response…
…There is a more expected response from things that are old because they are a part of people’s emotional calendar, and known and loved in much the same way as any cherished song might be. The secret with the new stuff is to have it accepted to the same degree of enthusiasm, and I was gambling on this because the new stuff is not as well known, but luckily, the album sold well. So it has been a hit….
…I´m very pleased that there is such a strong reaction to the new stuff. The new stuff seems to be as strong as the old stuff to people.

Steve Hacketts svar var meget overvejet og meget ærlige, og han tøvede ikke med at beskrive de indre tanker som driver ham som musiker;

Is there something special from last night that you remember, and that you perhaps will remember in the future?

Well yeah, the audience were very warm, so… this is important to me…..I have been frustrated with all the previous shows on this tour because I have really felt that I wasn´t quite on top of the new material. As I was working yesterday, I was thinking about certain people in spirit that wanted to be there. I had an aunt that died recently who I loved dearly. And in a way in my heart, I was playing to her thinking; “This is for you”. And I think it made a difference.

There is something about spirit.

 

Mere om Steve Hackett

I lille Danmark kan man kun håbe på at Steve Hackett kommer igen og leverer en koncert på samme niveau som han gjorde denne gang. Her på Rockzeit bringes der snart en artikel med mere fra interviewet med Steve Hackett, og artiklen kommer til at omhandle det seneste album Wolflight, og hvordan Hackett gennem sit liv er blevet inspireret af andre musikpersonligheder, og hvordan han generelt skaber sin musik.

Setlist

Spectral Mornings
Out of the Body
Wolflight
Every Day
Love Song to a Vampire
The Wheel’s Turning
Loving Sea
Star of Sirius
Ace of Wands
Clocks – The Angel of Mons
A Tower Struck Down
Shadow of the Hierophant
Get ’em Out by Friday (Genesis)
Can-Utility and the Coastliners (Genesis)
The Cinema Show (Genesis)
After the Ordeal (Genesis)
Aisle of Plenty (Genesis)
The Lamb Lies Down on Broadway (Genesis )
Hairless Heart (Genesis )
The Musical Box (Genesis)
Ekstranumre:
Icarus Ascending
Firth of Fifth (Genesis)

 

Lineup:

Steve Hackett, guitar og vokal
Roger King, keyboards
Gary O’Toole, trommer og perkussion
Rob Townsend, saxofoner og fløjter
Roine Stolt, bas og guitar
Nad Sylvan, vokal