Vi er vel omkring 50 mennesker den i aften i et varmt kælderlokale, pyntet som ind i helvede med diverse rockklicheer og plakater, helt i djævlens tegn. Stedet har været rendevouz for Amagers djævle og dæmoniske drenge i alle aldre med hang til hård rock, og i aften var vi vidne til stedets måske sidste koncert på spillestedet Dæmonens Port, grundet nye ejeres planer med selve bygningen.
At Superdirt er det band som skal lukke dette hemmelighedsfulde spillested er spot on.
Superdirt kan nemlig levere varen.
Deres sangunivers hylder i den grad en tur i byen, her fører man sig frem med brystkassen uden på skovmandsskjorten, vælter sig i booze og hooters. Tømmermænd klares med junkfood og så er man i gang igen.
Cockrock for alle pengene, en meget lineær oplevelse uden svinkeærinder. Publikum er inviteret til en fest, hvor det gælder om at fyre den af og… og så ikke så fandens meget andet, måske lige en ringen for ørerne.
Bandet er godt sammenspillet, deres force er, at man aldrig er i tvivl om budskabet, om sangenes retning, og om at bandet er i stand til at gennemføre, hvad de starter.
Superdirt har kogt deres største rockidoler ned til en fond som smager kraftigt af ACDC, D:A:D, Motley Crew, G’N’R med videre, hermed for så vidt stor ros, og man bliver uundgåeligt i godt humør af deres hjemmevanthed i dette format; der er helt styr på temposkift, opbygning af numre, brugen af klicheer såsom call/respons med publikum, letgenkendelige hooklines samt det nævnte tekstunivers.
En fond der smager stærkt og koncentreret uden for mange smagsnuancer.
Forsanger Frederik Presley arbejder stenhårdt, skåner ikke sin stemme på nogen måde, det er all in, som en af deres sange hedder, og stemmen bliver primært i det høje leje og klassiske fraseringer bruges knaldhamrende effektivt igen og igen. Vi får banket budskaberne ind på lystavlen.
Der er mange over-the-top sange, og man skal selvfølgelig nævne ”rock ’n’ Roll train”, fordi det for det første er et godt genrepræcist rocknummer, velskrevet og godt sunget. Dernæst fordi ex guitarist fra King Diamond og Mercyful Fate Michael Denner medvirker på nummeret både på indspilningen og også på scenen i dag. Han har tidligere mentalt ’liket’ nummeret og Superdirt i almindelighed, hvilket man godt kan forstå.
Der er dog andre svedige numre, som fungerer som et ekstra skud testoteron, hvis man skulle mangle, eksempelvis deres ældre ”Get Hammered” fungerer virkelig godt live, ”Dirty Jesus” er ligeledes en kvasende støjende hyldest vist nok til ham den (f)anden som ikke er Jesus. Frederik nyder at synge sangene og det kan man mærke. Samtidig har han også fint fat i publikum, med sine stilrene kommentarer mellem numrene, og Superdirts krav om, at vi rykker et skridt frem mod scenen efter hvert nummer giver god mening – så er det også nemmere med fællesskål og -skrål.
I løbet af koncerten spiller de sig mere og mere op og alle har en god aften.
Fra den gamle plade fungerer ”Champions of The World” og ”The Dirt” også rigtig godt. Det nævnes lige, at coverbilledet på den gamle plade er et ret stort blottet kvindelige brystparti, som vist nok har fået en gang silikone, og man kan sagtens se ligheder heri og med Superdirts hang til at puste deres musikalskeudtryk maksimalt op for hurtigt at signalerer, at her er vi til fest og farver, koste hvad det vil.
Når man hører gamle og nye numre spillet skråsikkert live, kan man høre, at Superdirt vokser med tiden og deres hardrock fond, er blevet en anelse krydret på den ny EP, og ”Shout” har vel en kvasi politisk undertone, bestemt uden at løftepegefingre. Det er også glædeligt at melodilinjerne og Frederiks stemme lyder mindre som Jesper Binzer, en rockpersonlig man på godt og ondt nok kun kan rumme en af i Danmark. Fortsæt med det.
Kompositionsteknisk er de også blevet bedre, og udover ”Rock N Roll Train” og ”Shout”, indikerer ”Horsing Around”, ”I” – hvor især Frederiks stemmeføring i flere fraser nærmer sig originalitet – og det helt ny nummer ”Juggernaut”, at de muligvis har deres bedste numre til gode. Fedt.
Samlet set er den nævnte rockfond en effektiv smagsforstærker, hvis man har en mainstream pop suppe, som skal spices massivt op. Og det er der meget, som skal, synes undertegnede. Til gengæld synes undertegnede også, at Superdirts fond mangler en eftersmag, som lokker en tilbage til truget. Jeg savner sgu lidt – og jeg er sikker på at Frederik vender øjne, når han læser dette – at de får skrevet den der ligeså klichefyldte ballade, som fortæller historien om, at, bag det hårde ydre, gemmer der sig en dreng, som kvinderne blandt publikum drømmer om at ”drage omsorg for”. Balladen eller blot nogle mindre højenergiske numre, ville i en live situation også tilføje dynamisk variation, og de ville derfor bedre, fortælleteknisk, kunne opbygge deres party-all-night-long historie op. Man ville være mere spændt på, hvad der nu sker, i stedet for om næste sang vil være endnu højere i lydstyrke.
Keep it up, and we’ll come back for more dirt – 4 ud af 6 sherifstjerner.
Sætliste:
- Party
- Horsin’ Around
- Beer Me
- The Dirt
- Blood On Your Hands
- Shout
- Rock N Train
- Dirty Jesus
- Into The Light
- I
- Get Hammered
- Juggernaut
- Champions Of The World
- Stronger
- Heroes
- Wild Cherry
Deres to album kan købes/høres på:
Amazon, Itunes, Spotify, CDBaby, Discogs og Emusic
[rating koncert=”Superdirt koncert” dato=”6. juni 2014″ sted=”Dæmonens port” stjerner=”4″][/rating]
Skriv et svar